Jeg elsker dig - Thor Farlov

46 Stort af dig

Jeg har sådan en mærkelig følelse i kroppen. En ting er at alle ved at jeg er uvenner med Carlo, men at alle også tror jeg var gravid. 

Det regner sygt meget, og jeg skal gå i skole, fordi Peter er på ferie. Jeg forsøger at skærme al regnen af med min lille paraply, men jeg er stadig drivvåd, da jeg træder ind på skolen. Jeg sætter mig ude i aulaen, og venter på at lokalet jeg skal være i bliver låst op. En gruppe 2. g piger går forbi mig. Der er en der hvisker noget til de andre, men jeg kan ikke helt høre hvad. De kigger alle på mig og fniser lidt. Fedt, de har hørt det. Thor kommer gående ind i aulaen og vi får hurtigt øjenkontakt. Han kommer over til mig og sætter sig ved siden af mig. "Hey, hvad så?" spørger han mig og kysser mig blidt. "Alle ved det" svarer jeg og ligger tryk på alle. "Jeg har sikret mig at sladderbladene ikke skriver det" siger han sødt. Han kører sin hånd op af min kind og fjerner en tot hår der var faldet ned foran mit øje. "Tak" siger jeg lavt. Hans læber finder mine og vi kysser lidt. "Du skal ikke tænke over hvad de andre tænker. Det vigtigste er at du har mig, dine veninder og venner" siger han. Jeg nikker og får et smil frem på mine læber. "Du er så sød"  siger jeg lavt og forfører ham med mine læber. 

Vi står og krammer indtil en råber mit navn. Det er Mana, vi skal til time nu. Lektionen gik ret hurtigt og jeg har fri nu. Jeg går først hurtigt ud på toilettet for at sætte mit hår. Jeg rette let på mit pandehår og sætter kursen hjemad. På vej igennem aulaen bliver jeg stoppet af Carlo. "Kan vi lige tale?" spørger han koldt. Jeg nikker og følger med ham. Vi stiller os ude i en lille gang. Jeg kigger forventningsfuldt på ham og ligger armene over kors. "Jeg synes vi skal have det her overstået. Jeg gider ikke gå her og være uvenner. Jeg har ikke overskud til det når vi skal til eksamenerne" siger han og sukker. Jeg tager en dyb indåndning og lader mine arme hænge langs min krop. "Okay, hvad har du at sige?" spørger jeg lidt spydigt. Han kniber øjnene sammen og ryster på hovedet. "Jeg har snakket med Mana, og jeg har sagt undskyld. Nu vil jeg bare sige undskyld til dig" siger han og holder øjenkontakten. "Tak" svarer jeg og smiler til ham. "Det var stort af dig at sige undskyld, men du skal ikke forvente et kram" siger jeg og griner lidt. Han fniser lidt og vi går hvert til sit.