✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

ENOGHALVTREDS

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 51 – "Smilla"
"That moment, when your crush is talking about another girl..."
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

"Har jeg sagt, at jeg skrev med venninna di, når dere var på konsert?" spurgte Tinus et par dage efter, koncerten var blevet aflyst. Jeg rystede på hovedet. Nej, det havde jeg ikke hørt noget om.

"Hva er det hun heter? Smilla, ikke sant?" spurgte han uddybende. Denne her gang nikkede jeg og foldede armene over brystet. Intet havde ændret sig; det gjorde mig stadig irritabel at snakke om Tinus og Smilla i samme sætning. I hvert fald så længe det ikke var mig, som styrede samtalen eller havde noget at fortælle.

"Hvor længe?" Bevidst forsøgte jeg at lyde så henkast og ligeglad som muligt, og i tillæg med mine øjnes bevægelse ned til min negle, som jeg studerede, mens jeg afventede svar, syntes jeg selv, det var overbevisende. Sådan gjorde folk i hvert fald i film i sådanne situationer, som jeg stod i nu. Men der kom ikke noget svar, og mens jeg forsøgte hårdt at forholde mig selv i ro og ikke værdige ham et blik, var alt jeg følte, mit hjerte banke hurtigere og min mave vende og dreje sig i ubehagelige kramper.

"Ehm, jeg vet ikke. Kanskje ... Altså, samtalen var jo ikke hele tida. Der var jo pauser, ikke sant? Men, sånn, to timer kanskje," svarede Tinus, og forsøgte at fange mit blik, hvilket, jeg egentlig troede, betød, at han ikke var helt glad for det. At han ville have mig til at signalere, at det var okay. Jeg tillod derfor mig selv at kigge ham i øjnene, men så snart jeg gjorde, gjorde de brune øjne øjenkontakten til datid. Dræbte den.

En bølge af skuffelse rullede derfor indover mig, gennem hele kroppen fra top til tå.

"Hun var faktisk veldig pen." lød en mumlen fra den anden ende af sofaen, og jeg stirrede med det samme derover. Hvad skulle det nu betyde? Det ville undre mig, hvis det var meningen, jeg skulle høre det. Hvad skulle det gøre godt for?

Jeg forstod ham ikke. Så sent som for 48 timer siden havde han siddet og lagt groft an på mig. Så fløde, det var helt utroligt. To døgn senere sad han og komplimenterede en anden pige. Og selvom jeg udmærket var klar over, at jeg sikker overreagerede, og at vi ikke engang var andet end venner, gjorde det monster ondt. Og jeg følte mig trådt på. Hvad skete der for hans PMS-humør?

"Hmm..." mumlede jeg igen.

Nu var det af ren skam, jeg ikke kiggede op. Simpelthen. Jeg havde ikke mod til at kigge op, velvidende at snottet om lidt ville hænge ned over mine læber i ellevetaller, at mine øjne ville blive underligt røde. At min stemme ville kunne knække hvert øjeblik.

"Hey, du. Går det bra?" spurgte Tinus, samtidig med en vægt blev placeret til højre for mig, og en arm blev lagt om min skulder. Jeg snøftede kort og grinede. Hvis han bare vidste...

"Ja. Ja, alt er fint," svarede jeg ham, så overbevisende, som jeg kunne i dette moment. "Nei? Du. Du vet, du ikke trenger skjule noe for meg, ikke sant? Du er min beste venninne. Jeg har ryggen din. Uansett."

Jeg ville så utrolig gerne smile over hans erklæring, men jeg kunne ikke. "Du er min beste venninne" sad og kørte rundt og rundt i ring gentagende gange. Det var lige præcis det, der var problemet.

Oplagt. Fuldstændig oplagt, havde det været at fortælle ham, om mine følelser, som jeg egentlig også havde lovet mig selv for et par dage siden, at jeg ville gøre. Men det skete aldrig. Ordene sad fast i halsen på mig, føltes som lim, og på trods af, at jeg havde et ønske om at træde væk fra friendzonen, var jeg for meget af en quitter til at gøre det. Havde for lidt mod. I stedet fandt jeg mig selv i færd med at fortælle en dårlig løgn, om at jeg bare savnede mine forældre, og at det om fem minutter ville være stoppet.

Jeg vidste ikke engang, hvad det værste omkring det var; at jeg sad og kiggede Tinus i øjnene, mens jeg fortalte en lodret løgn, eller at han ikke engang opfattede, at intet af det, der røg ud af munden på mig, var sandt. Måske endda at jeg ikke fortrød det lige så meget, som jeg burde.

Hvis jeg dog bare havde været modig nok.

____

{vote, del, kommenter}

♡

725 ord

♡

HUSK GERNE AT STEMME :)

bruger du wattpad på computeren eller som app? (:

Xx pigefradk

Udgivet: 15/10/18