✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

TREOGTYVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 23 - Pizzadate
"You had me at pizza"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Omkring en time senere smuttede Tinus ud i gangen for at tage imod pizzaen, han havde bestilt, da han havde fikset min mobil op af lommen på mig ude i køkkenet.

"Takk," hørte jeg fra entreen, og ganske kort tid efter hørte jeg også hoveddøren smække. Fodtrin understøttede min næsten hundredeprocent sikre ide om, at Tinus igen ville vende snuden ud i køkkenet mod mig.

Helt af sig selv bevægede mine mundvige sig op i et smil, da han trådte ind i rummet med en pizzabakke i hånden. "Hva sier du til pizzadate?" spurgte han, og det var lige før jeg frøs helt. Stivnede, ved lyden af hans ord. Pizzadate. Pizza, forståeligt. Date... wow.

Der var aldrig en dreng, der havde spurgt, om jeg ville med på date. Eller lagt op til det, for den sags skyld. I virkeligheden havde Tinus sikkert bare ment det som en joke. Hvad skulle han ellers? Det var kommet ud af det blå, uden nogen grund overhovedet. Desuden var han min bedste ven, og han havde joket med mig førhen.

Vi var venner, og det var sikkert bare for sjov, han sagde det - det var min konklusion til hans spørgsmål, som jeg stadig ikke havde svaret på.

"Haha, aftale," grinte jeg. Til dels for at virke cool omkring det hele udadtil, til dels for at overbevise mig selv endnu mere om, at hans spørgsmål var en joke.

Vi fandt i fællesskab de ting, vi skulle bruge til at dække bordet, og båret dem ind i stuen, vi i anledningen af vores pizzadate havde valgt at sidde i. Mine forældre var her alligevel ikke til at sige noget imod det, og at de nok ikke ville være glade for det, var jeg fuldkommen ligeglad med. Det var ikke engang første gang, vi spiste derinde, og en ekstra gang fra eller til gjorde ikke noget skade. Det var jo ikke fordi, vi ville brænde stuen ned eller noget i den stil.

Da vi startede med at spise pizzaen, sad vi bare og snakkede, inden vi besluttede os for at sætte en film på. Crazy, Stupid Love blev det. Faktisk var det ham, der havde valgt den, og det var da ikke nogen hemmelighed, at det kom bag på mig, at det var en romantisk komedie, han havde valgt, men fair nok, for god - det var den.

Forholdsvis sent havde vi spist og satte filmen på, og da der måtte være omkring en halv times tid tilbage kunne jeg mærke trætheden lægge sig over mig som et tæppe. Som om alt luften ud af ingenting var gået af ballonen, og jeg simpelthen bare ikke kunne overskue noget.

Tinus opdagede det. Troede jeg. I hvert fald var han super, super kliché og uden jeg lagde mærke til det i selve momentet, lå hans arm lige pludselig omkring mine skuldre. Åh gud, hvad var det her? Han trak mig stille og roligt tættere på sig, og jeg fulgte efter, så vi til sidst sad mast op af hinanden, skønt der var en trepersoners sofa, vi kunne brede os udover. Men det gjorde vi ikke.

Mit blik gled op på ham, og ligesom jeg selv ville have gjort, hvis nogen kiggede på mig, så mødte hans øjne mine. En trance. Det var lige, hvad vi var fanget i. I hvert fald jeg. Og så længe vores øjne var låst til hinanden var det fuldstændig umuligt for mig at tænke på verden omkring os. Og fuldstændig lige meget. For alt, der betød noget, var ham og mig. Mig og ham.

"Står til?"

Okay, måske var det der med ikke at kunne forholde mig til noget andet, mens vi havde øjenkontakt, en overdrivelse. Jeg kunne i hvert fald forholde mig til nordmandens spørgsmål. Jeg rystede bare rødmende på hovedet. Ikke fordi det var pinligt, men fordi stemningen havde ændret sig betydeligt meget siden vi startede filmen. Den var blevet helt ... ikke-venskabs-agtig og mere mere-end-venskabs-agtig.

"Er du trøtt?"

Bare ordet trøtt fik mig til at gabe. Et svar på mit spørgsmål fik han, men ikke med ord. "Kom hit". Med sine armbevægelser gjorde han det klart, at han ville have mig til lægge sig ned på hans skød. Men lige der tøvede jeg. Måske var det en smule for meget nærkontakt, og en smule for tæt på hans private dele til min smag. Helt hundrede, det var ikke ment sådan, som jeg tolkede det, men jeg kunne ikke lade være. Han endte derfor selv med at måtte hive mig ned at ligge. Et par minutter senere faldt jeg i søvn, uvidende om, at denne her dag ville ændre en del ting mellem os.

___

{vote, del, kommenter}

♡

771 ord

♡

Xx pigefradk

Udgivet: 07/07/18