Det hele startede med et spil (MG)

Part 29 || Overnatningen 2/2

Jeg satte mig ned på gulvet og stirrede ud i luften. 2 sekunder efter kunne jeg høre hoveddøren blive smækket. Han var gået...

Efter at have siddet nede på gulvet i et par sekunder rejste jeg mig op, og gik ud til de andre. Jeg kiggede rundt, men kunne ikke finde Martinus.

Jeg gik over til Lisa. "Øhh, har du set Martinus?" Hviskede jeg meeeget lavt, men ikke lavt nok, for pludselig hørtes en stemme svare på mit spørgsmål. "Jeg er her!" Jeg vendte mig om, og så til min overraskelse, at det var Martinus.

"Jeg troede du var gået?" Spurgte jeg forvirret. "Når nej, det var bare Marcus, som gik hjem efter mere slik," grinte han. Jeg kiggede underligt på ham. "Er du ikke sur på mig længere?" Spurgte jeg forvirret.

Han kiggede pludselig bag mig, "de andre kigger altså ret meget, måske vi skulle gå mere privat," hviskede han. Jeg kiggede diskret bag os. De andre stirrede faktisk virkelig meget. "God idé!" Hviskede jeg, og så gik vi mod køkkenet.

"Altså jeg er ikke sur på dig, jeg er sådan nærmere sur på mig selv, over at jeg kunne finde på at blive sur på dig," sagde han seriøst. Jeg gav ham et er-du-overhovedet-selv-klar-over-hvad-du-lige-har-sagt-blik. Han rystede på hovedet, og vi begyndte begge to at grine. "Altså burde vi stoppe hvad vi har når jeg rejser væk?" Spurgte jeg trist. Man kunne godt se på Martinus, at han var ret i tvivl om hvad han skulle svare. "Jeg vil altså ikke miste en så fantastisk pige som dig!" Sagde han, og jeg mærkede varmen i kinderne. Jeg er virkelig dårlig til at modtage komplimenter uden at rødme, eller i hvert fald når det er Martinus...

Han tog min ene hånd, og kiggede mig dybt i øjnene. "Hvad er vi?" Spurgte han, og jeg kunne mærke tvivlen inde i mig. "Det ved jeg ikke," sagde jeg nervøst, "hvad synes du?" Spurgte jeg ham. "Ved du hvad Olivia?" Spurgte han, jeg rystede bare grinende på hovedet.
"Du er en helt vildt skøn pige, og jeg tror virkelig jeg er forelsket i dig! Det her er overhovedet ikke romantisk på nogen måde, men vil du alligevel gøre mig til verdens lykkeligste 15-årige, og være min kæreste?" Spurgte han. Jeg tøvede i et kort sekund, hvilket vidst gjorde ham lidt nervøs. Jeg kiggede ned i jorden. "Du er virkelig en cliché, men ja selvfølgelig vil jeg være din kæreste!" Sagde jeg. Og vi trak hinanden ind i et kram. Lidt efter trak vi os, og kiggede hinanden i øjnene. Jeg bed mig kort i læben, og straks var Martinus øjne på min mund. Han lænede sig frem over og lagde sine læber på mine.

Marcus P.O.V
Jeg var lige kommet tilbage til de andre, efter at have hentet slikket, og føj det var koldt udenfor. "Her er der sliiik!" Udbrød jeg. "Hent lige en skål til det!" Sagde Lisa, så jeg gik mod køkkenet for at hente en skål.
Lige inden jeg trådt ind i køkkenet, vendte jeg mig om mod stuen, "hvor er jeres skåle?" Råbte jeg til Lisa. "Bare kig godt efter! Du finder dem nok på et tidspunkt," råbte hun tilbage. Tak for lort Lisa. "Jeg hjælper ham," kunne jeg så høre Thorbjørn råbe. Jeg vendte mig om og gik ind i køkkenet, da jeg så noget som jeg ikke ligefrem have forestillet mig ville ske. Jeg stod helt mundlam, da Thorbjørn stod bag mig. Han skulle lige til at sige noget, men jeg holdt ham for munden. Turtelduerne lagde virkelig ikke mærke til andet end hinanden. Efter liiidt for lang tid rømmede jeg mig.

Olivias P.O.V.
Vi havde ståeeet i rimeligt lang tid og "kysset", da der pludselig var en, som rømmede sig. Både Martinus og jeg vendte os forskrækket om, hvor Marcus og Thorbjørn stod. "Altså jeg havde set den komme, men jeg havde samtidig virkelig ikke set den komme!" Udbrød Marcus. "Sååe, hvor længe har det stået på?" Spurgte Thorbjørn og vrikkede med øjenbrynene. "Ej!" Var jeg hurtig til at udbryde. "Vafaen, Martinus!" Grinte Thorbjørn. "Altså hvor lang tid har I stået der?" Spurgte jeg nervøst. "Længe nok," grinte Marcus. Jeg gemte mit ansigt bag min ene hånd, mens min  anden hånd holdte fast i Martinus hånd. Han gav et lille klem fra sig, og smilte skævt til mig.

"Sååe hvad foregår der helt præcist i mellem jer?" Spurgte Marcus. Jeg kunne mærke Martinus blik på mig. Jeg vendte mit hoved hen mod ham og nikkede et ja.

"Vi er kærester..." sagde Martinus roligt. "What?!" Udbrød Marcus, "High-five brormand!" Forsatte han og var helt oppe at køre. "Og også High-five til dig fremtidige svigerinde!" Sagde han og gav mig High-five. Vi grinte alle sammen.

"Ro på Marcus, vi har knap nok været kærester i 5 minutter..." sagde Martinus, jeg nikkede bare, og lænede mit hoved på Martinus skulder. "Er I blevet kærester sådan lige nu?" Spurgte Thorbjørn overrasket og lagde tryk på lige nu. "Ja, i mens Marcus hentede slik," svarede jeg. "What?!" Udbrød Marcus. "Men I burde nok ikke sige det til de andre," begyndte jeg, "for hvis det nu kommer ud til alle fansene, så går det helt galt," sagde jeg. Og Thorbjørn og Marcus nikkede forstående.

"Vi må hellere gå nu, så turtelduerne kan være lidt alene igen," grinte Marcus og vrikkede med øjenbrynene.

Resten af aftnen var mega hyggelig, selvom Martinus og jeg stadig skulle holde vores lille "forhold" skjult ...

//

Yaaay, de blev kærester!!
Olinus? Hahaha, er elendig til shipnavne :/