Det hele startede med et spil (MG)

Part 53 || Aleneee

Martinus alarm vækkede mig med et chok. Martinus så dog lidt mere rolig ud. Jeg stoppede derfor alarmen, og ruskede lidt i Martinus, så han ville vågne op.

"5 minutter mere far" beklagede han sig. Jeg fniste stille. "Jeg er i hvert fald ikke din far, din tumpe!" grinte jeg. Han åbnede sine øjne med et sæt.

"Det må du virkelig undskylde Olivia, jeg er vidst ikke helt vant til du er med," forklarede han. Jeg kiggede bare på ham.

"Det vel også bedst, for jeg skal jo hjem i dag," sagde jeg trist. Han sukkede højlydt.

"Du skal blive her hos mig, og sådan er det bare!" udbrød han, og trak mig helt ind til ham. Jeg nød hvert et sekund med Martinus, for jeg vidste godt, at det ville blive de sidste i alt for lang tid.

"Jeg kommer til at savne dig," sagde jeg trist, og skød underlæben ud. Han nussede min kind, og kyssede mig på hovedet.

"Bare rolig, vi ses før du ved af det," beroligede han mig, og kørte en hårtot væk fra mit ansigt. "Det hele skal nok gå," sagde han igen.

"Jeg skal snakke med Lykke om billedet," klagede jeg. Martinus havde i mellemtiden sat sig op i sengen.

"Det er jo løst, så det behøver du jo egentligt ikke," forklarede han. Jeg nikkede.

"Men jeg vil bare ikke være veninder med en, som kan finde på at gøre sådan noget... hvem ved hvad hun ellers kan finde på?" spurgte jeg, "og så vil jeg også gerne vide hvorfor hun lige følte for at gøre det billede viralt," tilføjede jeg, og Martinus nikkede bare forstående hele tiden.

"Og så har jeg aftalt med Martin at vi mødes og snakker om hvad der skete," sagde jeg bagefter stille, nok med et lille håb om at Martinus ikke hørte det, men det slog fejl. Han rettede ryggen, og spærrede øjnene op.

"Undskyld mig, hvad?!" Udbrød han hurtigt.

"Rolig Martinus... jeg har bare brug for at få en forklaring på hvad der skete i sin tid," forklarede jeg, men det hjalp vidst ikke ret meget.

"Han er din eks!" Konstaterede Martinus.

"Ja, vi har aftalt at det 100 procent kun er som venner," beroligede jeg ham med.

"Olivia, han slog dig og han var dig utro. Hvorfor vil du dog det?" Spurgte han bedrøvet.

"Så jeg kan få fred, og ligesom få det forhold helt afsluttet," fortalte jeg. Han så ud til at have forstået det til lidt mere nu heldigvis.

"Vi tager nok hen på en cafe eller sådan noget... altså et offentligt sted, så du kan være helt rolig!" Grinte jeg.

"Kom så, vi må hellere gå ind til Marcus og din far," forslog jeg, og tog min pakkede kuffert i hånden. Martinus nikkede og tog også sin kuffert i sin højre hånd. I sin venstre hånd holdte han nemlig min hånd.

"Så, er I klar?" Spurgte Kjell Erik med en kuffert i hånden. "Ja det er vi," svarede Martinus.

Så gik vi ud af hotellet og ned til bilen.

Vi kørte kort inden vi ankom til lufthavnen. Jeg skulle bare tage et direkte fly til København, mens drengene skulle tage et andet fly.

"Der er ikke lang tid til dit fly boarder, så vi skal være lidt hurtige," forklarede Kjell Erik.

Vi trådte ind i lufthavnen og lyden af pigeskrig ramte mine ører. Sikkerhedsvagterne var dog hurtige til at passe på os, da vi jo skulle skynde os gennem lufthavnen.

"Så Olivia, vi må desværre efterlade dig her, eftersom vi skal videre med det næste fly, kan du klare dig selv?" Spurgte Kjell Erik venligt. Han var egentligt en vildt imødekommende mand, og jeg havde endda knap kendt ham rigtigt i en uge.

"Jeg klarer den, tak," svarede jeg. Han trak mig ind i et farvel kram, og bagefter krammede jeg selvfølgelig også Marcus.

"Hils Gerd Anne og Emma," sagde jeg, og Kjell Erik smilede.

"Det skal jeg nok," svarede han.

Jeg stillede mig overfor Martinus, som bare stod og så trist på mig.

"Jeg kan ikke lide det her..." konstaterede han trist. Jeg nikkede.

"Heller ikke mig," fortalte jeg. Jeg gik roligt tættere på ham, og slog mine arme om ham. Ret hurtigt havde han også slået sine arme rundt om mig.

Vi stod i lidt tid.

"Skriv til mig når du er landet," sagde han. "ilm," svarede jeg tilbage til det.

Jeg stillede mig lige så roligt på tær og lod mine læber ramme hans. Han trak sig roligt inden det blev for vildt.

"Jeg troede du ikke ville gøre det foran min familie?" Grinte han. Jeg så dumt på ham. "Lad da vær med det pis når du endelig har chancen," svarede jeg flabet. Jeg skulle til at gå væk fra ham, men han trak i min arm, så jeg røg direkte ind i hans arme igen, og inden et splitsekund stod vi og kyssede igen. Denne gang lidt vildere end sidst.

Man kunne høre en rømme sig bag os. Kjell Erik og Marcus stod og kiggede akavet på os.

"I er nok blevet filmet af mindst 10 forbipasserende teenagepiger," grinte en sikkerhedsvagt.

Jeg fniste stille. "Vi ses Martinitus," hilste jeg kækt. Han rystede på hovedet og bed sig i læben.

"ses Oliver," sagde han koldt inden han vendte sig om og gik med Kjell og co.

//

I dag har jeg fødselsdaaaag!! Yay😙💋