"Er du klar Olivia?" spurgte min mor, og smilte stort til mig. Jeg nikkede og bandt mine sko. "Jeg er bare så stolt af dig," sagde hun med hånden på hjertet. "Over at jeg er blevet kærester med en kendt?" Spurgte jeg og så overrasket på hende. Hun så mærkelig ud. "Altså nej, ikke på den måde jo," grinte hun. Jeg smilte.
Det var kun min mor og jeg, der var hjemme, eftersom Molly og Jonas var taget i skole, og Peter var på arbejde. Min mor ville bare gerne sige ordentligt farvel, så hun var lige blevet hjemme.
"Hov der er de!" Udbrød min mor, da Gunnarsen kørte ind ad vores garage. "Vi ses mor," hilste jeg og trak hende ind i et kram. "Hav en god tur, og skriv når du lander!" Sagde hun og vinkede til mig.
Kjell Erik stod klar til at tage min taske. Han lagde den om i bagagerummet. Jeg satte mig ind i bilen, hvor jeg endte med at sidde ved siden af Martinus. Heldigt nok, hehe.
"Hej smukke," hilste han og kyssede mig på kinden. "Hejsa," fniste jeg, og dækkede mit ansigt lidt, så man ikke lagde mærke til, at jeg rødmede.
"Hej venner, vi er nu på vej til Sverige, vi ses nok derovre, farveeel." Marcus havde lige lavet en video til drengenes Instagram story. Jeg kiggede hen på Marcus, og opdagede at han zoomede ind på mit ansigt.
"Ej Marcus, stop dig selv!" Grinte jeg og dækkede mit ansigt med min hånd. Uden tøven postede han den. Fansene kendte måske også til mig nu? Der var i hvert fald mange, der havde set Martinus og mig kysse i storcenteret Sååe.
"Hvad ved jeres fans egentligt?" Spurgte jeg og kiggede hen på Martinus. Han flettede sine fingre ind i mine.
"Lige nu, ved de ikke mere end hvad der skete i storcenteret, men vi har snakket med vores manager... altså vores far, og vi burde nok snart poste en ordentlig forklaring, så de ligesom får ordentligt svar," forklarede han. "Helt fint," svarede jeg bare koldt. "Det er okay med dig, ikke?" Spurgte han bekymret, og prøvede at få min opmærksomhed. Jeg nikkede.
"Mere end fint," svarede jeg og smilte til ham. Han lænede sig ind til et kys, men jeg gav ham bare kinden. Han kiggede uforstående på mig.
"Ikke foran din familie," hviskede jeg. "De var der også i storcenteret," svarede han. Jeg kiggede akavet på ham. "Jaja, men alligevel," svarede jeg bestemt. Han sukkede med et opgivende blik.
***
"Så er vi ved lufthavnen!" Udbrød Kjell Erik pludselig. Jeg havde halvsovet lidt, så jeg fik et ret stort chok.
"Hvordan er status med fans?" Spurgte Marcus. Hans far vendte sig om. "Der skulle højst sandsynligt ikke være nogen her, men der er vidst en del i Sverige allerede," svarede han. Jeg forstod jo ikke særligt meget af det, for så meget kendte jeg jo slet ikke til deres kendis liv.
"Let's gooo," råbte Martinus glad, tog mig i hånden, og trak mig igennem lufthavnen. Der var nogle fans hist og her, men ikke det store heldigvis. Inden jeg vidste af det sad vi i flyet og var parat til at lette.
***
Jeg kunne tydeligt høre og se dem. "Der er rigtigt mange," havde Isak sagt. Det må man da nok sige.
"Vi gør vores bedste for at få Olivia igennem uden for mange billeder, det er en for stor mundfuld på en gang," tilføjede en anden sikkerhedsvagt.
Det var som om jeg var ved at besvime... eller noget. Jeg kunne i hver fald kun fornemme halvdelen af det der skete. Det hele var helt surrealistisk. At stå der foran nogle der skriger ens navn... eller ikke mit navn vel, men det hele var bare helt vildt.
"Nu skal vi bare vente på drengene, de kan godt være lidt langsomme." Vi sad i en bil, og ventede på drengene. Jeg var bare sammen med to sikkerhedsvagter. Gerd Anne og Emma havde taget flyet hjem, de havde vidst fået nok af at rejse rundt. Jeg forstår dem godt. Men for mig var det helt nyt, en helt fantastisk oplevelse.
Pludselig kom drengene ind i bilen. Martinus så mig i mine øjne, og lyste op. "Hvor er jeg glad for at se dig!" Udbrød han, og kyssede mig på hovedet.
"Vi så hinanden for 5 minutter siden din tumpe," grinte jeg. Marcus grinte med, men Martinus så til gengæld lidt misfornøjet ud.
"Nu er planen, at vi tager hen på hotellet, så tager vi til interviews, og så laver vi et eller andet fedt i aften," fortalte Martinus. "Ja, det lyder som en god plan," smilte jeg, og lænede mig lidt op af Martinus. Og så kørte vi ellers derudaf.
//
Om jeg kan magte skole i morgen ://
YOU ARE READING
Det hele startede med et spil (MG)
FanfictionOlivia spiller tetris ligesom en hver anden, indtil hun spiller mod en dreng, som pludselig får større betydning for hende, end hvad hun lige havde regnet med. Lad spillet begynde... //Højeste: #1 i fan fiktion// Startet: 4. September 2017 Afsluttet...