Jeg elsker dig - Thor Farlov

37 Tuborg havn

Jeg skynder mig at cykle derud. Jeg finder en ledig bænk, hvor jeg sidder helt alene. Jeg sidder og stirrer lige ud i luften i lang tid, indtil Thor sætter sig ved siden af mig. Jeg vender mig mod ham. "Thor, jeg bad dig om at komme her fordi jeg vil fortælle dig noget" siger jeg og forsøger at samle mig. "Jeg er... jeg er gravid" siger jeg. Jeg har ikke grædt over det før nu. En tåre efter en anden løber ned af mig kind. "Jeg, øh..." forsøger han at sige, men han putter sig bare ind til mig. "Vi skal jo selvfølgelig ikke have barnet" siger jeg grådkvalt. "Skal jeg tage med dig?" spørger han. Jeg nikker og gemmer mig hans arme. Han kysser mig i håret og aer min kind. Vi får øjenkontakt og jeg forsøger at smile til ham. Måske er vi bare venner. 

"Clara?" spørger han efter lidt tid. "Vil du med hjem til mig?" spørger han. "Det lyder hyggeligt" siger jeg og krammer mig ind til ham. 

()

Jeg har lagt mig på sengen. Thor står ovre ved hans lille anlæg. Han sætter noget stille musik på og ligger sig ved siden af mig. "Jeg er ked af det skulle ende på de måde" siger han efter lidt tid. Jeg ligger med mit hovede på hans bryst, og han ligger med hans arm om mig. "Jeg kunne virkelig godt lide dig" siger han. Jeg kan ikke finde ud af ham. Han siger føst at han savnede Celena, og nu ligger han med mig. "Men nu er du sammen med Celena" siger jeg lavt. "Ja, men jeg vil hellere være sammen med dig" siger han. "Jeg ved ikke Thor" svarer jeg lavt. "Det er dig og mig, kun os to og ingen andre" siger han. Jeg siger ingenting i lang tid. Jeg løfter hovedet og kigger op på ham. "Jeg har spildt så mange tårer på dig.. Jeg troede du ville sige de tre små ord.." siger jeg. Jeg kan mærke tårerne presse på. "Jeg kan godt sige dem" siger han. "Jeg vil ikke høre de ord fra dig, hvis de ikke betyder noget" jeg kigge bedende på ham. Musikken stopper og der er helt stille i lokalet. 

Jeg rejser mig fra sengen. "Jeg bliver nødt til at gå nu" siger jeg og går ned af trappen ud til entreen. "Clara? Vil du møde mig i rundetårn? På toppen?" spørger han. Jeg nikker. "I morgen klokken 12 præcist" siger han fast. Jeg nikker igen og forsvinder ud af døren.