{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}
Ikke rettet
____________________________________________________________
Kapitel 10 - Fløjet væk som fugle
"When a girl cries, it's usually not just over one thing. It's built up anger and emotions, she's been holding in for too long"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN
"Hvorfor er foreldrene dine ikke hjemme?"
Et eller andet sted kunne jeg godt se, at det spørgsmål ville komme før eller siden, og et eller andet sted undrede det mig, at det først kom nu. Det skulle jo komme på et eller andet tidspunkt. Lige nu var jeg bare ikke mentalt klar til det. Derfor var det stadig stilhed, dog ikke den specielt akavede en, bare en lidt anspændt en. Kort drejede jeg hovedet, for at kigge på Tinus, som tydeligvis var klar over, at han havde ramt et ømt punkt.
"De arbejder," svarede jeg hurtigt, men lavt. Lavt, fordi jeg et eller andet sted var træt og ked af, at de prioriterede deres arbejde højere end vores familie. Hurtigt, fordi jeg helst ville undgå at tale om det. At tale om, at mine forældre nedprioriterede mig og opprioriterede deres arbejde var ikke just det rareste at blive mindet om. De var fløjet væk som fugle, som de altid gjorde.
Tinus spurgte ikke mere ind til det, nikkede blot og lod stilheden sænke sig over rummet, vi befandt os i, men det var allerede for sent; min hals var for længst begyndt at snurre sig sammen, og den prikken, der nu var i mine øjne, var jeg godt klar over, betød, at lige om lidt ville triste tårer danse ned over mine kinder, afspejle de følelser, jeg allerhelst ville gemme væk og lade som om ikke fandtes. Men igen, det var alt for sent nu.
Uden jeg kunne gøre noget, var vrede, irriterede tårer begyndt at løbe ned over kinderne på mig og gjorde det umuligt for mig at skjule mine følelser. Selvfølgelig havde Tinus også set det. Han fik mig hevet pludseligt ind til sig og lagt sine arme beskyttende om min spinkle krop. Næsten som en mor passer sin unge i den vilde dyreverden. Sammenligningen fik igen ledt mine tanker på vej mod mine egne forældre, og mit hjerte gjorde endnu mere ondt end det gjorde før. Tinus' greb strammedes om mig, og han lod os nu vugge frem og tilbage i blide bevægelser, som havet bølger ind mod fast land. "Bare si fra, hvis du har trenger å prate om det," hviskede han mod mit hår, og lod os fortsat sidde så mast op af hinanden, at det var svært at sige, hvor vi skiltes fra hinanden. Men som jeg havde oplevet før, gjorde det mig ikke noget, at han så mig i situationer, jeg ikke ville lade andre se mig i.
Som vi havde gjort efterhånden en del nætter, pustede vi Tinus' luftmadras op igen, godt og vel en halv meter fra min seng, inden vi skulle sove. Vi begyndte igen at redde sengen, så den var fuldkommen klar. "Jeg smutter lige på badeværelset," sagde jeg, og begyndte at samle de ting, jeg skulle have med derud, sammen. "Mmh, ha en fin tur," mumlede Tinus, inden han med ét fór op. "Clara, må jeg låne telefonen din?"
En anelse skeptisk kiggede jeg på ham. Normalt var jeg ikke bleg for at låne min telefon ud til folk, hvis de spurgte mig, om de måtte. Og herregud, hvad kunne drengen overfor mig finde på? Det var ikke engang, fordi min telefon havde noget flovt eller meget personligt på sig, som folk kunne snage i, hvis de ville. Desuden var Tinus min bedste ven, og jeg stolede på ham. Det burde jeg da i hvert fald gøre, og hvis ikke kunne jeg bruge det her som en lille, uskyldig test. "Slapp av, jeg bare skal ringe til tanten min, for å høre, hvordan det er hjemme. Du har nummeret hennes, ikke sant?". Jeg trak på skuldrene over hans sidste kommentar, for selvfølgelig måtte han da låne min telefon til at ringe hjem, og han havde ikke givet nogle tegn på at ville væk herfra - vi var trods alt ved at gøre klar til at sove. Jeg kastede telefonen hen til ham, og han greb den perfekt. Efter det smuttede jeg ud på badeværelset.____
{vote, del, kommenter}
♡
664 ord
♡Det her er forhåbentlig det korteste kapitel, jeg nogensinde kommer til at skrive! :// Hav en god fredag, og hey - nu er det sommeeeeer!:))))
Xx pigefradk
Udgivet: 01/06/18
YOU ARE READING
✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}
FanfictionVinder af 'Bedste Slowburn' ved The Danish Fiction Awards 2019 | #3 i FanFiction | Hvordan ville verden reagere, hvis Martinus Gunnarsen stak af hjemmefra på grund af for meget pres fra omverdenen? Ja, det er et godt spørgsmål, ikke? Langt væk, men...