✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SEKSOGFYRRE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 46 – Stormen, del 2
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Det var kaos. Mere end kaos, faktisk. Gråd, gråd, gråd. Alle vegne. Også blandt dem, jeg stod omringet af. Ud af øjenkrogen så jeg Smilla skæve til pigerne omkring hende, stadig med høretelefoner i ørene. Hendes ansigt spejlede blankt, at hele situationen ikke var noget, hun gad at kigge meget på. Det var for uinteressant til hende til trods for at dette næsten med hundrede procent sandsynlighed ikke var noget, der ville kunne opleves på samme måde igen.

Selv fandt jeg det ... besynderligt, underligt måske. I hvert fald interessant nok til at holde blikket fra skærmen foran mig. For det var ikke ligefrem hver dag, ti tusind mennesker, der skulle til koncert, fik at vide på selve tidspunktet, koncerten skulle have foregået på, at den nu pludselig var aflyst.

Hverken var jeg hellig eller bedre end de andre her. Overhovedet ikke faktisk. Og jeg ville ikke lyve; jeg var altså også næsten ked af, at hele arrangementet her ikke blev til noget alligevel. Skuffet i det mindste. For et eller andet sted, så havde jeg nok i virkeligheden glædet mig til det, lige meget hvor lidt, jeg havde lyst til at indrømme det overfor nogen. Jeg havde glædet mig. Og det var først nu, det blev klart for mig.

Jeg blev revet ud af min egen ring af skuffede tanker, da lydene omkring mig blev endnu stærkere, og mit blik røg på rekordfart op fra den kedelige, grå asfalt. Til min overraskelse krængede en hel flok teenagepiger med M'er på kinderne sig ind i en cirkel, mens de græd højlydt og sågar slog og sparkede ind mod cirklen. Af forskrækkelse nærmest sprang de til siden, da cirklens midtpunkt, som jeg på dette tidspunkt ikke kunne se, skubbede dem til siden med en sådan kraft, at de som sagt fløj til siden med forskrækkede ansigtsudtryk og salte tårer. En bred mand med gråbrunt hår og en stor, sort jakke på trådte frem. En vagt. Det afslørede ordene, som stod med hvide blokbogstaver henover hans ene bryst. Security.

Langsomt gik det op for mig, at han var i gang med at smide folk væk herfra. Men de var for knuste, triste, nedslåede til at rent faktisk kunne tage hjem igen. De manglede at se deres idoler, og selvom de udmærket var klar over, at det ikke blev i denne her omgang, . Og det var derfor de gik amok på ham, skønt han ikke kunne gøre noget ved det. Muligvis var han også selv chokeret over den pludselige udmeldelse. Men på den anden side; var der ikke en, som råbte, at de ikke engang var i Danmark, de to svenskere? På den måde gav det ikke mening, at det var kommet så pludseligt, det hele. Stakkels mand, som bare gjorde sit arbejde og nu fik et møgfald.

Reflekser spejlede sig i solen og gjorde mig opmærksom på, at der var flere vagter derude, som måtte bringe den skuffende nyhed til de, som endnu ikke havde læst eller hørt det.

Men sagen var bare, at folk nægtede at flytte sig. Lige meget, hvor mange gange det blev sagt, at folk skulle flytte sig, så skete det ikke. For mit eget vedkommende handlede det kun om, at Smillas og Maries far stadig ikke var kommet herhen for at hente os, og nok først kom det om noget tid; der var kommet en massiv kø herude, der fortsatte, så langt øjet rakte.

Smilla havde nu endelig sluppet sin computer og lagt den ned i sin taske – det var også hende, som havde ringet til sin far. Marie var ude af stand til det, hvilket efterlod Smilla som den eneste mulighed. For en gangs skyld kiggede hun interesseret rundt, og hendes øjne blev næsten så store som tekopper, da en vagt nærmede sig os stille og roligt. "Piger, jeg beklager, men I er nødt til at forlade grunden." sagde han og kiggede træt, men dog stadig insisterende på os. "Min far er på vej," svarede Smilla, som om det var irrelevant, uden egentlig at så meget som skænke vagten et blik. Han lod dog ikke til at tænke over det og nikkede blot bekræftende, hvorefter han forsvandt videre ind i mængden igen – højest sandsynlig på jagt efter flere at fortælle det til.

____

{vote, del, kommenter}

♡

707 ord

♡

HUSK GERNE AT STEMME :)

Oki, jeg har stenet netflix og fundet ud af, at jeg har brug for en Bryce Loski i mit liv, yay:))

Vanilje- eller chokoladeis?

Xx pigefradk

Udgivet: 20/09/18