Det hele startede med et spil (MG)

Part 79 || Mødes igen

Jeg lå på en sofa, det var faktisk en vildt blød sofa. Jeg havde ikke så meget ondt på selve min kind, men eftersom jeg var faldet til jorden, havde jeg ret ondt i mit hoved og resten af min krop.

Marcus og Martinus kom pludselig styrtende hen til mig, de så begge vildt bekymrede ud.

"Olivia!" udbrød Martinus. Jeg kiggede mærkeligt på ham. Han sagde det virkelig på en dramatisk måde.

"Er du okay?" spurgte han, mens han kørte en hårtåt bag mit øre.

"Ja, jeg har det fint," smilede jeg.

"Tænk at en fan kunne finde på at gøre det, bare fordi de er jaloux på dit og Martinus forhold!" udbrød Marcus surt.

"Ja det er forfærdeligt!" kommenterede Martinus.

Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle dem sandheden. De vidste jo ikke det var Camilla. Jeg gad jo heller ikke gøre mere drama ud af det, så jeg besluttede mig for at lade vær' med at fortælle det.

"Når... vil du med ud og se byen?" spurgte Martinus så. Jeg nikkede glad. Lige da Martinus var trådt ind i lokalet, var alle mine smerter stort set gået væk.

"Vildt gerne!" svarede jeg til hans spørgsmål.

***

"Kom, vi skal alle tre tage et billede med Eiffeltårnet!" kommanderede Marcus, mens han gav sin telefon til Kjell Erik. Han tog et par billeder af os, inden han rakte telefonen til Marcus igen.

"Jeg poster det på instagram," informerede Marcus os om. Jeg nikkede.

"Måske du kunne skrive at Oli er okay igen, det er der ret meget forvirring omkring nemlig," forslog Martinus.

"Det var altså også bare vildt mærkeligt gjort af hende der Camilla," forklarede Marcus. Jeg fnøs ved at han sagde hendes navn.

***

Vi havde sat os på en cafe tæt på Eiffeltårnet. Marcus havde postet billedet, hvor han forresten også havde tagget mig, så nu var min telefon også helt spammet med tags fra fanprofiler, der havde repostet.

"Omg hej!" udbrød nogle pludselig ved siden af os. Vi vendte os alle forskrækket om, og blev mødt af en gruppe piger med merchandise overalt.

"Heej," hilste Martinus på en lidt akavet måde. Det var egentligt også ret dumt af dem, først at poste et billede hvor vi var ved Eiffeltårnet, og så bagefter sætte sig på en cafe lige ved siden af, og endda sætte sig udenfor.

En af pigerne trådte frem for gruppen. "Hej igen," smilte hun flabet.

Jeg rullede træt med øjnene. Drengene derimod kiggede mere chokeret mod hende, og en af sikkerhedsvagterne trådte også frem.

"Hvad vil du, Camilla?" spurgte jeg lettere irriteret. Nu kunne drengene nok godt regne ud, at vi kendte hinanden.

"Du har taget Martin fra mig," konstaterede hun. Jeg kiggede på hende med løftet bryn.

"Det var ham der ville have mig tilbage, men jeg kan godt love dig for, at jeg ikke ville have ham tilbage," forklarede jeg.

Marcus og Martinus sendte hinanden mærkelige blikke, og det samme gjorde gruppen med fans. Det var jo trods alt Frankrig, og det ville da undre mig, hvis de forstod vores danske samtale.

"Det var desuden dig der tog ham fra mig i første omgang," tilføjede jeg.

Hun krydsede surt sine arme. "Dig og Emma skrev til min mor," fortalte hun.

Det havde jeg faktisk glemt alt om. Det var lige efter bruddet. Jeg var vildt ked af det, og Emma var vildt sur på Camilla og Martin, fordi de havde såret mig så slemt. Det var ret nederen gjort af os, men så skrev vi et brev til Camillas mor, hvor vi fortalte det hele. Camilla havde nemlig fortalt os, at hendes mor var meget troende, og at Camilla knap nok måtte være venner med drenge.

"Hun sendte mig på fransk kostskole," fortalte Camilla. Det var vel lidt synd, men inderst inde var jeg ved at dø af grin. Karma!

"Olivia... hvad er det her?" spurgte en skuffet Martinus. Jeg vendte mig om mod ham, og blev mødt af et ligeså skuffet ansigt som tonefald.

Jeg blev nok nødt til at forklare hele situationen til ham... måske jeg kun havde fortalt mit synspunkt af historien, dengang jeg fortalte om Martin og Camilla?..

//

Stort tillykke med konfirmationen til alle, der er blevet konfirmeret i den sidste uges tid, og også skal i denne weekend! Håber I har haft/får en fantastisk dag!:)