✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SYVOGTREDS

MARATHON 5/5

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 67 – Gruppeopgaven
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Måske husker du, at jeg havde gang i noget gruppearbejde med Frederik fra min klasse? I hvert fald måtte jeg denne mandag eftermiddag ofre min fritid på lektier, vi egentlig ikke behøvede at have for; vi kunne godt have været mere effektive i timerne, end vi endte med at være. Dermed ikke sagt, at jeg ikke havde lyst til det – i hvert fald havde jeg ikke så meget imod det, som jeg måske gav udtryk for. Frederik var en flink dreng, og jeg havde ikke noget imod at skulle bruge ekstra timer uden for skolen med ham. Og med de drenge, der gik i min klasse, var jeg heldig at blive sat sammen med ham – det kunne have været meget, meget værre.

Efter vi havde fået fri fra skolen, blev vi siddende tilbage i klasselokalet, mens skolen langsomt blev tømt, som timerne gik og folk fik fri. Kun Frederik og jeg syntes at være de eneste levende sjæle på skolen, da vi blev smidt ud af rengøringsfolkene; og det ville så sige, at Frederik, rengøringsfolkene og jeg var de eneste tilbage, ikke kun Frederik og jeg.

Ved synet af damen med gule handsker på og en forfærdeligt stor rengøringsvogn, som måtte være midt i 50'erne, gik jeg lidt i panik. Jovist vidste jeg godt, at der ikke var noget farligt ved hende – nej, det var hendes irriterede ansigtsudtryk og hendes fødders trippen, som skræmte mig. Jeg stod på en næsten mennesketom skole i et klasselokale, hvor rengøringsdamen kiggede irriteret på mig – det var da lidt uhyggeligt.

Frederik og jeg endte med at gå så hurtigt ud af lokalet, som vi kunne. Rettelse: Han var faktisk rigtig langsom i modsætning til jeg selv, som sørgede for at være ude på ingen tid.

Vi endte med at sætte os ud på en bænk i en lille, afskærmet park. Heldigvis var solen ikke forsvundet helt endnu, takket være foråret, som var på vej, men trods det var det stadig både koldt, mørkt og en smule vådt. Dog overlevede vi derude, og klokken halv syv var jeg hjemme i mit eget hus igen – nu med ingen lektier overhovedet. Frederik og jeg var blevet helt færdige med vores opgave, heldigvis.

"Hvor har du vært?" Disse ord, som tilsammen gjorde en sætning, var det aller første jeg hørte, da jeg kom ind ad døren derhjemme. Mens jeg tog overtøjet af, svarede jeg, at jeg skulle lave noget gruppearbejde med en efter skole. "Det fortalte jeg dig da i morges," svarede jeg til mit eget forsvar. Det var ikke fordi, jeg blev direkte angrebet af nordmanden, men han virkede ikke specielt glad. "Med en gutt?" spurgte Tinus, som nu var kommet ud til mig i gangen og havde stillet sig med armene over kors og lænet sig op ad dørkarmen.

"Ja," svarede jeg stille og roligt. Jeg forventede ikke, at Tinus ville reagere sådan her – efter alt, hvorfor skulle han ikke stole på mig nu?

Men han var underlig resten af dagen. Med hensyn til hans glæde for kontakt var der ikke ændret noget, men det var som om, der var noget, der var gået op for ham, eller i det mindste var ved at gå op for ham. Og han ville ikke tale med mig om det. Faktisk, så ville han helst ikke tale overhovedet. Han forblev stille, mens timerne gik, og jeg blev mere og mere bekymret.

Jeg ved ikke, hvad der var sket, men Tinus var ikke den eneste, som lige pludselig opførte sig underligt; også Smilla stemte i hans kor, og kun et par dage senere var det gået fuldstændig op for mig, hvordan der var et eller andet, som også gik hende på. Meget snart skulle jeg finde ud af, hvad det var. Men inden da? Ja, der måtte jeg finde ud af, at jeg måske ikke kunne stole så meget på min kære, norske ven, som jeg måske troede, jeg kunne.

____

{vote, del, kommenter}

♡

650 ord

♡

HUSK GERNE AT STEMME

se nu bliver det vildt ;)

-

Twilight eller The Hunger Games?

Xx pigefradk

Udgivet: 20/12/18