5 Ydmygende

2.1K 52 4
                                    

"Kan du ikke lige komme?" spørger Mana i telefonen. Hun lyder ked af det. "Hvor er du?" spørger jeg og begynder at samle nogle ting i en lille Zadig et Volaire taske. "Jærgersborg Allé" siger hun og jeg ligger på. Jeg skynder mig hen til hende og smider min cykel da jeg ser hende. Først går jeg hen mod hende, men da jeg kan se hun er lidt ked af det, begynder jeg at løbe. Jeg sætter mig ved siden af hende og trækker hende ind i et langt kram. "Hva så søde" siger jeg efter lidt tid. Hun trækker sig fra krammet og tørrer tårerne væk. "Carlo og jeg aftalte i går, at vi skulle ud og spise i dag... Er du klar over hvor ydmygende det var at sidde der og vente" hun bryder ud i endnu mere gråd og putter sig ind til mig. Vi sidder længe sådan, indtil hun bryder stilheden. "Hvor blev dig og Thor af i går?" spørger hun og snøfter. "Vi snakkede bare" svarede jeg og holder hende tæt igen. Jeg ville ikke fortælle hende om kysset, da det nok ville gøre hende endnu mere ked af det. "Han var ellers også meget sød" siger hun og trækker sig fra krammet. Jeg kan mærke jeg bliver lidt varm i kinderne af at tænke på ham. Han var nu meget sød. "Jeg tror jeg tager hjem nu, der er jo skole i morgen" siger Mana og rejser sig. Vi siger farvel og jeg cykler hjemad.

På vejen hjem tager jeg en omvej. Jeg kan meget godt lide at cykle rundt på strandvejen, så jeg cykler ud forbi bellevue strand. Jeg sætter mig lidt sandet og kigger ud på havet. En besked tikker ind på min mobil.

Thor: Kan vi ikke lige mødes? <3

Mig: Jo, hvorfor? <3

Thor: Jeg ville bare lige tale og se dig <3

Mig: Olivers? <3

Thor: (y)


Jeg elsker dig - Thor FarlovWhere stories live. Discover now