✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

OTTEOGTREDIVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 38 – Aftale?
"Deal? Deal."
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Allerede dagen efter havde de mødt hinanden. Det var nu den femte februar. Tinus var banket på min dør klokken to om eftermiddagen og havde været så heldig, at jeg havde haft en utrolig kort dag i skolen. Eller også kendte han bare mit skema af en eller anden sær grund. Jeg troede mest på første del.

I hvert fald var han banket på, lige efter jeg kom hjem, og han var her stadig.

"Du, Tinus?" spurgte jeg, og kiggede på min norske ven, som også kiggede på mig, da jeg havde nævnt hans navn. Han behøvede ikke engang at svare mig, for hans blik var svar nok i sig selv; han lyttede. "Det er fordi min mor er kommet hjem fra Kina her i går, og hun sagde, at hun gerne vil møde dig en dag..." Jeg lagde en smule op til, at den dag skulle være lige præcis i dag. Oven i købet var det også oplagt, når nu han var her alligevel, men det var han jo faktisk mere eller mindre hver dag.

Et kækt smil tegnede sig på hans læber. "Så du har altså pratet om meg? Det var veldig søt gjort da!" sagde han med sin stemme, der lige nu ikke viste andet end flabethed. Han vidste, jeg vidste, jeg havde talt en smule over mig. Selvfølgelig kunne jeg sige, at det var fra den dag i telefonen, men så ville han sikkert bare lægge hovedet på skrå og kigge på mig med et ansigtsudtryk, der viste, at han ikke hoppede på den. Så ville vi ende i stirre konkurrence, og så ville jeg ikke kunne holde masken. Ikke når det var lige præcis hans brune øjne, jeg kiggede ind i, og så ville jeg have afsløret mig selv godt og grundigt. "Neeej..." sagde jeg stille med et smil, og kiggede væk fra ham. Tydeligt tegn på, at jeg løg, men hvad pokker. Jeg behøvede ikke engang at sige noget, både han og jeg vidste, han havde fanget mig. "Det høres kjempebra ut, Clara," forsikrede han mig, og fik med sine ord mig til at kigge på ham igen.

Klokken halv seks om gik hoveddøren op, og jeg forberedte mentalt på hvilket kaos og ragnarok, der ville kunne komme på ingen tid. Hvis ikke voldsomt og fysisk, så i stemningen i rummet. I løbet af de sidste tre timer havde jeg skam fortalt Tinus om min mors hjemkomst i går og hvordan hun bare havde irriteret mig fra start til slut. Det var ikke pænt at tale sådan om andre mennesker, det vidste jeg godt, men lige der kunne jeg ikke dy mig. Han havde aldrig mødt min mor, så hvorfor skulle han holde med hende? Desuden var vi bedste venner.

Apropos aldrig at have mødt hende, så kunne jeg ikke engang forestille mig, hvor mange fordomme han ikke måtte have om hende. Jeg havde trods alt ikke gjort andet end at proppe hans lille, norske hoved med dem, fra han kom, og jeg begyndte at åbne op. Det var måske næsten synd for ham, for et eller andet sted var der også et underbevidst forventningspres fra min side af om, at han heller ikke skulle bryde sig om den kvinde, jeg kunne kalde min mor. Det var jo ikke meningen, det skulle være sådan, men jeg kunne ærligt indrømme, at jeg ville blive ret så skuffet, hvis han syntes, hun var alle tiders. Dermed ikke ment, at han skulle føle præcis som mig – og det var nok også svært, for jeg havde trods alt brugt en del år efterhånden på at udvikle mine følelser i den retning – men han måtte gerne være 'på mit hold' i den her sag. Han var min bedste ven, og jeg stolede og håbede på, han ville støtte mig i denne her sag, ligesom jeg ville havde støttet ham, hvis det var tilfældet, eller hvis der ville komme et tidspunkt, hvor det ville blive nødvendigt. Lige nu skulle jeg bare overleve et par timer, der kunne blive forfærdelige eller fantastiske – der var ingen mellemløsning. Jeg krydsede bare fingre for, at Tinus ikke endte med at være på mors side eller syntes hun var ganske fin, når jeg selv havde en anden holdning, og samtidig krydsede jeg fingre for, at mor ville acceptere Tinus og mit venskab, og at de ville kunne tale bedre sammen end min mor og jeg gjorde. Det måtte da kunne lade sig gøre, ikke sandt? Det håbede jeg da i hvert fald ...

____

{vote, del, kommenter}

♡

748 ord

♡

... og hvilken dag på ugen har du så det bedste skema? Mit er nok onsdag:)

Xx pigefradk

Udgivet: 21/08/18