Det hele startede med et spil (MG)

Part 46 || Gunnar vs Øster

Efter at have ordnet hele huset var det pludselig gået op for mig, at jeg også blev nødt til at gøre mig selv lidt pæn? Jeg havde skyndet mig op på mit værelse, taget noget flot, men samtidig afslappet tøj på, og så lagde jeg makeup, redte mit hår og så var jeg klar.

"Olivia, det ringer på!" Råbte min mor fra køkkenet. Ro på Olivia, du har jo mødt dem i går, de var vildt søde, så det skal nok gå godt igen, sagde jeg til mig selv mens jeg hurtigt gik ud i entréen. Jeg åbnede døren og så hele familien Gunnarsen stå der. "Hej og hjerteligt velkommen!" Hilste jeg venligt og smilte stort. Jeg sagde hej til hele banden, og til sidst Martinus, som også fik et lille kys, hehe. Men kun fordi vores forældre ikke kiggede haha.

"Hej, jeg hedder Malene, og jeg er Olivias mor," hilste min mor. Jeg holdte nøje øje med min familie, for at se om de gjorde et eller andet pinligt.

Min stedfar, Peter, kom også ud over hilste på dem. "Hej, jeg hedder Peter, og jeg er Olivias stedfar,"
Jeg kender egentligt ikke forskellen på papfar og stedfar. Jeg har bare altid kaldt Peter for min sted far, fordi han er der i stedet for min rigtige far. Ham har jeg nemlig ikke kontakt til. Men sådan er det jo.

Molly og Jonas var inde i stuen, så jeg trak Marcus og Martinus med derind. Emma fulgte automatisk efter. Jeg vendte mig om dem.

"Så det her er mine søskende. Agtigt. Jonas og Molly," præsenterede jeg. Der blev en vildt ubehageligt akavet stemning, men den blev hurtigt lettet af, Peter. "I kan godt begynde at sætte jer til bords, maden er klar lige straks," forklarede han. Vi nikkede og satte os ned. Molly og Emma var allerede begyndt at snakke lidt sammen, de er var trods alt samme alder. Molly sad ved siden af Martinus, og ved siden af ham sad Marcus. Overfor Molly sad jeg, og ved siden af mig sad Jonas, så det var meget strategisk, så alle ligesom havde nogle at snakke med.

"Skal vi ikke gå ind på vores værelser?" Spurgte Jonas, da alle os "børn" var færdige med at spise. Molly og Emma var allerede gået, men det var jo bare godt, for så betød det nok, at de havde det ret godt sammen.

Mine og Martinus forældre så også ud til at have det godt sammen, der blev i hvert fald grint meget og fortalt mange historier.

Vi smuttede op på Jonas værelse, da han nok ville have flere ting som ligesom også var noget for Marcus og Martinus. Vi sad egentligt og snakkede lidt, da Marcus pludselig lyste op.

"Vi laver en Challenge!" Udbrød han. Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Hvem kender sine søskende bedst, Gunnarsen vs..." han kiggede spørgende på mig. "Oh, Østergaard," svarede jeg, da jeg havde opfanget hvad han mente. "Og så lægger vi den på youtube, det vildt lang tid siden sidst, ikke Martinus?" Spurgte Marcus. Martinus nikkede, og gik ned til deres bil, hvor han hentede sit kamera.

Vi gik i gang med at filme. Vi gjorde det på den måde, at man lavede 3 spørgsmål om sig selv, og så skal ens søskende, så gætte hvad det rigtige svar er.

***

"Hvordan skulle jeg dog vide at din yndlingsfarve er rød?" Udbrød Jonas forvirret. Vi havde været i gang i et stykke tid, og var nået til det sidste spørgsmål.

"Hvis Martinus gætter forkert, er det alligevel os der har vundet," hviskede jeg til Jonas han nikkede, og vi ventede spændt på at finde ud af resultatet.

"Jeg gætter på... Selena Gomez" svarede Martinus og så afventende på Marcus. Han kiggede mærkeligt på ham. "Det er Zara Larsson, din dumpap," grinte Marcus og puffede til Martinus, som straks så meget fortrydelse ud i ansigtet.

"Vi vaaaandt!" Udbrød jeg. "Jonas vi laver en sej sejrsdans," grinte jeg, og vi rejste os op og begyndte at danse. Marcus og Martinus så bare surt på os.

"Drenge, vi skal til at tage hjem," sagde Emma, som lige havde åbnet døren.

"tak fordi I så med, og tak til Olivia og Jonas for at medvirke i denne video, hejhej!" Martinus afsluttede videoen. Vi gik alle 4 ned i entréen.

"Forresten så har vi snakket sammen, og fundet frem til den konklusion at du gerne må tage med drengene på Tour nogle gange," fortalte min mor, da de andre var på vej ud af døren. "Seriøst!" Udbrød jeg glad. Min mor nikkede. "Så længe du stadig passer din skolegang!" Tilføjede hun. Jeg nikkede bare, mens jeg smilte stort.

Vi sagde allesammen farvel til hinanden og så smuttede familien Gunnarsen.

"De tager afsted i over morgen, så du kan vidst godt pakke dine ting allerede nu," fortalte min mor, og jeg gik med det samme op for at pakke. Bedre for tidligt end for sent.

//

Titlen skulle egentligt have været; Gunnarsen vs Østergaard, men det fyldte for meget, så det så ikke pænt ud ahah,
Vi har ramt 2k stemmer!! Ihh, taaak!<33