Det hele startede med et spil (MG)

Part 97 || Backstage

"Det Marcus og Martinus," skreg en pige ved siden af mig. Jeg stivnede fuldstændigt.

"Er I klar Danmaaaark?" Råbte en glad stemme. Der var ingen tvivl. Det var min eks kæreste, der stod lige der på scenen lige foran mig.

"Ooooo-oo-oo-oo-oooo - Elektrisk!" sang drengene mens de løb rundt på scenen. Marcus dansede og havde en kæmpe fest, mens Martinus var lidt mere tilbageholden.

"You were my first kiss," sang drengene. Jeg mærkede selv en tåre løbe langsomt ned ad mine kinder. Jeg huskede tilbage til dengang, hvor jeg stod på Adas plads, dengang hvor Martinus rent faktisk ville have været der for mig, hvis min far døde. Jeg forestillede mig ligefrem, at jeg stod der foran ham. Ligesom dengang jeg var kommet med på tour.

Jeg var jaloux over at de flirtede med en anden pige, da de sang First Kiss. Men som den gode kæreste Martinus var, gik han helt hen til scenekanten og rakte ud efter min hånd, og fik gjort det klart, at sangen var dedikeret til mig.

Jeg var hans første kys, og det kunne intet lave om på. Desværre var jeg nok ikke hans sidste...

Midt under sang stoppede Martinus med at synge. Han kiggede over på mig, og hans smil falmede fuldstændigt. Fansene kiggede bekymret over mod ham. Han vendte ryggen til, og gik hen til flasken med vand, og hældte noget over sit ansigt, så det blev helt vådt.

"Han har helt røde øjne," råbte en pige til en anden ved siden af mig. Martinus fiskede hurtigt et par solbriller op af sine lomme og tog dem på. Jeg havde lyst til at bilde mig selv ind, at han var ked af det fordi vores forhold var slut, men han har jo allerede en ny kendis kæreste, og desuden var han helt ligeglad med mig, da min far døde, så han havde fandme også været et fjols.

Den næste sang var Without you. Det var nok min yndlingssang, derfor var det heller ikke nemt at høre dem synge den live. Jeg var virkelig glad for at jeg havde solbriller på den dag.

***

Koncerten var færdig, og Molly og jeg stod nu omme bagved, hvor vi var på vej backstage.

"Molly!" Udbrød en pige pludselig og Molly løb væk. Jeg kiggede forvirret rundt.

"Molly, hvor er du?" Spurgte jeg forvirret mens jeg kiggede efter hende. Jeg sukkede højlydt. Flot Olivia. God storesøster. Jeg gik lidt videre.

"Der var du Molly!" Udbrød jeg pludselig. Molly smilte til mig, og det samme gjorde Emma. Emma Gunnarsen. Som i Marcus og Martinus lillesøster.

"Olivia!"

Emma løb hen til mig og gav mig et kæmpe kram. Jeg havde virkelig savnet Emma.

"Hey Emma," hilste jeg forsigtigt og strøg hende over håret.

Jeg vendte mit blik mod højre, og der sad han. Martinus. Min eks kæreste. Ham jeg ikke havde talt med i virkelig lang tid. Ham der var sur på mig, fordi jeg havde kysset med hans granfætter. Ham jeg var sur på, fordi han havde været helt ligeglad med mig, da min far døde. Vi fik kort øjenkontakt, men vi kiggede begge hurtigt væk.

"Olivia!" Udbrød Marcus pludselig glad og trak mig ind i et kram. Jeg blødte lidt op.

"Hej Marcus," hilste jeg glad.

Martinus kom hen til mig, han rakte mærkeligt sin hånd ud, som om vi aldrig havde hilst på hinanden før, men jeg lod hånden hænge. Den dreng har ikke givet mig andet en problemer, så aldrig i mit liv skal jeg røre ham igen.

Han trak sin hånd tilbage, og kløede sig mærkeligt i nakken. Ada trådte pludselig frem. Hun så ikke glad ud.

"Hvad forstår du ikke?" spurgte hun flabet, og hentydede til hendes lille "trussel" tidligere.

"Og det her er Ada, min kæreste," præsenterede Martinus. Han så ikke ligefrem glad ud.

Ada krydsede armene og kiggede ned på mig, på trods af at hun kun var 2 centimeter højere end mig.

"Ja vi har mødt hinanden en gang før," forklarede jeg til Marcus. Jeg gad ikke engang skabe øjenkontakt med Martinus.

"En gang for meget," konstaterede Ada stille, men ikke stille nok, for alle kiggede lidt halv mærkeligt på hende.

Hun fnøs, og trak Martinus helt ind til sig.

"Skat, hvornår skal vi gå offentligt?" Spurgte hun Martinus, mens hun kærtegnede hans arm. Jeg rystede på hovedet af hende.

"Har vi ikke allerede gjort det?" Spurgte Martinus, mens han kiggede ned på sine sko.

"Sådan rigtigt hvor du poster noget på jeres Instagram, facebook og sådan... ligesom du gjorde med Olivia," forklarede hun hyper.

"Ej måske kan vi også få nogen til at lave et interview, og så bliver vi totalt kendis par goals, oh my god, alle mine veninder bliver sååå jaloux, og vi skal gå den røde løber, altså når I lige bliver kendte nok, til at blive inviteret til den slags arrangementer selvfølgelig!" Hvinede hun glad og kiggede forhåbningsfuldt på Martinus, som lignede en, der fik tinnitus af at høre på hende.

Jeg vendte mig om. "Molly, måske det ville være godt, hvis vi gik nu," forslog jeg, og håbede inderligt hun ville sige ja.

"Men jeg har en legeaftale med Emma," svarede hun trist. Jeg nikkede. Bare fordi jeg havde problemer, behøvede jeg vel ikke ødelægge det for alle andre. Jeg gik hen til Marcus.

"Få din far til at skrive til mig, når Molly skal hentes," hviskede jeg til ham. Han nikkede forstående.

"Vi ses Marcus," hilste jeg og trak ham ind i et farvel kram. Jeg kiggede kort over på Martinus, som sad og flettede fingre med Ada. Jeg sendte ham et trist, skævt smil, inden jeg gik ud af døren.

//