SEKSOGTREDIVE

330 20 2
                                    

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 36 –Hjemvendt, del 2
"This house doesn't feel like home anymore"

CLARA LYBÆK NIELSEN


Et par minutter senere var jeg faldet lidt ned igen; det havde jeg brug for, og det havde min mor nok haft på fornemmelsen, for hun havde ikke sagt noget overhovedet. Der havde bare været tiltrængt stilhed. Indtil hun selvfølgelig havde spurgt igen: "Hvor er det nu, ham din ven er fra?"

Og så sukkede jeg igen. Egentlig var det ikke fordi jeg havde noget imod, at hun spurgte overhovedet. Det virkede bare så overfladisk, og så havde jeg også på fornemmelsen, at hun ikke ligefrem var fan af, at jeg var ven med en norsk dreng. Hvorfor – det måtte guderne vide. Så samtidig med, at jeg gerne ville have hende til at acceptere, at jeg altså havde fået en ny ven, og hvem han var, ville jeg allerhelst ikke snakke om det. Krise, altså.

"Han er fra Norge," svarede jeg efter et stykke tid, da stilheden begyndte at blive underlig, fordi det var tydeligt, at jeg havde hørt hende, men ikke svaret.

"Arh...," svarede hun, mest af alt bare for at sige noget; det var tydeligt. "Hvor kender du ham fra, for jeg synes ikke, du har nævnt ham før?"

Jeg synes ikke, du har nævnt ham før-delen fik mig en lille smule til at grine indvendig; hvis jeg nu havde nævnt ham, havde hun sikkert ikke været i nærheden, eller også havde hendes tanker været et helt andet sted imens, og hvis det var tilfældet havde hun lige afsløret sig selv. Flot, mor. Heldigvis for hende, havde jeg kun nævnt ham den ene gang i telefonen, hvor hun også selv havde talt med ham, så i denne omgang var der intet, der blev afsløret.

"Han er nevø til nogen på vejen," mit svar var kort, men egentlig godt dækkende og ret præcist. Selvfølelig havde det måske været mere høfligt at uddybe det, men det gad jeg simpelthen ikke. Om to uger havde hun alligevel glemt det, fordi der om lidt vil være noget andet, vigtigere, som farede rundt i hovedet på hende, eller også vil der komme det om lidt.

Ved mit svar, stoppede hun stille sine handlinger, og kiggede lidt underligt på mig. "Det er sjovt, for jeg har aldrig hørt om en norsk nevø," sagde hun så med stille stemme, måske en smule bange for min reaktion. Hun måtte vel efterhånden være klar over, at vi var ret gode venner. Eller også var Tinus bare taleemnet lige nu.

"Hvad mener du? Siger du, han lyver eller hvad?"

I virkeligheden forsøgte jeg alt, hvad jeg kunne at beherske mig, men lige nu gik det galt. Lige siden jeg så hendes kufferter i gangen, havde følelserne raset rundt i kroppen på mig, og jeg var hundredeprocent sikkert blevet mere nem at irritere. Nu skulle der næsten ikke noget til, før jeg tændte helt af. Normalt var jeg okay til at skjule mine følelser, men det kom meget an på, hvem det var, jeg var sammen med, og hvor meget de gjorde ud af, at spørge ind til mig. Lige nu, lige her gjaldt det dog ikke. Jeg var en tikkende bombe, der kun ventede på at springe.

"Clara, rolig," sagde hun, skønt hun selv var af hunkøn og udmærket godt var klar over, at det var en rigtig skidt idé, at fortælle en pige, at hun skulle slappe af. Jeg var virkelig alt andet end i humør til det her.

"Jeg forsøger bare at sige, at ikke alle er altid, som de giver udtryk for, og jeg vil bare have dig til at passe på, okay, min skat?" Min mor gjorde sin stemme en tand blødere og roligere, end den havde været før, da hun sagde det her, men det ændrede stadig ikke på det fact, at jeg syntes, hun var for meget. Hvad var det for noget at sige om et fremmed menneske? Det eneste, hun vidste om Tinus, var at han var fra Norge, at han var en dreng, at vi var venner og at han havde en dansk onkel og tante, og allerede ved de fire simple ting, havde min mor stillet et unødvendigt spørgsmålstegn. Fire så simple ting, burde være meget lige til.

"Du er altså for meget, du er," mumlede jeg gnavent og hoppede ned fra køkkenbordet, jeg sad på. Inden jeg gik ud ad døren og ud i gangen for at gå op på mit værelse, nåede jeg ud af øjenkrogen at se hendes opgivende ansigt, og hvordan hun med det samme, jeg var på vej væk, var mere eller mindre ligeglad igen.

____

{vote, del, kommenter}

751 ord

Jeg håber, I alle er klare til at starte i skole igen, og at I har haft en god ferie! Status er, at jeg ikke gider, oops, ahaha...

Vi er næsten oppe på 7k reads, IHHHH<33

Xx pigefradk

Udgivet: 13/08/18

✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}Where stories live. Discover now