MARATHON 2/5
{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}
Ikke rettet
____________________________________________________________
Kapitel 64 - Udviddet eftersøgning
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN
Det med at jeg ikke selv kunne finde noget om ham sangeren, der var stukket af - ja, det skulle vise sig at ændre sig meget, meget kort tid efter jeg havde sagt det. Vi havde nået den 26. februar nu, og over alt var forsider spækket, propfyldt til randen med overskrifter derom. Nej, okay; det var løgn. Jeg havde set et par stykker, to, tre måske. Alle sammen havde de sagt noget i retning af, at der var en sanger, som var stukket af. 'Har du set ham?' var også hyppigt nævnt. Det viste sig, at politijagten havde spredt sig til hele Skandinavien, og at der stadig ikke var mange spor af drengen. Heller ingen vidste, hvad han havde haft på, da han tog hjemme fra; det var sket enten sen aften, nat eller tidlig morgen.
"Smilla?" spurgte jeg på skolen. Mest af alt havde jeg forventet, at hun havde holdt sig top opdateret på sagen og selv ville tage fat i mig, men i spisepausen var jeg den, der tog fat i hende. Hun fulgte med mig ud på gangen, der var fuldkommen mennesketom. Ved et bord satte vi os. Jeg kiggede mig kort omkring, sikrede at der ikke var nogen i nærheden, som ville overhøre noget, inden jeg tog en vejrtrækning og gav mig til at tale: "Har du godt hørt, at ham er svenskerens politijagt nu også er i Norge og Danmark?" spurgte jeg oprigtigt interesseret, og afventede hendes reaktion. Hånden på hjertet; jeg forventede faktisk, at hun ville svare tilbage med endnu mere entusiasme, men i stedet blev det til ikke andet end et løftet øjenbryn og et uinteresseret 'wow', som tydeligvis var et hundrede procent påtaget. Jeg kiggede underligt på hende; havde det ikke altid været hende, der var kommet til mig og nærmest råbt ad iver efter at tale om det med mig?
Jeg sukkede diskret af hendes underligt PMS-humør. Det måtte hun da selv om - jeg ville bare ikke komme til hende næste gang, der var nye informationer om jagten på svenskeren, og kom hun til mig, var det ikke sikkert, jeg ville lade det vise, hvor interessant jeg fandt det. Hun ville være heldig, hvis hun fik et ligeglad 'wow'. Kald mig, hvad du vil - det var altså sådan jeg havde det. Og sådan var det.
En, som derimod virkede oprigtigt interesseret i at høre på mig, var Tinus. Forsat var han hos mig, og faktisk var det kommet til et punkt, hvor han i større grad boede her, end hjemme hos sin egen familie. Den i Danmark, altså. Måske kunne man endda tillade sig at sige, at han mere eller mindre boede her, at dette var hans hjem lige nu. Og et eller andet sted havde det vel været sådan her lige fra han trådte ind ad døren for aller første gang. Måske var det endda skæbnen, at det lige præcis var min dør, han bankede på? Jeg var konfirmeret og troede da også mere eller mindre på, at der var noget over os - ikke nødvendigvis en gud, men blot en form for sikkerhed. Måske var der nogen over os, som havde sørget for, at mit liv skæbne ville krydse den kære nordmands?
Nej, okay. Mit liv var ikke et Sims spil, og der sad ikke en anden og styrede det, som jeg selv havde gjort det foran computeren. Det var nok bare lille mig, der nogle gange manglede en form for sikkerhed, når nu mine forældre var mindre glade for at påtage sig den rolle, til trods for at de egentlig burde.
"Den der eftersøgning af ham sangeren har bredt sig til hele Skandinavien," fortalte jeg, da jeg kom hjem fra skole og op på mit værelse. Her var han begyndt at sidde, når jeg kom hjem. Om han nogensinde snakkede med min far, stødte på ham, vidste jeg ikke, men en teori om, at det var af den frygt, at han sad heroppe og ikke dernede, var plantet i hovedet på mig. Ikke at det var sikkert, at de ville støde på hinanden; godt nok var min far hjemme fra sin unaturligt lange forretningsrejse til Kina, men ikke desto mindre skulle han stadig på arbejde, og jeg stadig i skole. Han var her, ja. Men det var ikke meget.
____
{vote, del, kommenter}
♡
710 ord
♡
HUSK GERNE AT STEMME
Pære eller æble, ahah?
Xx pigefradk
Udgivet: 20/12/18
ESTÁS LEYENDO
✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}
FanficVinder af 'Bedste Slowburn' ved The Danish Fiction Awards 2019 | #3 i FanFiction | Hvordan ville verden reagere, hvis Martinus Gunnarsen stak af hjemmefra på grund af for meget pres fra omverdenen? Ja, det er et godt spørgsmål, ikke? Langt væk, men...