✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SYVOGTYVE

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 27 - Forklaring & erkendelse, del 1
"Tell me something I don't know"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

"For ... jeg ved det ikke, måske et par uger siden eller sådan noget, så mødte jeg ham her Mathias. Han er som sagt nevø til nogen af dem, der bor på min vej. Da han så skulle, sådan, præsentere-sig-selv-agtigt, så sagde han, at dem fra min vej - altså hans tante og onkel - havde foreslået ham at tage hen til mig, fordi jeg var jævnaldrende, og vi måske kunne hænge ud, eller blive venner eller ... ja, du ved, hvad jeg mener. Har jeg sagt, at Mathias er fra Norge?" spurgte jeg, egentlig mest mig selv, og Smilla forstod det. I hvert fald svarede hun ikke, og lod mig bare have frihed til at kunne forklare videre uden at skulle forholde mig til hvad end, hun måtte have af spørgsmål.

"Nå, men han er altså fra Norge, og han er her i Danmark, fordi ..."

Jeg stoppede mig selv, da jeg skulle til at fortælle min bedste veninden om min bedste vens problemer hjemme i Norge. Ej, okay. Det var ikke hans problemer, men hans forældres.

"Der er vist et par problemer med hans forældre..."

Bevidst forsøgte jeg at lyde så henkast som muligt, og ubevidst fik jeg det til at lyde som om det var Tinus selv, som havde problemer med forældrene. Og på en eller anden måde fik det sat ham i en smule dårligt lys. Samtidig var det Smilla, og hun var ikke just fuldstændig uskyldig på mange områder. Det fik jeg til at lyde forkert, det var ikke meningen. Hende og Noah kunne selvfølgelig godt have lavet noget uden jeg vidste om det - hun havde aldrig fortalt mig, hvad der skete den lørdag, hun skulle over til ham. Sidespor.

Det, jeg egentlig ville sige, var at det, at jeg fik det til at lyde som om, Tinus havde skænderier eller det, der var værre med sine forældre, måske slet ikke var så slemt i hendes bog alligevel.

"Nej altså, det er hans forældre, der har lidt problemer, så han er i Danmark, indtil de løser det". Jo, det lød meget bedre, end det andet svar. Helt bestemt.

"Vi har så været en del sammen efter skole, og du ved ... nu er han sådan min bedste ven-agtigt. Alt er fint og alt det der, men alligevel...,"

Jeg vidste godt selv, hvad mit næste spørgsmål var. Jeg vidste også, at jeg et eller andet sted hele tiden havde været bevidst om, at det var nødt til at blive stillet på et eller andet tidspunkt. Og lige nu - der var det nu eller aldrig, hvis jeg skulle have et svar. "Kan jeg spørge dig om noget, uden du begynder at grine?" spurgte jeg forsigtigt, næsten som en lille mus, der ikke var sikker på, om den turde krybe ud af sit musehul i fare for den kat, der muligvis ville være uden for hjemmets trygge rammer. "Ja da, selvfølgelig kan du det!" Undervejs i svaret sendte Smilla mig et betryggende, roligt smil, som helt klart skulle dulme mine nerver, og det virkede da også en smule, men i brystet på mig bankede mit hjerte stadig derud af, langt over fartgrænsen.

"Hvordan føles det at være forelsket?" spurgte jeg ud af det blå. I virkeligheden havde jeg ikke troet, at jeg nogensinde rent faktisk ville ende med at stille det her spørgsmål, men åbenbart var jeg mere kliché og typisk skolepige-bliver-forelsket-for-første-gang-agtig, end jeg havde troet i første omgang.

Det næste lange stykke tid skete der intet. Intet overhovedet. Faktisk begyndte jeg at tvivle på hele situationen. Var Smilla den i virkeligheden den, jeg skulle være gået til, eller skulle jeg satse på nogen andre fra klassen? Der var selvfølgelig også altid online brevkasse-muligheder. For det andet; hvorfor pokker havde hun ikke svaret mig endnu? Sekunderne gik stadig - det bekræftede den konsekvente tik-tak lyd fra uret på væggen mig om. For det tredje; ville hun synes, jeg var pinlig eller kikset eller hvilket ord, hun nu ville bruge for det?

___

{vote, del, kommenter}

♡

660 ord - wuhuu, endnu et dobbeltkapitel, som ikke var meningen skulle være et dobbeltkapitel, men som jeg skrev så meget på, at jeg ville splitte deet:)

♡

I skrivende stund (30/6) er klokken 00.42 om natten, jeg har lige fået sommerferie, og jeg er hyyyperrrr. Og nåh ja, jeg skal på arbejde klokken 9 i morgen tidlig, oops. (lol, hvad sker der for, at jeg kan være seriøs med selve kapitlet, men hernede er jeg ordentlig underlig, hahaha?)

Xx pigefradk

Udgivet: 14/07/18