Det hele startede med et spil (MG)

Part 34 || Tilbage til skole

Jeg vågnede op klokken halv 7. Jeg var vildt træt, og havde intet overskud til at skulle starte i skole igen. Det ville bare ikke være det samme som på Martinus skole. Jeg rejste mig sløvt op, og gik hen til mit skab. Jeg hev et par bukser frem og en hoodie. Normalt ville jeg lave den der med at vende tilbage og så bare se fantastisk ud, så det ligesom ville gå op for folk hvor meget de har savnet fantastiske mig, men det magtede jeg bare ikke. Jeg magtede kun Martinus. Ingen andre. Lorte forelskelse.

Jeg havde fået tøjet på, og var gået ned for at spise morgenmad. Min familie var sådan lidt rundt omkring så jeg sad bare alene og spiste. Det var vidst også bedst på den måde.

Min telefon bimlede. "Hey smukke, håber du får en god dag i skolen i dag!" Havde Martinus skrevet. Min ellers kolde facade tøede helt op, og jeg lyste op i et smil. Bare det at han tænkte på mig gjorde mig glad. "Tak Martinus, er du frisk igen? Eller er du stadig syg?" Svarede jeg tilbage. Han så hurtigt beskeden og svarede, "Jeg har det bedre, men er stadig ikke helt frisk endnu," skrev han. "God bedring," skrev jeg hurtigt tilbage. "Tak Olivia<33," takkede han. Den meget korte samtale gav mig lidt mere livsglæde.

Jeg rejste mig fra bordet, børstede tænder, lagde lidt makeup, og så gik jeg mod skolen.

Jeg åbnede skolens tunge døre, og trådte ind i forhallen. Alt stod som det plejede. Jeg gik længere ind og kom frem til min klasse. Jeg var tidligt på den så der var ikke mange mennesker.

"Olivia!" Råbte en bag mig pludselig. Jeg vendte mig om, og så en meget glad Emma. Jeg smilede kæmpestort og løb hen til hende i et kæmpe kram. Selvom det ikke havde været særligt lang tid jeg havde været væk, så havde jeg altså virkelig savnet hende.

"Der er så mange forklaringer du skylder mig!" Grinte hun i krammet. "Skal vi holde sladderpause i pausen?" Spurgte jeg. Det var lang tid siden sidst, men normalt når vi havde været væk fra hinanden i længere tid holdte vi "sladderpause," hvor vi fortalte alt der var sket mens den anden havde været væk.

Vi havde dansk i de to første timer, og uanset hvor fedt norsk lyder, så havde jeg altså savnet at undervisningen var på dansk. Lektionerne gik hurtigt og så fik vi pause. "Så! Hvad er der sket mellem dig og Martinus?" Spurgte Emma, som var kommet hen til mit bord. "Og jeg vil også have detaljerne fra da I blev kærester!" Tilføjede hun. Jeg gav tegn til at hun skulle sætte sig ned, og så fortalte jeg hende aaaalt der var sket mens jeg havde boet hos Thorbjørns familie.

Hun kiggede overrasket på mig. "Hold da op Oli, det jo vildt sødt det meste!" Udbrød hun glad. Jeg grinte lidt. "Jeg skal altså møde ham snart, sådan ordentligt!" Forklarede hun. "Du har jo mødt ham til meet n greet!" Rettede jeg hende. Hun rystede på hovedet. "Der var jo problemer i paradis for to bestemte mennesker, Sååe jeg havde ikke ligefrem tid til at snakke med ham," sagde hun flabet og blinkede til mig. "Emma forhelvede," grinte jeg.

"Så, dig og Thorbjørn! Hvad sker der?" Spurgte jeg. Og så gik Emma i gang med at forklare at de simpelthen bare var stoppet med at skrive med hinanden. Jeg nikkede forstående. "Det er jeg ked af at høre," sagde jeg medfølende. "Mig og Thorbjørn har jo aldrig mødt hinanden, så chancen for at vi kunne have et netlangdistanceforhold er virkelig lille," forklarede hun. Hun virkede lidt trist over det, så jeg skyndte mig at skifte emne.

"Er der ellers sket andre ting her, mens jeg var væk?" Spurgte jeg spændt. Emma lyste op, "du skal lige høre det vildeste!" Udbrød hun, og så gik hun i gang med at forklare...

//

Undskyld for et lidt kedeligt kapitel://