Jeg elsker dig - Thor Farlov

71 Savner ham

Jeg får ikke sovet den nat og da fuglene begynder at pippe står jeg op. Jeg griber min telefon og går ind i Thors og mine beskeder.

Mig: Hej... Jeg så det godt i går. Kan vi tale?

Jeg sletter hurtigt beskeden igen uden at sende den. Jeg gider jo ikke tale med ham. Jeg gider heller ikke tale med Laura.

Jeg sidder lidt på Facebook og Instagram. Jeg kan pludselig høre det ringer på. Chi åbner døren, men jeg kan ikke høre hvem det er. Jeg tager min morgenkåbe på og går ned af trapperne til entréen. Laura står i døråbningen og taler med Chi. "Hvad vil du?" Spørger jeg surt og ligger armene over kors. "Sige undskyld for alle problemerne jeg har skabt, men der skete altså ikke noget mellem Thor og jeg" siger hun lavt. Jeg går ind mod stuen og stiller mig midt i den. Laura følger efter. "Jeg hjalp dig! Hvis det ikke havde været for mig, havde du ikke nogen venner, og det har du heller ikke længere! Du gik bag min ryg! Du kyssede med MIN kæreste!" Siger jeg hårdt. "Du har mistet mig og pigerne som veninde, og du skal aldrig tale til os igen! Og jeg vil gerne have mine ting tilbage" siger jeg spydigt. Jeg nikker mod hermès armbåndet hun har på. Jeg gav hende det i fødselsdagsgave. Hun siger ingenting. Hun nigger ned på armbåndet og op på mig igen. Hun åbner det forsigtigt og giver det ufrivilligt til mig.

Jeg kigger på hende indtil hun forsvinder ud af døren. Chi kigger på mig og måber. "Hvad?" Vrisser jeg og går op på mit værelse igen. Jeg er så vred jeg kunne dræbe nogen. Jeg HADER hende.

2 måneder senere

"Hej piger" siger jeg og sætter mig ved et af bordene. "Hej smukke, hvordan har du det?" Spørger Ella. Jeg trækker på skuldrene og finder min vand frem. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det. Thor kommer i skole hver dag, men er gået ind i en depression, hvilket har gjort til, at min spiseforstyrrelse er blevet værre. Jeg spiser slet ikke, men jeg har heller ikke lyst. Jeg ved ikke hvorfor Thor har en depression, men jeg ved det har noget at gøre med mig. Vi har ikke snakket sammen siden den aften og vi ved begge at vi nok burde. Bare få snakket det ud. Vi behøver jo ikke at komme sammen igen. Men jeg savner ham.