✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

TOOGTREDIVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

Dette kapitel består udelukkende af spøjse og sære tanker og ikke handlinger :)

____________________________________________________________

Kapitel 32 – Sprog og sprogforskelle
"share our similarities, celebrate our differences"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Lidt over en uge var gået, og vi havde nu bevæget os ind i februar. Mere specifikt var datoen i dag den tredje februar, og der var seks dage til, jeg skulle med Smilla og hendes søster – samt søsters veninder – til koncert med de der drenge fra Sverige. Gad egentlig vide, hvilket sprog, de ville tale undervejs i koncerten? Var det ikke noget med, at artisterne plejede at sige noget ind i mellem? Det troede jeg i hvert fald. Jo, det måtte det næsten være; for lige meget hvad, kunne de ikke have musikken til at køre non stop, og de var vel også nødt til at præsentere sangene, de skulle synge. Jo, de var nødt til at tale, hvilket ledte mig til mit første spørgsmål; gad vide, om det var svensk eller engelsk?

Efterhånden kendte vi alle sammen godt til mit ikke eksisterende talent indenfor sprog, og overraskende nok kunne jeg alligevel kommunikere ganske fint med min norsktalende ven. Hmh, ja. Ven. Ordet irriterede mig stadig, og jeg var fortsat næsten panisk, hver gang følelser og Tinus blev kørt gennem mit hoved i samme sætning, til trods for at jeg i alle andre situationer, end selve momentet, sagtens kunne se, at det var fordi jeg følte mig en smule presset og at det bare var min hjerne, der legede med mig.

Men som sagt, mine sprogkundskaber skulle nok gøre det underholdende – for hvis det var på svensk kunne vi da håbe, at Tinus' modersmål, som lå tæt på det svenske sprog, kunne hjælpe mig og ligge i min underbevidsthed, guide mig gennem svenske sætninger. Jo, det ville jo være fint. Men det er bare sådan, at det nok ikke lige helt var sådan, det ville gå. I stedet ville jeg sikkert stå – eller sidde – forvirret blandt publikum med en indstilling til det hele med, at jeg var så ovenpå, men når det kom til stykket ville jeg være lige så forvirret som en struds, hver gang den tror den gemmer sig og stikker hovedet i skjul. Hmh... det var egentlig også ret mærkeligt; gad vide, hvor mange strudse, der årligt døde af at være dårlige til gemmeleg? Det var irrelevant.

Hvis vi nu forestillede os, at koncerten blev holdt på engelsk, ville det så et eller andet sted ikke være et tegn på, at danskerne og svenskerne ikke var de samme? Vistnok var vi ikke de samme; det lå ligesom i ordene, og vi havde da også en landegrænse til at understøtte det, men sprogstammen var den samme, og alverdens sider fortalte altid, at danskere, svenskere og nordmænd sagtens ville kunne føre en samtale sammen, helt uden problemer. 'Helt uden problemer' – jeg tvivler, men det måtte jeg vel være mere eller mindre alene om, siden alle blev ved med at sige det modsatte.

Var svenskere egentlig gode til engelsk? Ej, okay. Det var ikke, fordi de var hjernedøde eller ubegavede, bare fordi de kom fra den anden side af Øresund. Kære læser, bare glem, at jeg lige spurgte – tak.

Meningen med hvad end, der ville blive talt af sprog til koncerten var vel, at kunne tilfredsstille flest mulige, og med den beskrivelse af koncerten, artisterne og generelt hele situationen, som Smilla havde proppet ind i hovedet på mig, var det næsten en selvfølge at jeg ikke kunne tænke andet, end at det næsten var en børnekoncert. I hvert fald en familiekoncert, så engelsk var nok udelukket, hvis de ville ramme målgruppen. Det måtte svensk vel egentlig også være så, for – hånden på hjertet – hvor mange 10-11-årige forstår svensk? Jeg gjorde ikke, da jeg havde den alder, og i en alder af 15 gjorde jeg stadig ikke. Det måtte så være arrangørernes problem at finde ud af det. Jeg skulle bare til koncert, og forhåbentlig have en mega fed oplevelse ud af det, trods alle de fordomme Smilla havde formået at skabe i mit hoved – hvis ikke direkte med hendes egne ord, så indirekte med andre ting, hun havde sagt. Men ærligt, hverken svensk eller engelsk var jordens undergang, og til en koncert var det musikken det handlede om. Så længe de kunne synge; og det kunne de vel, siden de havde satset på at sælge så mange billetter, som det var logisk at tænke, de måtte have gjort, siden de havde booket Boxen, hvor der i hvert fald var plads til over 10.000. Åh gud, det betød kø, larm og masser af folk – næsten et helt ragnarok.

Og det fik jeg ret i; det hele gik fuldstændig amok, men det skal du nok komme til at høre mere om.

___

{vote, del, kommenter}

♡

760 ord.

♡

Længe leve fyld:))))
Jeg har fødselsdag på onsdag, wuhuu:)

Xx pigefradk

Udgivet: 29/07/18