✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

TYVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 20 - Fodbold, del 1

"Practice makes perfect"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Senere samme dag gik vi udenfor. Det insisterede Tinus på, skønt vi var midt i januar, og der var mudderpøls-Danmark-koldt - altså utrolig koldt og vindigt, men uden et eneste snefnug var til at få øje på. Derfor havde han altså insisteret på, at vi skulle tage overtøj på og bevæge os udenfor på det lille udeareal, der hørte til grunden, jeg boede på. Under armen havde han ud af ingenting fisket en fodbold frem. Det måtte være hans egen, for jeg huskede ikke, at jeg nogensinde havde haft en, og mine forældre havde overhovedet ikke heller, det var i hvert fald helt sikkert. Jeg huskede heller ikke, at jeg nogensinde havde spillet fodbold ordentligt - engang i de små klasser havde jeg et par gange spillet det, da jeg var i SFO, men med den lille bane, vi spillede på, og det fact, at mange af os var små, forvirrede første klassere, der bare løb forvirret rundt efter den runde bold, som vi havde set de professionelle gøre på fjernsynet hjemme i vores stuer.

"Kan du spille fotball?" spurgte Tinus, da vi var stoppet op omkring halvanden meter fra hinanden og bare stod og kiggede på hinanden. Han med den overraskende store bold i et stærkt greb mellem sine hænder, og mig med blikket stift fastgjort til bolden. Den var altså lige lidt stor, i forhold til hvordan de så ud på tv. Det kunne selvfølgelig også bare være, at fodboldspillerne var en del større end mig - det var de nok, skulle du se.

Akavet rystede jeg på hovedet med et forsigtigt smil. Nødigt ville jeg skyde hans ide ned, men jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvordan dette spil skulle spilles, og frivilligt ville jeg helst undgå at ydmyge mig selv - Tinus havde bevist et par gange efterhånden, at han var dedikeret fodboldfan. Sikkert også ekspert på området. Sammenlignet med mig var han i hvert fald - men det havde han nok været ligemeget hvad, for der skulle faktisk næsten ikke noget til at få den titel.

"Da må du lære det!" Jo, helt bestemt ultrafan. Smilet på hans læber blottede igen hans tænder, og straks blev jeg overvældet af tanker om, da han for ganske, ganske kort tid siden havde givet mig et kæmpekram og bagefter, da jeg kunne se hans hjørnetænder.

Fuldstændig ligesom den første aften, jeg mødte ham, havde jeg lyst til at sige ham imod, men med hans øjne fuldstændig limet til mine kunne jeg ikke bevæge mig. Ikke en eneste muskel i min krop rykkede sig en millimeter, da vi bare stod sådan. Det var i hvert fald nogenlunde sådan, det foregik, indtil et selvtilfreds smil voksede frem, og han nu lignede en alt for selvtilfreds idiot. For pokker, dreng.

"Bare sparke ballen i mål," 10-15-20 minutter var gået, og det gik ærlig talt forfærdelig dårligt. Måske var det fordi jeg bare generelt stank til fodbold, måske var det fordi jeg var bange for at ydmyge mig selv - hvilket ikke gav nogen mening, for jeg var allerede godt i gang med det - og mine bevægelser derfor blev mere firkantede end før? Lige meget hvad var min undskyldning, at jeg ikke så meget som havde rørt en fodbold de sidste syv år. "Tinus, det her gå jo ikke! Du kan jo se, at jeg står fire meter fra målet og stadig knap nok kan score. Det er simpelthen for pinligt.".

"Jo, du må kanskje bare øve litt mere,". Det var faktisk utrolig sødt af ham, at han prøvede at bakke mig op, og det hjalp da også en lille smule på mit humør, men det var ikke nok overhovedet til at få mig til at elske fodbold.

___

{vote, del, kommenter}
♡
612 ord - del et og to var egentlig et kapitel, men ville hellere strække det over to, hehhe
♡

Jeg har ikke en brik forstand på fodbold, men hey - JEG HAR IKKE FLERE ALMINDELIGE SKOLEDAGE TILBAGE I ÅR! :D

Xx pigefradk

Udgivet: 27/06/18