Part 69 || Dårlige karakterer

1.2K 47 8
                                    

"Velkommen tilbage Olivia og Emma, jeg håber I havde en god ferie," hilste vores lærer, Mette.

Jeg sad mest i mine egne tanker, og havde slet ikke lagt mærke til, at Mette havde talt til os.

"Også for dig Olivia?"

Jeg vågnede helt om, da hun sagde mit navn. De andre i klassen kiggede ret spøjst på mig.

"Undskyld hvad?" spurgte jeg forvirret. Det var ikke så godt, for jeg var virkelig begyndt at falde hen i timerne. Jeg tror det kunne have noget at gøre med, at jeg hele tiden oplevede spændende ting, så pludselig var skolen bare et sted jeg var, når jeg ikke var sammen med Martinus.

"Emma sagde hun havde en god ferie, så jeg ville bare høre om du også syntes den var god..." forklarede Mette. Jeg nikkede bare og smilte et lidt akavet smil.

"Godt så, som jeg fortalte i fredags, får I jo jeres terminsprøver tilbage i dag," fortalte Mette.

Jeg følte egentligt det var gået okay. Jeg plejede at ligge allerøverst i min klasse karakter mæssigt, og det var nok også derfor, at mine forældre var gået med til at lade mig rejse så meget.

Jeg fik udleveret et papir hvor alle karaktererne i de forskellige fag stod på. Jeg stivnede, da jeg så karaktererne. Kunne det virkelig være rigtigt?

***

"Du er gået mindst 2 karakterer ned i  alle fag!" konstaterede min mor surt. Jeg sukkede højlydt.

"Måske var det bare ikke lige en god uge for mig," prøvede jeg at forsvare mig selv med.

Min mor kiggede seriøst på mig. "Ved du hvad jeg tror?" spurgte hun surt. Jeg rystede på hovedet. "Jeg tror det er alle de koncerter og rejser, der gør det her ved dig," fortalte hun.

Jeg rystede endnu mere på hovedet, selvom det nok egentligt var rigtigt, jeg ville bare ikke indrømme det.

"Så er det vidst på tide vi stopper alle de rejser, dine eksaminer er jo lige om hjørnet," forklarede Peter, min stedfar.

Jeg gjorde store øjne. Hvis jeg ikke rejste, kunne jeg heller ikke være sammen med Martinus. Det var vores eneste måde at ses på. "Det er jo bare folkeskolen, hvad skal jeg bruge det til?" spurgte jeg surt.

"Hvad skal du bruge det til?" grinte Peter ironisk.

"Du er en Østergaard, og vi får kun gode karakterer!" udbrød min mor pludselig.

Jeg rullede med øjnene, så de næsten var ved at falde ud. "Jamen undskyld at jeg ikke er vidunderbarn, men rent faktisk nyder mit liv en gang i mellem," undskyldte jeg surt. Jeg forstod ikke hvorfor det var et must at være så sindssygt klog i min familie. Hvad var der nu galt med at have det fedt en gang i mellem?

"Du har stureaarrest, indtil du forbedrer dine karakterer," fortalte Peter surt.

Jeg trådte vred ud af køkkenet og ind på mit værelse, hvor jeg hev min telefon frem.

"Chat"

Olivia:
Martinus, jeg er bare bange for, at der går evigheder, før vi kan ses igen

Martinus:
Hvad sker der?!?!
Olivia?
svar mig.

Jeg har fået vildt dårlige karakterer, så nu vil mine forældre ikke lade mig rejse længere indtil jeg har forbedret dem

Så kommer jeg da bare til Danmark!

Jeg har stuearrest. Sidst jeg havde det, var jeg tvunget til at være sammen med Emma i stuen, for mine forældre skulle være sikre på, at vi kun lavede lektier ...

Det lidt skidt
Hun skal nok blive god igen

Det håber jeg virkelig
Er bare bange for at vi mister kontakten...

Hey, Olivia! Sådan noget må du aldrig tro! Hvis vi ender ude i sådan noget, så lover jeg, at jeg kommer og kidnapper dig med til Trofors

Årh, du er for skøn!

Bliver nødt til at smutte, men vi skal nok finde en løsning. Det gør vi altid!

Farveeel!

"Chat afsluttet"

//

Haft en god mandag?:)

Det hele startede med et spil (MG)Tahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon