Jeg elsker dig - Thor Farlov

58 Brug for hjælp?

Jeg sætter mig i en af stolene der står i en rundkreds og stirrer ud i luften. "Er du okay?" spørger Lauge og sætter sig i en stol ved siden af mig. "Ja, jeg er bare lidt træt" lyver jeg. "Okay, du siger bare til hvis der er noget. Vi andre går i seng" siger han sødt og nusser mig lidt på ryggen. Jeg nikker og han går ind i vores telt. Jeg hviler mine arme på mine knæ og gemmer mit hovede i mine hænder. Nu har jeg også prøvet nedturen med stofferne. Jeg føler en ny følelse. Det er ikke savn, men det var den stikkende følelse i brystet da jeg så pigernes blik, Thors blik og endda Lauges blik. Har Thor ret? Er det et side spor? Jeg lukker øjenene og tænker over det. Jeg bliver nødt til at snakke med Thor.

()

Solens stråler vækker mig. Jeg sidder stadig i stolen, i mit tøj og midt i vores camp. Jeg tjekker min telefon. Klokken er 9. Tanken fra i går jagter mig. Jeg må snakke med Thor. Jeg rejser mig langsomt fra stolen og går med langsomme faste skridt mod Thors camp.

Thor sidder allerede udenfor og ryger en cigaret. "Må jeg sidder her?" spørger jeg lavt. Han kigger op på mig og nikker. Jeg sætter mig tungt i stolen. Ingen siger noget. Ingen behøver at sige noget. Jeg kan mærke stilheder tager hårdt på mig og tårerne presser på. Jeg hviler mit hovede i mine hænder og tager en dyb indåndning. "Jeg ved ikke hvad der er sket, Thor" siger jeg lavt. "Det ved jeg heller ikke Clara" siger han lavt. "Med stofferne følte jeg mig en del af et fællesskab" siger jeg stille. "De var du da også før" siger han og kigger mærkeligt på mig. "Det følte jeg ikke... Men da jeg så jer i går, føler jeg mig ikke en del af noget. Heller ikke med Lauge. Jeg indså at jeg nok var i et fællesskab før, der var meget mere mig" forklarer jeg. Thor siger ingenting. Han kigger ikke engang på mig. "Jeg har brug for hjælp, Thor. Jeg har brug for din hjælp" siger jeg og tørrer en vildfaren tåre væk. Han kigger op på mig. "Det er jeg glad for at du siger. Jeg vil altid hjælpe dig" siger han sødt og rejser sig. Det samme gør jeg. Han trækker mig ind i et tæt kram og jeg lader tårerne få frit løb. "Tak" hvisker jeg.