✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

OTTE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 8 – Get to know ya, del 2
"Oh, I just wanna get to show ya, show ya, show ya

That I just wanna get to

know ya"

♡

CLARA LYBÆK NIELSEN

Han var min bedste ven. Måske synes du, at det er voldsomt, at komme med så stor en erklæring, taget i betragtning af, at jeg kun havde kendt ham de få døgn, som jeg nu havde kendt ham i, men sandt? Det var det. På ingen tid havde jeg overbevist mig selv om, at jeg var kommet godt ind under huden på ham, og at jeg kendte ham, så selvfølgelig brugte min hjerne det som en undskyldning for at placere ham højere på min mentale venneliste. Og han måtte vel have det på samme måde? Ellers ville han da ikke spilde sin tid ved at være sammen med mig. Tinus ville da højst sandsynligt bare finde en anden at snakke med, hvis jeg var så forfærdeligt kedelig.

Det var tirsdag, så jeg var i skole, som jeg normalt var. Intet nyt der, udover at jeg stadig havde en brunøjet nordmand at vende hjem til, i stedet for et par forældre. Men det var nu heller ikke noget nyt, at der ikke var nogen derhjemme.
I skolen havde Smilla vendt alle spørgsmål, jeg nu måtte have, til noget, der omhandlede mig og mit liv. Hun var super overbevist om, at jeg holdte noget skjult for hende, fordi jeg efter sigende skulle have været meget uopmærksom og slet ikke mig selv de seneste dage. Uden at tvivle et sekund, havde jeg igen stukket hende en løgn og sagt, at det var fordi jeg tænkte over, hendes fødselsdag, som var om 2 uger, hvor hun ville fylde 16. Selv havde jeg fødselsdag i starten af juli, altså om cirka fem måneder. Til at starte med havde Smilla kigget mærkeligt på mig, men så havde jeg forklaret, at det tog tid, at finde den helt rigtige gave til hende, og at jeg derfor havde været utrolig længe oppe et par dage i streg. Den havde hun til gengæld købt uden at blinke.

"Clara, hei!" Glæden i Tinus' stemme var ikke til at tage fejl af – han havde savnet selskab, mens jeg havde været i skole. Det var i hvert fald sådan, jeg ufrivilligt tolkede hans udråb, som lød få millisekunder efter, jeg trak ned i håndtaget og bevægede mig ind i huset, jeg havde tilbragt alt for lang tid alene i.
Hurtigt var Tinus dukket op i entreen og var næsten ivrig efter at trække mig ind i et kram, men måtte utålmodigt vente til, mit overtøj var hængt på plads og mine sko var stillet der, hvor de skulle stå. Efter det var gjort, skulle han ikke bruge lang tid på at trække mig ind i et kæmpe bamsekram. Sådan et, jeg kun fik af mine forældre, da jeg var lille, inden de begyndt at bruge al deres tid på at arbejde. Heller ikke jeg skulle bruge mange sekunder på at lægge armene om hans krop og holde godt fast. Det var helt klart noget helt andet end de akavede kram, pigerne fra min klasse altid delte ud hver morgen, fordi de følte sig tvunget til det. Det her var frivilligt, og så meget bedre. Uden tvivl. Hvorfor han lige pludselig var blevet så nærgående og lettere hundeagtig i sin opførsel, undrede mig en smule, men jeg nød det. I stor grad.

Ligesom vi havde gjort i går, havde vi igen i dag bare sat os ned i sofaen, mig med en pude henover maven og benene stukket op under mig, og Tinus med sit ene ben under det andet og ... talt. Om så meget, vi nu følte, vi kunne og ville dele med hinanden.

Tinus havde en 19-årig søster, en 25-årig bror og en 35-årig søster og var altså den yngste ud af en flok på fire. Når der nu var den aldersforskel, der var på dem, undrede det mig, at han skulle hele vejen til Danmark og befinde sig, mens hans forældre løste det, der skulle løses, og ikke bare kunne tage hjem til dem i stedet. Så jeg spurgte ham: "Hvorfor tager du så ikke bare hjem til en af dem i stedet?" Egentlig var det overhovedet ikke ment så ondt, som det hurtigt kom til at lyde, overhovedet. Tinus vendte sit hoved mod mig, og rynkede øjenbrynene sammen. Jo, han havde helt bestemt også hørt det på den onde måde. "Nej, det var jo ikke det, jeg mente. Det ved du da godt. Jeg undrer mig bare over, at du tager helt herned, når det måske ville være nemmere og mere ... behageligt-agtigt for dig at blive i Norge." Forsøgte jeg mig frem, men kunne godt fornemme, at denne her var svær at redde. Heldigvis grinte Tinus bare af mit håbløse forsøg på at redde min uheldige kommentar.

"Jeg vet faktisk ikke hvorfor... Jeg tror mamma eller pappa sa noe med, at Sil.... ja. Silja ikke hadde travlt med arbeidet hennes, og Emilia og Marius hadde for travlt med studierne deres. Da ble det onkel og tante." Han sendte mig et smil, som jeg gengældte på nul komma fem, mens den kriblende fornemmelse, jeg havde haft et par dage før, igen kom frem.

"Jeg er veldig glad for, at det var hit, jeg kom".

____

{vote, del, kommenter}
♡
856 ord
♡

Hvad hedder en indbagt haj? Haj med dej! Ahaha, beklager

Jeg kom faktisk til at tænke på noget; jeg skriver i word, og det er ordentlig træls, når den ændrer sproget til norsk midt i et norsk citat, som jeg er ved at skrive, for i Norge har man åbenbart ikke de samme citationstegn eller taledimedimser, som man har i Danmark - altså dem her ". Og det er monster træls, når jeg er ved at skrive noget, og den så ændrer det til det her: ».

Yes man, så deeet.

btw, beklager jeg altid opdaterer så sent (min mor tror jeg sover lige nu, oops:)))))

Xx pigefradk

Udgivet: 27/05/18