Det hele startede med et spil (MG)

Part 95 || Tilbage til skolen

Jeg havde endelig taget mig sammen til at komme i skole igen. Efter alting følte jeg at det ville hjælpe hvis mit liv blev lidt mere normalt igen. Indenfor de sidste dage var jeg også blevet hakket totalt ned på de sociale medier, jeg følte virkelig at alle hadede mig. I starten var det ikke slemt, men det var det virkelig nu. Tænk engang hvis Martinus fans vidste at vi slog op fordi han var mit utro... så ville jeg da nærmest blevet dræbt.

Jeg noget random tøj på, som bare blev til en grå hoodie og et par sorte bukser. Det mindst kreative faktisk.

Jeg gik ned i køkkenet. Min mor smilte falsk til mig. Det havde stort set alle gjort her for tiden, fordi de havde ondt af mig. Hendes kæreste har slået op, og hendes far er lige død. Kom dog videre.

Jeg tog noget morgenmad og så gik jeg mod skolen.

Jeg trådte med tunge skridt ind på skolens areal. En masse af eleverne stoppede med det de havde gang i, og stirrede på mig. Værre var det heller ikke. Det var nok bare fordi jeg havde været meget i medierne for tiden.

Jeg gik roligt ind i klassen. Jeg havde aftalt med Emma, at hun ville komme før mig, så jeg ikke skulle være helt alene. Desværre var hun blevet syg, så der stod jeg jo helt alene.

Da jeg var trådt ind i klassen stirrede alle vildt mærkeligt på mig. Sidst jeg havde set dem, var før jeg fik brevet om min far. Det var dengang hvor mit liv var godt. Det var faktisk virkelig godt. Hvorfor var det jeg havde ødelagt det?

Nogle af pigerne kiggede lidt flabet på mig. Det var de der "vi tror vi er bedre end alle andre"-piger. Jeg ignorerede bare deres blikke. Klokken ringede, og alle fandt deres plads.

Vores matematiklærer, Mette, trådte ind i klassen. Hun kiggede rundt på os alle, men hendes blik stoppede ved mig, hvilket fik alle andre til også at kigge.

"Godt at se du er tilbage, Olivia," sagde hun glad, men selvfølgelig havde hun også det der jeg-har-så-ondt-af-dig-blik.

Klokken ringede endelig ud til pause. Jeg var ikke rigtigt i humør til at snakke med nogen, så jeg satte mig bare ud med min telefon på en bænk i skolegården.

Alle der gik forbi mig kiggede lidt mærkeligt på mig. Det var faktisk vildt ubehageligt.

"Du har været kærester med Marcus og Martinus!" konstaterede en lille pige. Jeg kiggede op fra min skærm. Det var en nuttet lille pige med lyst hår og så havde hun en Marcus og Martinus trøje på. Jeg smilte skævt.

"Det har jeg, ja," svarede jeg. Hun smilte sødt.

"Jeg synes I var søde sammen!"

"Hvad snakker du om, han var jo alt for god til hende," grinte nogle piger, som lige var gået forbi. Det var de der vildt irriterende piger fra 7. klasse. Som om de var meget bedre selv.

Jeg kiggede trist ned i jorden, og fandt min telefon frem. Jeg havde fået en snap fra Marcus. Marcus og jeg var faktisk rimeligt gode venner, han var der i hvert fald for mig, da jeg havde brug for en god ven, selvom jeg ikke rigtigt gad at lade ham hjælpe mig.

Jeg åbnede snappen. Det var et billede af ham i en lufthavn.

"Danmark next!" stod der på billedet. Jeg stivnede fuldstændigt. Måske var det en fejl? Måske mente han i virkeligheden ehh, Deutschland eller Denver... eller alt muligt andet end Danmark. Det prøvede jeg i hvert fald at bilde mig selv ind, men han havde ovenikøbet lavet en dansk flag emoji. Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig. Tanken om hvis Martinus var i samme land som mig. Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg overhovedet kunne lide den tanke? Jeg følte jeg blev nødt til at forklare ham det med Jakob, og at vi altså ikke havde haft sex, men samtidig så har han jo ikke skænket mig en eneste tanke, selvom han godt ved, at min far er død. Jeg lukkede mine øjne og tog en dyb indånding. Det var nok bare som mellemlanding?

"Hvorfor skal du til Danmark?" skrev jeg, og håbede på det bedste, selvom jeg ikke videste, hvad det bedste var.

"Vi skal holde koncert!" svarede han, med et billede af ham og Martinus. Martinus så dog ret ligeglad ud på billedet.

"Hey spørg lige Martinus om det så ikke er meningen jeg skal med, eftersom vi jo er 'så' gode venner," skrev jeg flabet til ham. Det var synd for Marcus. Det var ikke fair, at det her gik ud over ham.

"Åbnet for 3 minutter siden"

Jeg forstod godt at han ikke ville svare mig. Jeg havde altså været lidt en bitch.

Pludselig fik jeg en snap fra Marcus igen. Det var et billede af Martinus. Han så ret sur ud. Jeg klikkede mig hurtigt ud af billedet. Det hjalp ikke ligefrem at se billeder ham.

//

Næste afsnit søndag kl 21!