Det hele startede med et spil (MG)

Part 98 || Journalister

Jeg stod udenfor. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle give mig til. Jeg valgte derfor at gå en tur på strøget.

Der var ikke meget at lave, så jeg satte mig ind på et cafe, og skrev lidt med Emma, min veninde. Jeg var også begyndt at snakke lidt med Lykke igen. Hun havde unskyldt, og efter at have fundet ud af sandheden om Martinus, var hun blevet sur på ham, og kaldt ham mange grimme ting. Man kan i hvert fald roligt sige, at hun var på min side.

Jeg stod ude på strøget med en kop kakao, da en større gruppe mennesker kom hen til mig. De kiggede intents på hinanden og pegede mod mig.

"Hej vi kommer sladdernews, er du Olivia?" En dame gik tættere på mig, og rakte mig hånden. I starten tøvede jeg, men så nikkede jeg roligt, og hilste tilbage. 

"Det er i hvert fald mit navn," svarede jeg. De nikkede, i mens de kiggede på mig med intense blikke.

"Hvad er sandheden om dit og Martinus forhold?" spurgte damen, mens hun havde en mikrofon lige op i fjæset på mig. Jeg kiggede irriteret på hende. 

Jeg undrede mig virkelig meget. Hvad er det for noget, at spørge en fremmed pige om? Jeg rystede på hovedet og prøvede at gå lidt væk fra dem. 

"Har du mødt Ada?" prøvede hende damen så igen. Jeg havde forresten også flere kameraer lige i fjæset, og en eller anden med en lampe? Det var vildt mærkeligt.

"Hvis jeres forhold endte så godt, hvorfor var Martinus der ikke til din fars begravelse - og har du fået det du ville, nu hvor du er blevet kendt?"

Jeg vendte mig surt mod hende. Jeg var bare en 16'årig lille dansker? Havde hun da ingen fornuft, sådan noget spørger man fandme ikke om. Desuden, de spørgsmål passede slet ikke sammen, hende journalisten pressede sig virkelig på! 

"Man kan vidst godt sige, at mit og Martinus forhold ikke ligefrem endte så lykkeligt som han fortæller alle," fortalte jeg med en flabet tone i stemmen. Journalisten vågnede endnu mere op, og gjorde en form for håndtegn til kameramanden.

"Det var overhovedet ikke en lykkelig slutning, det var tårer og det er det stadig," forsatte jeg. "Han er tvunget til at lyde godt for medierne, men det er jeg ikke," sagde jeg med øjnene fyldt med tårer.

"Jeg har mødt Ada, og de skal nok passe godt sammen resten af deres fantastiske overfladiske liv," afsluttede jeg bestemt. Hvad havde jeg gjort? Jeg stod nærmest og svinede Martinus til foran hele verden. Var det ondt mod Martinus... eller skyldte jeg ham overhovedet noget?

Jeg fortrød måske en lille smule hvad jeg havde sagt. Jeg rystede på hovedet og skyndte mig væk. Langt langt væk fra dem. På vejen bemærkede jeg flere piger i fangirl alderen kigge overrasket på mig, siden hvornår blev mit liv vendt op og ned på den her måde? Mit og Martinus forhold var slut, så hvorfor fik jeg stadig opmærksomhed?

Min telefon brummede. "Kan du hente Molly nu?" Havde Marcus skrevet. Jeg sendte en tommel op, og gik hen til pladsen igen.

***

"Så hvornår skal I så rejse videre?" spurgte jeg Marcus, da jeg stod sammen med ham. Molly og Emma var lige i gang med at færdigøre deres musical.ly eller sådan noget.

"I overmorgen, vil du lave noget inden?" Jeg rynkede brynene, i morgen allerede?

Jeg rystede på hovedet som svar. "Nah... jeg tror ærligt det ville være bedst for mig, hvis jeg bare holder mig væk fra jer," forklarede jeg. Jeg vidste udemærket at efter den her koncert, ville der gå over 6 måneder før de ville komme tilbage til Danmark. 

Marcus nikkede til mit svar. "Når okay... det jeg ked af."

"Ja, undskyld," undskyldte jeg. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed over at mit og Martinus break up skulle gå ud over Marcus.

"Har du set den her video med Olivia?" Spurgte Martinus pludselig, da han lige var trådt ind i rummet.

"Oh!" Udbrød han, og så overrasket på mig.

"Jeg må vidst nok smutte nu," fortalte jeg hurtigt, og var på vej væk.

"Vent Olivia!" Råbte en stemme efter mig. Jeg vendte mig om.

"Kommer du i lufthavnen og siger farvel?" Spurgte Marcus.

Jeg kiggede over på ham. Han havde bedende øjne. Jeg kiggede over på Martinus, han kiggede bare stenhårdt på mig. Jeg trak på smilebåndet til Marcus.

"Olivia please... Hvad er chancen for at vi nogensinde møder hinanden igen?"

Jeg nikkede forsigtigt. "Okay, jeg kommer" svarede jeg, og så forsvandt jeg ud af døren med Molly i min hånd, uden at se mig tilbage.

//

1 kapitel tilbage :))