Jeg elsker dig - Thor Farlov

56 Roskilde Festival pt. 2

I et rus af kokain, glade mennesker og god stemning føler jeg mig levende. Vi står midt på en mark foran orange scene og lytter til Wiz Khalifa. En joint bliver sendt fra mund til mund og ender i mine hænder. Jeg tager et stort hiv af den og nyder den afslappende følelse.

Vi går alle sammen tilbage til vores lille camp efter koncerten. Sofie, Mark, Caroline, Patrick, Lauge og jeg sætter os i en rundkreds og begynder at lege 'jeg har aldrig'. Inden har vi alle taget en bane af det gode, så vi ikke er så tilbageholdende. Vi har det skide sjovt. "Jeg har aldrig lavet noget med min kærestes bedste ven" læser Sofie op. Jeg rødmer lidt og tager en kæmpe tår af min drik. Alle jubler og fløjter, og vi går videre til næste spørgsmål. Jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed, men det går hurtigt over. "Shit har i set hvad klokken er? Vi skal se Ukendt Kunster om en time, og vi skal også have en god plads" udbryder Mark. "Vi skal jo lige have lidt at flyve på inden" siger Caroline og hiver en lille pose med det hvide pulver frem. Hun laver seks baner med et kreditkort og ruller en 500 kr seddel. Pladen med pulveret bliver sendt rundt og vi tager alle en bane hver. Nu er kursen sat mod en god aften.

Vi stiller os i blandt crowdet og synger højt med på alle balladerne. En velkendt person fanger mit blik blandt alle de fulde mennesker. Han sender en intens øjenkontakt og giver en stikkende følelse i hele kroppen. Jeg forsøger at bryde øjenkontakten, men hans blik bliver ved med at fange mit. En tequila bliver sendt hen til mig og jeg tager tre store tåre, så næsten halvdelen er drukket. "Okay vildt nok" griner Patrick. Jeg bryder øjenkontakten med Thor, da han ryster på hovedet og sender mig et skuffet blik. Jeg forsøger at nyde resten af koncerten, men det er svært efter Thors skuffede blik.

Efter koncerten går vi tilbage til vores camp. På vejen kan jeg godt mærke at jeg har fået nok at drikke. Vores camp ligger ret langt væk fra orange scene, så vi skal gå ret langt og forbi ret mange camps. Gennem alle teltene spotter jeg et velkendt ansigt. Anthon!