Det hele startede med et spil (MG)

Part 76 || Ny koncert

"Olivia!" råbte min mor glad, da hun så mig i lufthavnen. Jeg tog min taske på skulderen og løb hen i hendes arme.

Hun trak mig helt ind til sig. "Gør det der en gang til, og jeg lover dig du bliver spærret inde på dit værelse resten af dit liv!" grinte hun. Hun hentydede selvfølgelig til, at jeg var smuttet til Norge uden at have fået lov.

"Undskyld mor!" undskyldte jeg, mens jeg inderst inde frygtede, at en større skideballe var på vej.

"Men jeg skulle også have været mere forstående, jeg skulle selvfølgelig have givet dig lov til at du måtte besøge din far," forklarede hun. "-Og at jeg var så hård mod dig på grund af dit karakterfald... I virkeligheden burde jeg jo bare hjælpe dig med det så..." tilføjede hun.

Jeg nikkede. "Jeg forstår godt, det må have været mærkeligt for dig, det kom jo også bare ud af ingenting," sagde jeg til hende.

"Kom, vi tager ud og spiser!" sagde hun så, og trak mig ud af lufthavnen. Efter mig forhold med Martinus startede, har jeg virkelig været i den lufthavn ofte. Den vil nok altid minde mig om vores forhold. Så man må da håbe at vi kan holde i lang tid, ellers bliver det svært for mig, at skulle tage ud og rejse fremtiden.

Min mor og jeg sad på en café sammen. Det var vildt hyggeligt, og det var jo også et stykke tid siden jeg havde haft ordentlig kvalitetstid med min mor.

Min telefon plingede pludselig. Jeg tog den op og kiggede på skærmen, det var en besked fra Martinus. "Vil du med til koncert, vi skal snart til Paris!" Jeg smilte stort ved tanken om at være i Paris med Martinus.

Jeg kiggede spændt op på min mor.

Hun kiggede mærkeligt på mig. "Hvad er det du vil?" spurgte hun mistænksomt.

Jeg smilte skævt. "Martinus har spurgt om jeg vil med til deres koncert i Paris..." forklarede jeg.

"Hvornår?" spurgte min mor som det første.

Jeg havde faktisk ingen anelse. Burde jeg måske gå mere op i hvor og hvornår min kæreste spiller koncerter?

"Jeg spørger lige," svarede jeg, og så skrev jeg hurtigt til Martinus. Til mit held svarede han også ret hurtigt.

Jeg tjekkede beskeden. "Om en måned," fortalte jeg til min mor.

Man kunne tydeligt se hun overvejede det.

"Det i orden!" svarede hun så. Jeg smilte stort.

"Årh tusind tak mor! Du er virkelig den bedste!" udbrød jeg glad.

//

Virkelig kort kapitel, ups hehe