Det hele startede med et spil (MG)

Part 39 || Overraskelsen 1/3

"Olivia, kan du ikke komme med i byen efter skole i dag?" skrev Emma til mig. "Jo da," svarede jeg tilbage. Jeg så de tre prikker dukke op på skærmen, så jeg kunne se at Emma var i gang med at skrive endnu en besked. "Altså Olivia, nu må du ikke blive sur, men der ligger måske mere bag det..." skrev hun. Jeg rynkede panden, "hvad har du nu rodet dig ud i?" skrev jeg, og redte mit hår igennem, mens hun svarede. "Os*" rettede hun. Jeg sukkede højlydt. "Sagen er den at jeg har mødt en super sød dreng, og nu bliver du nødt til at tage med mig, når jeg skal mødes med ham, ellers bliver det lidt akavet." skrev hun. "Omg Emma, skal jeg så være totalt tredjehjul?" skrev jeg tilbage. Det bliver jo vildt ensomt for mig. "Nejnej, han tager sin ven med!;))" svarede hun, "det lidt ligesom en dobbeltdate," forklarede hun. "Så længe at det er okay, at jeg fortæller dem at jeg altså har en kæreste. Selvom Martinus og mit forhold ikke fungerer særligt godt, er han stadig min kæreste, og jeg kan rigtigt godt lide ham," skrev jeg. Hun svarede hurtigt. "Jaja, bare lige gør dig ekstra pæn i dag," svarede hun. Jeg sukkede, jaja. Egentligt havde jeg tænkt mig næsten at tage nattøj på, men i stedet brugte jeg det som en mulighed for endelig at have motivationen til at gøre mig lidt ekstra pæn. Jeg lagde en flot, naturlig makeup, og tog noget lidt pænere tøj på, end hvad jeg ellers ville have taget på. På den anden side, hvad overgår ikke nattøj... Jeg smed min rygsæk på ryggen, tog mine sko på, min jakke i hånden, og så gik jeg mod skolen.

"Så, glæder du dig til i dag?" spurgte Emma totalt hyper, da jeg var inde i klassen. Jeg tøvede lidt, "sikkert," svarede jeg bare ligegyldigt. "Det skal nok blive totalt romantisk, ihh," udbrød Emma, og lignede en bombe, der kunne springe af glæde. Jeg kiggede mærkeligt på hende. "Så længe du mener mellem dig og ham drengen, og ikke tvinger mig til at lade som om jeg er single, så ja," smilte jeg. "Du er umulig altså," grinte hun. "Siger du," grinte jeg. Så kom vores lærer, og vi skulle sætte os ned på vores pladser.

***

Vi stod inde i byen. "Hvornår er det din ven kommer?" spurgte jeg, Emma, eftersom de ikke var kommet endnu. Hun kiggede forvirret rundt. "Om en time eller sådan noget tror jeg," svarede hun. "Ej ser, der er en scene!" udbrød Emma pludselig, da vi havde gået lidt mere rundt. "Mærkeligt, hvem tror du, der kommer og optræder?" spurgte jeg undrende. "Citybois tror jeg," svarede Emma overraskende hurtigt. Jeg kiggede rundt, der var ingen mennesker i kø foran scenen, så det gav ikke rigtigt mening i mit hoved. Citybois har jo fans, hvorfor er der så tomt så?

"Kom vi tager på starbucks!" udbrød Emma hurtigt, og trak mig med hende. Hun opførte sig altså meget mærkeligt.

Da vi havde siddet på starbucks i godt og vel 10 minutter hørte jeg pludselig en velkendt stemme snakke. "Hej allesammen, vi er Marcus og Martinus, og vi er kommet for at spille nogle numre for jer," Hørte jeg Marcus sige. Som i Marcus Gunnarsen. Som i den ene halvdel af Marcus og Martinus...

Jeg kiggede med store øjne på Emma, som bare sad helt roligt og drak af sin kakao. "Skal vi tjekke det ud?" spurgte hun afslappet. "Ja!" udbrød jeg, og tog fat hendes arm, og trak hende ud til den lille centerscene. Der stod de. Marcus og Martinus. Min kæreste.

"Det her er Dance with you!" udbrød Martinus stor smilende, og gjorde klar til sang. Mens Marcus sang første vers kiggede Martinus søgende rundt. Var det mig han ledte efter? Vidste han overhovedet jeg var her?

//

Håber ikke det her bliver for cheesy eller sådan noget