Det hele startede med et spil (MG)

Part 81 || Jakob

Jeg slog øjnene op til et ukendt syn. Min fars hus! Det var bare så mærkeligt hver gang. Det var cirka to dage siden jeg var kommet hjem efter at have været i Paris. Martinus og jeg havde ikke snakket sammen siden. Det var virkelig mærkeligt. Normalt ville vi have skrevet sammen hvert 10. Minut, men pludselig var min telefon så tom. Bare på grund af et dumt skænderi. Jeg syntes dog stadig, at han burde undskylde. Altså burde man måske ikke altid vælge sin kæreste frem for en fremmed pige?

Jeg rystede irriteret på hovedet og gik ned i køkkenet. En behagelig duft ramte mine næsebor.

"Godmorgen," hilste min far. Han stod og var i færd med at lave æg og bacon. Virkelig lækkert!

Han åbnede køleskabet. "Hov, der er ikke mere mælk," konstaterede han. "Måske vi burde tage ud og handle senere," forslog han så.

Jeg nikkede, mens jeg drak af den smoothie, han havde stillet frem til mig.

Da jeg var færdig med morgenmaden, gik jeg op og tog tøj på, og så smuttede min far og jeg i Coop.

***

"Henter du ikke lige noget fuldkorns pasta?" spurgte min far mig. Jeg nikkede. Jeg nød faktisk virkelig at handle ind med min far. Det var som at indhente den forsømte tid.

Jeg gik rundt og ledte efter pastaen.

"Hov, undskyld!" undskyldte en dreng pludselig, efter han havde dunket ind i mig, så jeg tabte den pasta, jeg langt om længe havde fundet.

"Jakob?!" udbrød jeg overrasket, da jeg opdagede at det ikke bare var et hvilket som helst par krystalblå øjne, jeg stod og kiggede ind i.

"Olivia!" hilste han, og trak mig ind i et stort kram.

"Hvad laver du dog her?" spurgte jeg overrasket. Det var virkelig et mærkeligt sammentræf.

"Jeg plejede at bo i den her by, så jeg er her for at besøge nogle af mine venner," forklarede han, og jeg nikkede bare forstående. "Hvad med dig?" spurgte han så.

"Min far bor her," svarede jeg, og bed mig i læben.

En større gruppe drenge kom pludselig gående mod os.

"Hvem snakker du med Jalle?" spurgte en af dem, mens han overfaldt ham.

"En jeg kender fra Danmark, Olivia," præsenterede han. De andre kiggede på mig med store øjne.

En af dem piftede pludselig. "God scoring," hviskede en anden.

"Ikk tag dig af dem, de er lige perverse til tider," grinte Jakob, og jeg grinte bare med ham. Han var faktisk virkelig venlig.

"Hey, hvorfor inviterer du ikke Olivia med i aften?" spurgte en virkelig høj dreng så.

Jakob kiggede overvejende ud i luften. Jeg var bare forvirret, jeg anede jo ikke hvad det handlede om.

"Vi holder sådan noget hyggefest i aften, vil du med?" spurgte han, og kiggede mig dybt i øjnene. Hans øjne var så flotte, jeg kunne jo slet ikke sige nej til ham.

"Gerne!" svarede jeg og smilede.

"Super, kan jeg ikke lige få din snap, så kan jeg skrive detaljerne til dig?" forslog han, jeg nikkede og han fandt sin telefon frem, og rakte den mod mig. Jeg tog i mod den og skrev mit snapchat navn.

"Sådan!" sagde jeg.

"Vi ses senere!" hilste han, og smuttede med de andre.

Jeg besluttede mig for at vende tilbage til min far, han var nok blevet lidt utålmodig efterhånden.

"Det tog da sin tid," konstaterede han grinende, da jeg var kommet tilbage.

"Jeg mødte lige nogle jeg kender fra Danmark," forklarede jeg ham.

"Hyggeligt!" Svarede han bare. Jeg nikkede, og kiggede tænkende på ham.

"De spurgte om jeg ville være sammen i aften... er det sådan okay?" Spurgte jeg forsigtigt. Jeg vidste jo ikke hvordan min far ville have det med sådan noget.

"Selvfølgelig må du da det!" Svarede han. Jeg smilte varmt.

"Tusind tak far," takkede jeg, og så gik vi mod kassen.

***

Jeg stod derhjemme foran spejlet. Jeg skulle være ved Jakobs ven om 20 minutter, og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg ville tage på.

Jeg endte dog med et par stramme sorte bukser og en hvid flot slå om trøje.

Så tog jeg mine sko på, en denimjakke over og gik ud af døren.

//

miv:((