✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

ATTEN

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 18 - koncertbillet

"Maybe you're going to a concert thinking you're not going to hear anything but music. But you may walk away from there with an answer to a problem that you're carrying around with you that you didn't think you were going to hear about."

♡

CLARA LYBÆK NIELSEN

"Ha det, vakre."

Vakre. Vak-re. Vakre.

Det var et kompliment, et tillægsord. Jeg havde skam hørt 'vakker' før, men jeg var stadig usikker på, hvad det egentlig betød. Så vidt, jeg vidste, var det utrolig, utrolig gammelt. I hvert fald i Danmark, men tydeligvis ikke i Norge. For at finde ud af, hvad ordet, Tinus havde kaldt mig, da han sagde farvel i morges, gik jeg på internettet. Vakker betydning søgte jeg på. Den allerførste side, der kom op, var sproget.dk, så den klikkede jeg ind på. Jeg scrollede en lille smule ned på siden, inden mine øjne fandt, hvad de søgte efter. Dansk betydning, læste jeg og fortsatte, smuk.

Det var som om alt omkring mig stod stille. Træernes svajen fra side til side, hvilken man før havde kunne se, var pludselig stoppet, som de havde fået besked på det og stod nu musestille. Ligeledes var det som om, vinden var stoppet fuldstændig, hvilket næsten var umuligt i et land som Danmark. Alt, som i fuldstændig alt, omkring mig var stoppet op, og lydniveauet gik fra de normale 100 procent til unormale 20. Også langsomt gik alting; folk bevægede sig ikke med samme hastighed, som de havde gjort før. Simpelthen, var det fuldstændig ligesom i en film, hvor hovedpersonen lige havde fået et kæmpe chok. Det havde jeg også. Et kæmpe, kæmpe chok. 15 år gammel og jeg var aldrig før blevet komplimenteret af en dreng på denne måde. Aldrig nogensinde blevet kaldt smuk - eller i dette tilfælde vakker.

Måske var det igen mit hoved, der løb løbsk. Måske havde jeg i virkeligheden hørt forkert. Norsk var trods alt ikke ligefrem min stærke side, og jeg kunne nemt have forvekslet ordet, han sagde, med vakker, fordi det var det, mit hoved havde aller mest lyst til. Men på den anden side havde jeg ikke kunne genkende ordet, da Tinus lod det forlade sin mund, og så er det vel også svært at ønsketænke sig til det. Sagtens kunne han havde sagt et andet norsk ord, som jeg ikke kendte, men hvad var der af norske ord, der ikke mindede om danske ord, som jeg allerede kendte? Norsk og dansk var trodsalt det samme sprog engang i 17-1800-tallet.

Henne på skolen gik vores to første timer egentlig overraskende hurtigt, på trods af, at vi havde Sure-Søren i den ene af dem. I den anden havde vi engelsk, hvor vi havde vores lærer Marianne. Hun var egentlig ikke dårlig, og vi kom også okay ud af det med hende, men hun var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for. Lige da det ringede ud til det allerførste frikvarter, stormede Smilla op fra sin plads og gik med målrettede skridt hen mod mig. "Clara, du tror det er løgn!"

Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle tolke den sætning; normalt ville jeg tænke, at en sådan sætning kun blev brugt på en god måde, men Smillas ansigtsudtryk fortalte en helt anden historie. "Mine forældre gav hende lov, så nu skal hun til koncert med dem der fra Sverige-Norge-noget. Og gæt hvad - nu skal jeg åbenbart med, fordi jeg skal fungere som voksen på turen for min 12-årige søster. Jeg sværger, jeg magter det simpelthen ikke!"

Hvis det havde været Tinus, som havde brokket sig på den måde, havde jeg grint af ham. Det gjorde jeg ikke her, selvom jeg egentlig inderst inde gerne ville lade et grin slippe ud. Men det sad fast i halsen på mig og ville ikke rykke sig væk og lade sig sluge, for at blive glemt i al evighed. Derfor var den eneste reaktion, jeg kunne fremtvinge, at smile skævt og løfte mine øjenbryn helt op i panden på mig selv.

Et kort øjeblik sad Smilla bare og kiggede tomt, stift ud i luften, og ingen af os sagde noget. I hvert fald indtil hun ud af ingenting drejede hovedet og kiggede direkte på mig. "Clara, du skal sgu da med!"

Nej tak, tænkte jeg egentlig, jeg skal ikke til koncert med tusindvis af dedikerede fans. Det var som sådan ikke noget personligt mod de der svensker-nordmænd, der skulle holde koncerten - for de var stensikkert mega dygtige, men koncerter var ikke lige min ting.

"Ej, det behøver du altså ikke, jeg klarer mig - men ellers tak," Jeg prøvede så vidt muligt at virke overbevisende gennem hele mit svar, og det virkede også fint nok, bortset fra at Smilla var stædig som bare pokker. "Clara, din nød, jeg skaffer dig en billet."

____

{vote, del, kommenter}

♡

745 ord

♡

Det her afsnit/kapitel-noget er så forvirrende lol, men det var fordi jeg midt i det havde svært ved at skrive videre (fra "henne på skolen...")

I morgen skal jeg til prøveeksamen i mundtlig dansk, så mit fokus har været derpå, og det er derfor, jeg ikke har fået opdateret så meget, som jeg egentlig gerne ville.

Xx pigefradk

Udgivet: 21/06/18