✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SYTTEN

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 17 - "vakre"

"When a boy calls you hot, he's looking at your body. When a boy calls you pretty, he's looking at your face. When a boy calls you beautiful, he's looking at your heart"

♡

CLARA LYBÆK NIELSEN

I går aftes havde Tinus bedt mig om at vække ham, når jeg selv stod op, fordi jeg altid plejede at lade ham ligge og sove videre. Det var åbenbart 'træls at vågne op i et tomt hus'. Det var grunden til, at jeg vækkede ham denne morgen, selvom klokken kun var kvart i syv, og jeg egentlig selv hellere end gerne ville blive liggende i sengen. Men skolen kaldte.

Et tydeligt irriteret grønt lød fra ham, og han kneb øjnene sammen, før han missede med dem og til sidst åbnede dem og så ind i mine. "God morgen," mumlede han og rømmede sig, da både han og jeg hørte, hvor rusten hans stemme var. "Godmorgen," smilede jeg og begyndte at bevæge mig mod døren ud af mit værelse og ud i gangen. Lettere tunge skridt bag mig bekræftede mig i, at Tinus fulgte efter. "Oh, et øyeblikk. Jeg har glemt noe," det var hurtigt, han havde vendt sig om og var gået ind på værelset igen, men jeg havde allerede nået at reagere og vendt mig om, inden det skete; i farten havde han ikke fået trøje på. Hundrede procent ærligt, så var han utrolig flot, og havde altså en veltrænet krop - det kunne man ikke tage fra ham, og hundrede procent ærligt - hvis det bliver mellem dig og mig - så fik jeg måske en lille smule sommerfugle i maven, da jeg så ham stå der, helt halvnøgen.

Ud ad døren kom han igen, men denne gang med forværret morgenhår og en sort t-shirt på overkroppen. Selvom håret var blevet rodet rundt, så meget, at man kunne fristes til at tro, at det ville tage tid at få det til at sidde godt igen, var alt, Tinus gjorde, bare at køre hånden igennem det en enkelt eller to gange og fordele det i det mågehår, han plejede at have. Så let som ingenting.

På trods af at Tinus og jeg denne morgen spiste morgenmad sammen, var morgenmaden alt andet end ekstraordinær og fancy - den var faktisk noget i retning af det stikmodsatte. Det var helt almindelig rugbrød med noget pålæg af en slags på og så et glas mælk ved siden af. Standart dansk morgenmad. Eller ... måske var det nok nærmere frokostagtigt, men som den stolte dansker, jeg var, havde jeg intet imod at spise rugbrød, og nød at prale af vores specielle brød, når jeg en sjælden gang i mellem fik muligheden for det.

Vi spiste maden mens der skiftevis var behagelig stilhed og en samtale i gang. Det var dog langt fra særligt dybe samtaler, men de var hyggelige alligevel. Det var de i hvert fald indtil jeg kom i tanke om, at min mor havde sagt, at hun ville være hjemme snart - og siden det var et par dage siden, var det nok højst sandsynligt i dag eller i morgen, hun ville komme hjem. Siden Tinus næsten boede her lige for tiden, måtte han da også hellere få det at vide. Det måtte han da. Forestil dig, hvis jeg var i skole, imens min mor trådte ind ad døren herhjemme. Tinus ville højst sandsynligt også være her, og at skulle lade de to være alene sammen uden at de rigtigt vidste, hvem hinanden var, var langt fra noget, jeg ønskede mig. Selvfølgelig vidste min mor godt, at jeg var blevet venner med en nordmand - en dreng, og selvfølgelig vidste Tinus godt, at jeg havde en mor, men som personer med individuelle personligheder, havde de ikke den fjerneste idé om, hvem hinanden var. Og derfor skulle de ikke møde hinanden sådan. Jeg var altså nødt til at 'smide Tinus ud', den dag, min mor kom hjem, og jeg var derfor nødt til at ringe til hende for at finde ud af, hvilken dag, hun igen ville befinde sig i Danmark.

"Hva tenker du på?" med et nysgerrigt smil afbrød Tinus min strøm af tanker og bekymringer, og jeg løftede mit hoved og blik fra bordet, jeg uden at tænke over det, var kommet til at kigge ned i. Ingen tvivl om jeg gengældte hans smil, da jeg så det, ingen tvivl om det. Jeg rystede på hovedet af hans spørgsmål - ikke for at undgå det, men for at signalere, at det ikke var så vigtigt igen. Men det var det bare, i hvert fald for mig.

"Det er bare min mor. Hun kommer hjem inden for de næste par dage, så jeg skal lige høre, hvornår det er," smilede jeg og lod mærke til, at Tinus nikkede forstående. "Men nu må jeg også se at gøre mig klar,".

Lige efter at have svaret på Tinus' spørgsmål havde jeg kigget på klokken, som tydeligt viste, at det var på tide, at jeg rejste mig fra bordet og gjorde mig klar til at komme i skole. Så det gjorde jeg.

På nul komma fem - hvis jeg selv skal sige det - havde jeg fået gjort mig klar og var på vej ud ad døren. "Clara, vent." Næsten løbende dukkede nordmanden op i entreen, for hurtigt at give mig et kram. Lige inden jeg trådte ud ad døren og begyndte at bevæge mig mod skolen, havde han åbnet munden igen:

"Ha det, vakre."

____

{vote, del, kommenter}

♡
863 ord
♡

Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg får virkelig mange notifikationer om, at folk er aktive på min historie - tusind, tusind tak!!

Vi er også sådan 150 reads fra 2000! I er for skønne, I er!<3

Xx pigefradk

Udgivet: 18/06/18