Det hele startede med et spil (MG)

Part 60 || Ferie

Ferie, øhh ja tak! Det kan godt være det kun var en uge, men altså hvem elsker ikke ferie uanset længden.

Min mor var på forretningsrejse, så ikke meget sjov der, og Jonas og Molly var ude og rejse med deres farmor. Så var der mig tilbage? Heldigvis havde Emma inviteret mig på ferie med hendes forældre. De skulle vidst til Oslo, jeg havde så inderligt drømt om at jeg så kunne mødes med Martinus, men da jeg spurgte fortalte han, at de var taget på ferie i Thailand. Det jo ikke nemt altså.

"Ihh, det bliver bare den bedste ferie!" Udbrød Emma glad. Jeg grinte.

"Wuhu, eksotiske Oslo," jublede jeg sarkastisk. Både Emma og jeg var mest til eksotiske ferier, så ingen af os havde været totalt optur omkring Oslo. Men storby er det jo, og det er altid fedt!

Vi stod alene i lufthavnen, eftersom hendes forældre havde givet os lov til at gå alene rundt i lufthavnen så vi kunne shoppe lidt og så videre.

"Flyet til Oslo boarder om 5 minutter," råbte en servicedame over højtaleren. Jeg kiggede afventende på Emma.

"Skal vi gå?" Spurgte jeg. Hun kiggede akavet på mig.

"Æhh... jeg skal lige på toilet først... og købe en flaske vand bagefter," insisterede hun. Jeg nikkede bare og trak min kuffert med mig.

***

"Emma, vi når jo ikke flyet hvis vi ikke snart skynder os!" sagde jeg utålmodigt. Emma kiggede tøvende hen på mig.

"Sandheden er at jeg har kæmpe flyskræk!" sagde hun pludselig.

Jeg kiggede meget mystisk på hende. "Det plejer du altså ikke at have...?" konstaterede jeg. Emma kløede sig i nakken.

"Jeg så et par dokumentarfilm her forleden, så nu er jeg altså blev hunderæd," sagde hun langsomt, det lød ikke rigtigt som om hun mente det.

"Så... jeg har lavet en aftale med en der arbejder her..." sagde hun og holdt en tænkepause. "-Om at vi tager en anden indgang til flyet..." hun holdte en pause igen. "Som er mere afslappende, kom så, det er den her vej!" dirigerede hun og trak mig med. Jeg løb modvilligt med hende.

Vi sad i flyet, og stewardesserne var i gang med at lave den store velkomsttale. "Rejsen kommer til at vare..."

"Lad os høre musik!" Udbrød Emma pludselig, inden jeg nåede at høre hvor lang tid rejsen ville vare... what ever.

"Okay," smilte jeg og tog i mod den ene høretelefon.

Vi var lettet, og hang nu oppe i lufte. "Ved du hvad... skal vi ikke sove?" Spurgte Emma pludselig.

Jeg nikkede. "Klart," svarede jeg bare. Emma opførte sig vildt mærkeligt, det var sådan lidt halvubehageligt, men det var vel bare på grund af hendes flyskræk? Jeg prøvede at lægge mig til at sove, hvilket ikke var særligt svært, for jeg var virkelig træt. Jeg havde ikke fået specielt meget søvn natten inden, fordi vi skulle med flyet ret tidligt.

***

Efter hvad der føltes som meget søvn vågnede jeg. Flyet fløg sørme stadig... heldigvis.

"Oh, du er vågen," konstaterede Emma. Jeg nikkede og strakte mig så godt man nu kan i et fly.

"Det føles som om jeg har sovet i evigheder... hvad er klokken?" spurgte jeg søvnigt. Emma tøvede.

"Du har kun sovet i sådan 20 minutter," grinte hun. Det var dog et falsk grin kunne jeg høre. Hun var virkelig mærkelig. Jeg skal vidst ikke ud og flyve med hende igen foreløbig, for hun gør mig pænt utilpas haha.

Vi var endelig ankommet til lufthavnen. Jeg havde jo været i Oslo før, men det lignede slet ikke den samme lufthavn. "Det er fordi, det her er den gamle del af lufthavnen," havde Emma sagt. Jeg var alligevel træt, så jeg magtede ikke undre mig mere over det.

Det var allerede blevet mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst på vejen ud til hotellet. Men jeg havde allerede fået et ret godt indtryk af Oslo, for der var rimeligt lunt selvom det var nat. Min telefon var selvfølgelig gået død, så egentligt anede jeg ikke hvad klokken var, og mit ur var på en eller anden måde forsvundet? vildt mystisk.

Emma havde fortalt at der vidst havde været flytrafik, og vi derfor havde fløjet i cirkler i sådan over en time, men det havde jeg ellers ikke bemærket noget om. Måske var det da jeg sov?

Vi var endelig ankommet til hotellet, og Emma og jeg havde fået vores værelse. Det var virkelig stort, hvilket var ret dejligt. Emma skyndte sig hen og trak gardinerne for. Jeg gav hende et 'hvorfor-gjorde-du-det'?- blik.

"Nu skal vi soveeee," sagde hun festligt. Jeg grinte bare, og fandt mit nattøj frem.

//

<33