NIOGTREDS

240 15 5
                                    

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 69 – En lyst til at se Friends
" it's ironic how our hearts can still get hurt by something we've seen coming" 

CLARA LYBÆK NIELSEN


De andre gange, jeg havde sagt, at jeg gik i chok, var en overdrivelse. Sagde jeg nu, at jeg gik i chok, var det en underdrivelse, for det ord dækkede ikke i stor nok grad følelsen, der lammede min krop. Jeg havde lyst til at være sur og ville stensikkert også blive det, så snart chokket var forsvundet en smule. Men lige nu? Der var jeg ude af stand til at forstå de norske ord, der sammen gav sætninger, som havde betydning, skønt jeg var blevet i stand til at forstå sproget i stor grad hen over de sidste to måneder. Jeg mener, hvad fanden var det for noget? Nå ja, forresten hejhej Clara, jeg kommer rigtig meget til at savne dig, selvom jeg ikke gad fortælle dig noget som helst om, at jeg rejste. Hav det godt. Troværdigt.

Jeg havde også lyst til at græde. Hverken vidste jeg, hvad jeg skulle stille op med det hele, eller hvordan jeg skulle takle det. Jeg følte mig udnyttet på en eller anden måde, når jeg sad efterladt tilbage nu. Havde Mathias i det mindste bare sagt det til mig, ville jeg ikke sidde og have det sådan nu; han havde fået hvad end, vi havde til at virke ligegyldigt, selvom brevets ord sagde noget andet. Både var jeg irriteret, ked af det, sur og skuffet på en gang, og som sekunderne blev til minutter, gik det op for mig, at jeg slet ikke havde lyst til at ringe til ham igen. Overhovedet. Hvis han ville mig noget, kunne han selv have spurgt om mit nummer, ikke just forvente at jeg ville ringe til hans. Til helvede med ham.

Og alligevel. Jeg burde da have set den komme, burde jeg ikke? Altså, det havde helt sikkert været derfor, han havde opført sig så underligt på det sidste, og altså ikke fordi han var blevet jaloux – hvorfor skulle han også det? Han vidste, han havde mig. For pokker, jeg havde lyst til at se Friends af alle ting – og jeg havde altid bedst kunne lide how I met your mother ... Jeg burde virkelig have set den komme.

Før jeg vidste af det, strømmede lange baner af våde tårer ned ad mine kinder, og min hals krampede af at snøre sig sammen. Da jeg forsøgte at trække vejret, resulterede det i, at et højlydt hulk forlod mine læber. Jeg græd, som jeg aldrig havde gjort det før. Tudbrølede, simpelthen. En inderlig følelse af, at alt, der var foregået de sidste to måneder, havde været en løgn. Det var det sikkert ikke, tænkte jeg vemodigt og forsøgte at holde fast i det spinkle håb, der stadig var. Men alligevel. Havde det betydet bare det mindste for drengen, var det ikke sådan her, det var sluttet – også selvom han selv mente, at hvad end, det var for et rod, vi stod i nu, ikke var slutningen, så kunne jeg ikke se, at vi skulle fortsætte med at holde kontakten. Ville han det virkelig, så havde jeg fået at vide af ham, at han selv vidste, hvornår han skulle hjem. Og sådan var det bare.

Jeg ved ikke, hvad klokken var, da det ringede på døren. Mine forældre var ikke hjemme, og af samme grund var det mig selv, der måtte traske ud mod hoveddøren. Sidste gang, det havde ringet på døren, var jeg bange. Det var jeg ikke nu. Nej, i stedet blev jeg ked af det på ny, og en bølge af lyst til at græde rullede ind over min krop. Jeg snøftede kort og prøvede så godt jeg kunne at blinke tårerne væk fra mine øjne, men det nyttede ikke noget. Der gik en rum tid, hvor jeg ihærdigt forsøgte at få styr på mig selv; tog dybe vejrtrækninger, rømmede mig, så jeg var sikker på, at jeg kunne styre min stemme bare en lille smule. Rystede på hovedet og gjorde mig klar til at finde mit allerbedste falske smil frem. Igen måtte jeg trække vejret dybt ned i maven, inden jeg trak ned i håndtaget og med et påtaget, anstrengt smil så en politibetjent foran mig.

____

{vote, del, kommenter}

684 ord

HUSK GERNE AT STEMME

Jeg ved ikke, hvor mange, der kommer til at se det her i aften, for trods alt er klokken halv syv om aftenen, juleaften, men i hvert fald ville jeg lige hurtigt sige glædelig jul <3

Glæd jer til næste kapitel;)

Hvilke sangere lytter du mest til pt? Jeg hører riiiigtig meget Billie Eilish :))

Xx pigefradk

Udgivet: 24/12/18

✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang