Det hele startede med et spil (MG)

Part 85 || Fortælle sandheden

Dagen var kommet, dagen med koncerten i Trondheim. Jeg havde sagt til Martinus, at jeg havde andre planer, og jeg derfor ikke kunne være der til koncerten, og så ville komme efter showet, men i virkeligheden var det bare fordi jeg ikke kunne se ham i øjnene. Vi havde derfor aftalt at mødes efter meet & greets.

Jeg åbnede mit skab. Jeg tog et par sorte jeans på, en puma trøje og en denim jakke over. Jeg tog min telefon i hånden og gik mod bussen, som kunne køre mig til Sverreborg Arena i Trondheim. Busturen var nok den længste bustur nogensinde. Eller det var sådan det føltes.

Da jeg endelig var ankommet tog jeg en dyb indånding og gik mod indgangen. Koncerten var sluttet for en halv time siden, og drengene var derfor højst sandsynligt i gang med meet & greets. Da jeg ikke ville ødelægge stemningen til det, valgte jeg at jeg først ville komme nu.

En masse piger vendte deres blikke mod mig, da jeg gik ind mod arenaen. Nogle piger kom løbende over til mig.

"Omg du er Martinus kæreste!" hvinede de. En masse andre fik også vendt blikkende og pludselig var jeg godt og grundigt omringet. De var alle i gang med at tage billeder med mig, uden jeg selv rigtigt var forberedt på det. Lidt stressende situation for mig måske, jeg var trods alt fuldstændigt knust inden i, og var på vej til at fortælle det videre til Martinus.

Der blev taget billeder til højre og venstre, og jeg blev også ret mast. Med alt det mentale pres jeg havde i forvejen, var jeg faktisk et sekund bange for at min krop ville bukke under.

En vagt kom heldigvis hen og trak nogle af pigerne væk fra mig, og førte mig indenfor. Han kunne nok se, at noget var galt, siden alle pigerne hvinede og skubbede på den måde. Jeg åndede lettet ud, da jeg stod indenfor. Derefter viste jeg vagten mit id, og han lod mig komme videre ind til drengene.

Jeg trådte langsomt ind i det store lokale, hvor drengene var i gang med at tage billeder med fans. Jeg blev helt vildt nervøs, da jeg så Martinus. Han kiggede over på mig, og smilte stort og vinkede. Jeg gav bare et lille forsigtigt vink fra mig. Han kiggede bekymret på mig. Kjell Erik hviskede noget til ham, han nikkede, gav mig et undskyldende blik og fortsatte derefter med billederne med fansene.

Egentligt ville jeg også bare ønske, at jeg kunne trække det ud forevigt. Jeg var virkelig ikke til at fortælle ham sandheden.

"Hej Oliver!" hilste Martinus, da de sidste fans havde forladt lokalet. Han gik hen til mig. Jeg fik det pludselig helt dårligt, over at han kaldte mig kælenavne og alt muligt, når jeg bare kom for at ødelægge alt. For det havde jeg virkelig. Jeg havde alt jeg kunne ønske mig før, og så ødelagde jeg det bare?

Jeg kiggede trist ned i jorden. "Vi skal snakke," fortalte jeg, og bed mig i læben, eftersom det hjalp med at holde tårer inde.

Marcus kom glad og smilende hen til os. "Hej Olivia!" hilste han glad. Martinus satte sin hånd ind foran Marcus.

"Ikke lige nu Marcus," informerede han ham om. Marcus bakkede lidt væk, og Martinus trak mig ind i deres sminkerum. Han satte sig i en sofa, og hentydede til at jeg skulle sætte mig ved siden af, men jeg satte mig i stedet for på stolen overfor. Han kiggede mærkeligt på mig.

Jeg en tung indånding. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg blev nødt til at sige det lige med det samme. Måske lige indlede det fint, men ikke nogle overspringshandlinger.

"Martinus, jeg har gjort noget virkelig, virkelig dumt," startede jeg, og følte allerede en tåre bane sig ned af min kind.

"Hva så Olivia?" spurgte han bekymret, og tørrede min tåre væk med hans hånd. Jeg skubbede forsigtigt hans hånd væk. Jeg fik det dårligt af hans berøring, det mindede mig om Jakob... Hvordan kunne jeg dog gøre det.

"Hvis det her handler om alt det med Camilla, så vil jeg altså gerne undskylde og...-" Jeg rystede på hovedet og tyssede på ham. "Det er ikke det..." forklarede jeg. Jeg trak mit hår væk fra mit ansigt og sank en klump.

"Jeg var jo med Jakob til fest..." fortalte jeg. Jeg havde næsten besvær med at få det ud. "Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg var virkelig fuld, og jeg anede jo ikke hvad der foregik," forsatte jeg.

Martinus prøvede at nikke forstående, i forhold til han ikke anede pointen med historien.

Jeg kiggede op på ham. Jeg kunne lige forestille mig hvor grim jeg så ud, med røde øjne og alt muligt.

"Martinus... jeg har været dig utro," fortalte jeg. Han stivnede fuldstændigt, og så pludselig virkelig såret ud...

//

Omg, hvad sker der mon så nuuu?