NIOGHALVTREDS

281 17 10
                                    

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 59 - En fodboldkamp

CLARA LYBÆK NIELSEN


Jeg vidste ikke, hvad der gik galt i hovedet på mig - for et eller andet måtte der være gået galt, blev min fornuft ved at fortælle mig. Derimod nærmest råbte mine følelser, at jeg skulle ignorere hvad end, min fornuft forsøgte at få trængt igennem, og jeg endte med at være fuldstændig ligeglad med, at Tinus og jeg ikke havde snakket sammen i en uge og nærmest været uvenner. Vi fortsatte, hvor vi slap fra. Rettelse; vi fortsat fra et bedre sted, end vi slap. Det havde været kaos om igen, hvis vi rent faktisk fortsatte fra i sidste uge. Sidste uge. Det lød spøjst, når tiden havde føltes som meget længere, end hvad den egentlig var. Timer føltes som dage, og uger tusind år.

"Jeg er så glad i deg," mumlede Tinus mod mit hår og kyssede mig på panden. Akkurat lige nu lå vi og puttede på sofaen, mig med mit hoved på hans bryst og ham med begge arme omkring mig. De blå englændere havde åbenbart en vigtig kamp, som han havde insisteret på, at jeg også var nødt til at se, og til trods for at jeg var bedre til at spille fodbold, end at forstå det, gik jeg alligevel med til det.

Lige nu var der optakt i fjernsynet, og skønt det hele foregik på dansk, forlod Tinus' øjne ikke skærmen et enkelt øjeblik, og han lyttede oprigtigt efter, hvad de jakkesætiklædte danske mænd fortalte. Især gik snakken om en eller anden "Haz-et-eller-andet-fyr", som åbenbart skulle være rigtig god.

Et kvarters tid senere blev kampen fløjtet i gang. Jeg forstod ikke særlig meget af, hvad der skete på skærmen, og valgte i stedet at lukke øjnene, og lytte til Tinus' vejrtrækning, som ændrede sig alt efter, hvad der skete på skærmen. Nogle gange stoppede drengen helt med at trække vejret og åndede lettet ud. Jeg lyttede, til jeg ikke kunne høre mere. På det tidspunkt var jeg på grænsen til at falde i søvn, til trods for at publikummet og kommentatorerne ikke var specielt stille.

Faktisk tror jeg, at jeg sov, da Tinus pludselig farede op fra sofaen i en pludselig, voldsom bevægelse, som fik mig til at lande hårdt ned på sofaen og smadre hovedet ned i ryglænet. "Faen!" råbte drengen, uden at skænke min hovedpine en eneste tanke.

"Av for helvede," mumlede jeg gnavent, sur over at blive vækket på en sådan måde. Først dér gik det op for den kære nordmand, at jeg var til stede i lokalet. "Oi, shit. Sorry!" var han hurtig til at undskylde og flytte fokusset fra fjernsynet og det, der måtte være yndlingsholdet, og hen på mig. Han kyssede min hovedbund og holdt om mit hoved, vuggede os frem og tilbage i et underligt kram.

På et tidspunkt var en blåtrøjet spiller ved at score, troede jeg nok. Han var i hvert fald i fuld fart mod målet. Lige indtil der blev fløjtet, og spillet blev stoppet. Der var halvleg.

Irriteret rejste hættetrøjedrengen sig fra sofaen og gik ud i køkkenet. "Argh, fy faen." snerrede han stille. "Hvad sker der?"

Jeg fulgte efter ham, som var jeg en hund, og han min ejer. "Ja, Chelsea taper," vrissede han af mig.

Ærligt talt kunne jeg ikke helt tage ham seriøst. Det var ikke engang første gang, han var blevet unormalt sur over, at sit yndlingshold var ved at tabe, og nu var jeg altså kommet så godt ind på livet af ham, at jeg ikke kunne andet end at grine af det. "Slap af, mand." mumlede jeg, mest for mig selv, mest som en joke.

"Unnskyld meg? Hva sa du?" spurgte han mig, næsten for seriøst, og jeg frygtede rent faktisk, at han var på nippet til at blive reelt sur på mig.

Tinus tog fat i om min talje, og på ikke mere end 2 sekunder var jeg løftet op på køkkenbordet, hvor han havde placeret sin ene hånd på mit lår. Den anden hvilede på min hofte. "Fotball er viktig, okei?" sagde han med seriøsitet i stemmen, dog et kækt, useriøst smil plastret i ansigtet.

"Og det er det bare ikke," mumlede jeg for mig selv. Han rystede grinende på hovedet, fangede mine øjne og kyssede mine læber.

____

{vote, del, kommenter}

702 ord

HUSK GERNE AT STEMME

01/12/18;)

-

Pind-is eller vaffelis?

Xx pigefradk

Udgivet: 26/11/18

✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}Kde žijí příběhy. Začni objevovat