Det hele startede med et spil (MG)

Part 87 || Ked af det

Jeg satte mig ned i stolen bag mig. Jeg sank helt ned i sædet, hvad var dog alt det her?

En mand med en kost trådte pludselig ind i lokalet. Han kiggede overvejende på mig. "Ehh, du bliver desværre nødt til at gå," informerede han mig om på en akavet måde. Jeg nikkede. Han virkede til at have det ubehageligt med at sige det til en grædende pige. I don't blame him. Jeg lignede et værre rod.

Jeg gik med langsomme skridt mod udgangen. Jeg åbnede døren, og den friske luft ramte mig.

Jeg tørrede en tåre væk. Det hele var slut. Martinus gad mig ikke længere, fordi jeg havde været så dum, at rode mig ud i noget lort.

Jeg stod ved busstopstedet. En flok piger kiggede mærkeligt på mig. "Er du ikke Martinus kæreste?" spurgte en af dem. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej, for så skulle jeg forklare dem at vi havde slået op, og så ville jeg jo knække helt sammen, men jeg ville jo lyve, hvis jeg svarede ja.

Jeg fandt frem til et svar. "Jo, det er mig," løg jeg, mens jeg spændte i hele min krop, for ikke at bryde sammen.

"Er du okay?" spurgte en af pigerne. Jeg nikkede anspændt.

"Det er bare en familieting," løg jeg. Personligt ville jeg aldrig spørge ind til det, hvis en fremmed sagde at han eller hun var ked af det på grund af noget med familien, så derfor følte jeg selv det var en god løgn. Desværre var pigerne ikke som mig.

"Hvorfor er du så ikke sammen med Martinus?" spurgte en af dem en smule flabet. En af de andre gav hende et let puf.

Jeg tøvede. Jeg anede jo ærligt ikke hvad jeg skulle svare. "Han har travlt," svarede jeg bare, og så kom bussen heldigvis.

Busturen hjem var nærmest længere end busturen derhen. Hele tiden kunne jeg ikke tænke på andet. Det var slut. Det var helt slut mellem os? Jakob havde endda sendt videoen til ham, som om det ikke var slemt nok hvad der var sket. Tanken om at jeg måske aldrig vil komme til at se Martinus igen..?

Martinus P.O.V.
"Martinus, hun var jo trods alt fuld," forklarede Marcus. Jeg slog mit hoved tilbage i sædet.

"Jeg havde advaret hende, og hvem drikker sig også lige fuld med nogle man ikke kender?" Spurgte jeg muggent.

Jeg var virkelig sur på Olivia. Eller måske nærmere skuffet. Jeg troede virkelig vi havde et stærkt forhold, men så ender hun med at kysse med min grandfætter... og det var jo ikke bare et lille uskyldigt kys. Det var flere, og de var voldsomme, sådan så det i hvert fald ud på videoen.

Tanken om at min grandfætter havde gjort sådan noget her før, hjalp jo heller ikke ligefrem på situationen.

Min telefon plingede. Jeg tog den op. Det var Jakob, som havde skrevet igen.

"Kan hilse og sige, at hun faktisk også er virkelig god i sengen!" Skrev han. Jeg var pludselig meget mere sur.

"Fuck dig Olivia!" Råbte jeg højt. Hvad fanden bilder hun sig ind. At få mig til at tro at vi er kærester og alt er godt, mens hun har sex med en anden, som oven i købet er min grandfætter. Tænk at hun ikke engang fortalte mig at de også havde sex??!

Det bankede på. Min far stak sit hoved ind. "Er du okay?" Spurgte han nervøst.

"Jaja far, gå nu bare," svarede jeg muggent.

"Hvis det er noget med Olivia, kan det være jeg kan hjælpe dig... jeg har jo trods alt haft mange kærester inden jeg mødte din mor," fortalte han, mens gik tættere på mig.

"Jeg sagde gå!" Råbte jeg af ham. Han trak sig tilbage og skyndte sig ud. Jeg tror aldrig jeg havde været sådan overfor min egen far. Han ville jo bare hjælpe, og i stedet for at modtage den, skubbede jeg ham bare fuldstændigt væk? En ting er sikker. Jeg skal aldrig nogensinde nærme mig Olivia igen.

//

Skal nok prøve at blive lidt bedre til at opdatere, hehe://