Jeg elsker dig - Thor Farlov

51 Oskar

Jeg går tilbage til Oskar som stadig sidder og ryger. "Undskyld, det var bare noget med Anthons ven" lyver jeg og sætter mig ved siden af Oskar. Han sender jointen hen til mig og jeg tager et stor sug af den. Han læner sig hen mod mig og begynder at kysse min hals. Jeg lukker øjnene og prøver at nyde det. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på Thor. Jeg kan ikke nyde det, med ham i tankerne. Oskars mund søger op mod min, men jeg vender hovedet væk fra ham. "Hvad sker der?" spørger han surt. Jeg kigger uskyldigt på ham. "Tror du bare du kan få lidt af mig, uden at skulle give noget igen?" spørger han igen truende. Jeg siger ingenting. Jeg koncentrerer mig bare om ikke at græde. Han begynder igen at kysse mig, min krop og mit ansigt. Han hiver mig ned i sengen og holder mine arme fast over mit hovede. 

Jeg er bange, men prøver bare at bide det i mig. "Oskar" siger jeg, men han stopper ikke. "Oskar, stop please" siger jeg. Jeg er ved at gå i panik. "Oskar jeg har en sygdom" lyver jeg i panik. Han stopper endelig. Jeg har ikke en kønssygdom, men jeg vil bare gerne have at han stopper. Han kigger bare på mig og sætter sig op. "Smatso" siger han sammenbidt og begynder at lukke sin skjorte. Jeg rejser mig langsomt op og finder min taske. "Tror du vi er færdige?" spørger han surt. Jeg kigger bange på ham. Han går med faste skridt hen til mig. Jeg står lige ved døren. Han skubber mig hårdt op af den, og giver mig en hård lussing så jeg falder på knæ. Han river døren op og smækker den efter sig. 

Der sidder jeg. På gulvet, på et værelse, i et hus jeg ikke kender. Tårerne løber ned af mine kinder. Jeg tager mig til kinden. Hele min krop ryster. Jeg sveder. Jeg fryser. Jeg kan ikke gå nedenunder til de andre. 

Jeg sidder i lang tid i hjørnet af værelset. Tårerne stopper ikke. Jeg græder på grund af slaget. På grund af jeg nærmest blev voldtaget. Men mest af alt græder jeg, fordi jeg savner Thor. Jeg savner ham mere end noget andet. Det er først nu jeg kan mærke det.