✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SEKSTEN

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 16 - Drittsekk
"Language is not a genetic gift, it is a social gift. Learning a new language is becoming a member of the club - the community of speakers of that language." 
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Pudsigt nok havde vi i dansk skulle se et afsnit af den norske serie Skam, så den allerførste lyd, der lød gennem mit hus, da jeg kom hjem, var min stemme, der i ren og skær begejstring lød sig rummet fylde: "Tinus? Ej, du skal lige høre noget".

Mine ører opfangede en lyd fra etagen over mig, så automatik bevægede jeg mig mod trappen, for at søge lyden, der måtte være skabt af Tinus. I samme øjeblik, jeg kom op ad trappen, gik døren til mit værelse op, og min norske ven bevægede sig nu mod mig. Et smil blomstrede frem på hans læber, og vi mødtes i et kram. "Står til, Clara? Har du hatt en god dag?" Grebet om mig blev strammet, og på grund af den højdeforskel, der var mellem os, blev min næse mast ind i hans bryst, så da jeg trak vejret ind igennem næsen, var det umuligt at undgå at komme til at dufte en smule til ham. Jeg kunne så fortælle dig, at han duftede af en god blanding af hans parfume og sved i så lille en mængde, at det ikke gjorde noget. Overhovedet faktisk.

"Mmh, vi så noget på norsk, da vi havde dansk, så det var lidt sjovt". Vi havde trukket os fra krammet, så da jeg nævnte hans modersprog, kunne jeg let se et skævt smil trække op i hans ene mundvig og han blottede sine tænder. For første gang lagde jeg mærke til, at Tinus faktisk havde ret så spidse hjørnetænder.

"Hva så dere?" spurgte han, enten for at vide, om det var noget, han kendte, eller for bare at være en smule høflig og spørge ind til mig. Jeg regnede med, det var den første mulighed – han havde allerede spurgt mere end rigeligt ind til mig, og han behøvede egentlig ikke at gøre mere ud af det. Misforstå mig nu ikke; jeg synes det var rart, at der faktisk var en, som spurgte ind til mig og bekymrede sig om mig i den grad, som Tinus gjorde det i. Det gav mig ærlig talt en smule kriller i maven at vide, at han flere gange havde kaldt mig sin bedste veninde. "Skam," svarede jeg og så straks hans ansigt lyse op igen. "Jeg har faktisk møtt han, der spiller William!" udbrød han stolt. "Hey, betyr det, at du har blitt bra på norsk nå?"

Mine øjne spilede hurtigt sig selv op, uden jeg kunne kontrollere det. Tinus, som jo var nordmand og havde boet i Norge hele sit liv – regnede jeg da i hvert fald med –, stod praktisk talt og bad mig om at tale norsk foran ham. Jovist havde han talt dansk foran mig – han havde i hvert fald givet det et godt forsøg, taget i betragtning af, de mærkelige sammensætninger af mærkelige lyde, der udgjorde hovedparten af det danske sprog. "Ej, det er simpelthen for akavet," forsøgte jeg at undvige. "Nei!" Smilede han stort på en måde, hvor man kunne se, hvor meget han nød at have kontrollen lige nu. Han var ved at drille mig. Fedt man. "Du," Fortsatte han og bevægede sig med langsomme skridt mod mig. Automatisk bakkede jeg, og hans smil forvandledes til et lille grin.

"Jamen, jeg ved jo ikke, hvad jeg skal sige?" Endnu et forsøg på at snige mig uden om. Igen mislykket. "Kanskje ... Jeg vet ikke, et ord eller to de sa i Skam?" Jeg tænkte efter; hvad havde de egentlig sagt. Hånden på hjertet – jeg havde været mere fokuseret på, at det lige præcis var norsk, de talte, til egentlig at følge særlig meget med. "De sagde noget med en dritsæk..." Uden jeg forstod hvorfor, brød Tinus ud i latter, mens jeg bare stod og så på. Måske var det ordet, måske var det min forfærdelig dårlige udtale. "Drittsekk, simpelthen? Bra valg da," smågrinede han stadig og nikkede respektfuldt med hovedet, da han var faldet lidt ned igen. "Vet du, hva det betyr?" Jeg tænkte mig lidt om. Jeg var langt fra god til norsk, langt fra, og det var blevet bevist et par gange nu. Dritt-sekk. Drittsekk. Det måtte være noget med en sæk, men udover det havde jeg virkelig ingen ide. Derfor rystede jeg på hovedet. "Du vet... Det er litt som asshole, kan man si..." Tinus var en dreng – en gutt, som man ville sige på norsk – og derfor sagde han sætningen i en mærkelig blanding af at skulle til at grine og at være pinligt berørt. "Oh..." Jeg grinte, i stedet for at vise tydeligt, at jeg også fandt denne her samtale en smule akavet og til dels pinlig at have kørende. For at dreje stemningen væk fra det akavede punkt, åbnede jeg munden igen, men det skulle jeg ikke have gjort: "Spændende"

Hvorfra det kom? Godt spørgsmål, og egentlig var der slet ikke noget spændende ved det. Endnu en gang fyldte lyden af latter gangen, vi stod i, og jeg tilsluttede mig. "Du er kjempefin, du er!" Kjempefin.

___

{vote, del, kommenter}

♡
830 ord
♡

Jeg kommer tidligst til at opdatere igen mandag, tror jeg, for jeg har (igen) ikke tid til at skrive noget som helst hele weekenden

Xx pigefradk

Udgivet: 14/06/18