✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

FIREOGTREDIVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 34 - Drømme
"Dreams have ways of turning into nightmares"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Inden vi var faldet i søvn dagen inden, havde Tinus fortalt mig, at han nok hellere lige måtte tage være hjemme et par dage, og desuden skulle han vistnok til familiefødselsdag, som han var nødt til at tage med til, så han tog ud ad døren samme tidspunkt som jeg selv gjorde, og så skiltes vi ude foran husets grund, hvor han skulle den ene vej og jeg den anden.

Det var næsten sjovt, hvordan alting var så normalt hele dagen. Ingen ting, man ikke forudså, og derfor ingenting man blev irriteret over, fordi man netop havde det set hele komme. Det var alt for normalt næsten. Lige en tand for normalt måske. I skolen lavede vi de samme ting, som vi altid gjorde. I kantinen fik vi den samme mad, som vi altid fik. Ved busstoppestedet kom bussen to minutter for sent, som den altid gjorde. Det var det samme mønster som altid.

Alligevel virkede alting, som i en drøm. Ikke en god drøm, men heller ikke et mareridt. Det føltes bare utrolig uvirkeligt, et eller andet sted. Som om jeg gik i en tåge, og alting var en smule uklart eller ikke helt rigtigt. Og sådan føltes det hele dagen - lige fra jeg stod op, stadig med Tinus' hånd i min, til nu. Det ville nok også fortsætte, men det måtte jeg bare tage med. Sådan var det en gang i mellem.

Apropos Tinus' hånd, der havde ligget i min; ja, det havde bestemt ikke hjulpet på min plan om at se væk fra hvad end, jeg havde af følelser for ham. I stedet var jeg nu fyldt op med mærkelige forhåbninger om, at han dengang bare forsøgte at redde, hvad han havde sagt, og at han rent faktisk havde ment det på den måde, det til at starte med lød som, skønt han forsøgte at bilde mig noget andet ind, selvom min logiske sans sagtens kunne råbe højt om, at mine sære forhåbninger og ideer ikke var andet end ren og skær indbildning, og at det var mere end normalt at holde sine drengevenner i hånden, valgte et eller andet i mig trods alt, hvad Smilla gennem tiden havde fortalt mig, at forvente, at Tinus' måske i virkeligheden så mig som bare en lille smule mere end sin bedste veninde. Eller at han kunne komme til det en gang i fremtiden.

Sådanne tanker vandrede i mine drømme hele natten.

Gode drømme, hvor vi - trods al forventning - ville ende sammen. Leve godt, lykkeligt til vores dages ende. Drømme, hvor jeg lærte ham bedre at kende, end jeg gjorde i virkeligheden, og hvor jeg kom helt ind på livet af ham. På et tidspunkt var vi i Norge, hvor det nu var min tur til at være gæst i hans hjem. Møde hans familie; hans søster Silja, hans søster Emilia og hans bror Marius. For slet ikke at glemme hans forældre. Ude i den virkelige verden havde de det en smule svært lige nu, og det var derfor Tinus var i Danmark, men i drømmen var alt godt. Jeg slap utrolig godt gennem den berygtede familiemiddag, som ellers altid lyder som det værste, næsten hvem end man spørger. Men de kunne lide mig, og jeg kunne lide dem. Sådan var det nemlig med hele Norge-situationen; der var en helt anden tryghed, end jeg oplevede hjemme i Danmark. For en gangs skyld følte jeg, at jeg gik igennem en hoveddør og straks kunne mærke, at det ikke blot var et hus, men et hjem.

Sagen er bare den, at lige så vel som gode, næsten perfekte drømme fór rundt i mit sind, så jagtede mareridt mig også den nat.

Mareridt, hvor mine følelser ville være gengældt hos Tinus, for derefter at blive trådt på, og jeg ville blive dumpet, som var jeg ingenting. Stadig timerne efter jeg vågnede op, kunne jeg næsten høre hans hoverende latter, som var peget direkte mod mig.

Andre mareridt, hvor jeg blev holdt for nar, og Tinus for sjov spillede med og lod som om han havde følelser for mig. Igen bare for at grine af mig senere.

Også mareridt, hvor det var min mors stemme fra telefonsamtalen, der lød. Som skilte Tinus og jeg ad, lige meget om det var som venner eller ej. Sagen var den, at jeg havde brug for ham, lige meget hvor lidt jeg havde lyst til at se det i øjnene. Og lige meget, hvor meget han havde brug for mig, så var det bare sådan - også i virkeligheden, langt væk fra drømmenes verden: Jeg havde brug for ham.

___

{vote, del, kommenter}

♡

760 ord

♡

Jeg kommer først til at opdatere igen den 10., for jeg tager på lejr senere i dag <3

btw, tusind tak for næsten 6000 reads<3

Xx pigefradk

Udgivet: 05/08/18