Matthew

(1:22)

Matthew er en hjemløs og fattig 14 år gammel teenager dreng, han lever på gaden, han har beskidt tøj, han er ikke så god til at læse, han føler sig bange, tabt, genert og usynlig for verden. En dag kommer der en kvinde ved navn Beth, hun går rundt på gaden, og så ser hun Matthew sidde, han ser trist ud, Beth går hen til ham, men Matthew ser Beth og han vil gerne skjule sig, så hun kan ikke se ham, men Beth går efter ham, før han kan nå at skjule sig fra hende, og pludselig standser han og vender sig om mod Beth, ser kigger ned på jorden, han føler sig meget trist og sulten. Beth ser på Matthew, han er meget beskidt. Matthew ser trist ud. Beth: Hej, hvor kommer du fra? Matthew: Jeg er fra gaden, jeg bor her. Beth: Har du ikke et hjem? Matthew: nej. Matthew ser trist ud. Beth: Mit navn er Beth, hvad er dit navn? Matthew: Mit navn er Matthew, jeg er fattig og hjemløs. Beth: Det er forfærdeligt. Matthew: Jeg er virkelig sulten. De andre mennesker ser den hjemløse og fattige Matthew på gaden, de gør nar af ham, og de griner af ham, han bliver trist, og han løber hen til det sted, han bruger til at hænge ud, men Beth løber efter ham, og hun stopper ham. Matthew græder. Beth: Er du okay? Matthew: nej. Beth: Hvor er dine forældre? Mattthew: Jeg har ikke nogle forældre, de er døde. Beth: Det er jeg af at høre. Matthew: Jeg har ikke noget. Beth tænker: Den dreng har brug for et sikkert sted at være, jeg vil gerne hjælpe ham. Beth: Jeg synes du skal komme med mig, du skal ikke være bange. Matthew går med Beth hen til hendes bil, hun kører ham med til hendes hjem. Beth: Vi er her. Matthew: Er det dit hjem? Beth: Ja, det er mit hjem, kom med mig, du skal ikke være bange. Matthew er bange og ked af det. Matthew: Jeg fryser. Beth: Ja, jeg ved det godt, lad os gå ind i mit hjem. de går ind i huset og Beth giver Matthew noget varmt te. han drikker det. Beth: Jeg synes at det er trist, at du bor på gaden. Matthew er trist. Matthew: Jeg har altid levet på gaden. Beth: du er meget beskidt, har du nogensinde taget et bad? Matthew: nej. Beth: Jeg tror jeg vil gøre et bad klar til dig, du er nødt til at tage et bad, du lugter ikke godt. Matthew: okay. Beth gør et bad klar til Matthew. Beth: Kom med mig. Matthew går med Beth hen til badeværelset. I badeværelset: Beth: Det her er badeværelset, nu kan du tage alt dit tøj af og sætte dig op i badekaret, og når du sidder der, så kan du sige det til mig, jeg venter udenfor badeværelset. Mathew: okay. Beth venter uden for badeværelset, mens Mathew tager sit tøj af og sætter sig op i badekaret. Beth: Kan jeg komme ind for at hjælpe dig? Mathew: Ja. Beth kommer ind i badeværelset for at hjælpe Matthew med at blive vasket. Beth: Jeg vil hjælpe dig til at blive vasket ren. Beth hjælper Matthew med at blive vasket, hans hår bliver vasket og hans krop. Beth klipper Matthew hår kort. Matthew: Hvad laver du med mit hår? Beth: Jeg klipper det. Matthew: Hvorfor? Beth: du kommer til at se godt ud, du skal ikke være bange, jeg vil ikke såre dig. Matthew: okay. efter en halv time: Matthew er ren og bliver tørret med et håndklæde. Beth giver Matthew en badekåbe på, og så får han lov til at se, hvordan han ser ud i et spejl. Beth: Hvad synes du? Matthew: mit hår, det er kort. Beth: Jeg synes det er pænt, du er nødt til at låne noget af min mands tøj, indtil du får dit eget tøj. Matthew: okay. Matthew får tøj på, han låner Beth's mands tøj. Beth: Er du okay? Matthew: Ja, det tror jeg. Beth: Lad mig fortælle dig noget om mig, jeg er en hjemme skolelærer. Matthew: Hvad er det? Beth: det betyder, at jeg er en lærer, for børn, der ikke går i skole, og jeg hjælper også børn, der har brug for hjælp med ting. Matthew: Så er det derfor du gerne vil hjælpe mig? Beth: Da jeg så dig derude på gaden, tænkte jeg, at den dreng har brug for et hjem. Matthew begynder at græde. Beth: Du skal ikke græde. Pludselig kommer Beth's mand Paul hjem, han ser Matthew, og han bliver ikke glad for det. Paul: Hvem er han?