✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

FEMOGTREDS

MARATHON 3/5

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 65 - "Hettegensergutt"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Min far viste sig ikke at være den eneste, der kom hjem, og pludselig var vi hele fire mennesker i huset - og det var altså to for mange. Min mor var lige så fjendtlig som hun var sidste gang, hun var hjemme, og da hun fandt ud af, at Tinus stadig var her, havde hun kigget stenet på ham. Igen havde hættetrøjedrengen givet hende et smil og spurgt høfligt, om hendes tur til Finland havde været god. At han kunne huske, at det lige præcis var Finland, hun skulle til, var faktisk ret overraskende. Jeg selv havde fuldstændig glemt det og vidste kun, at hun ikke var i Danmark. Der var altså 192, eftersom der i verden var 193.

193 lande i verden eller noget i den stil, og jeg tvivlede på, at hun havde været i Nordkorea ... Det efterlod os nu med 191 mulige lande. Det var da heller ikke nemt... Dog alligevel var der en klokke, der ringede, ved lyden af 'Finland', så helt glemt måtte det måske ikke have været alligevel, hvad vidste jeg?"

På første sal befandt jeg mig lige nu på vej tilbage til værelset fra et toiletbesøg. "Heyo, hættetrøjedreng." Grinte jeg, da jeg slog døren op og mødte Tinus' blik, som udstrålet intet andet end forvirring. "Heisann... hæddetrøjadrang? Drang betyr gutt, ikke sant?"

Jeg fnes kort over hans utrolige dårlige udtale, som på en og samme tid var så skide sød. Som svar på hans spørgsmål nikkede jeg og satte mig ved siden af ham på sengen. Ikke lang tid gik, inden en arm var svunget om mig, og jeg pludselig lå med hovedet på hans bryst i en speciel blanding af at sidde og ligge. "Hva betyr det?" spurgte han med et smil og kiggede ned på mig, mens hans højre arm begyndte at nusse mit hår. Også jeg grinte kort med et lille smil, for hvordan pokker skulle man oversætte det? "Ehm ... sådan hoodieboy... agtigt," svarede jeg en anelse pinligt berørt over mit underlige kælenavn for ham.

I en pludselig bevægelse fór han op. "Oi, sånn hettegensergutt!" storsmilede han og grinte. Jeg nød at se, hvordan hans øjne blev smalle og hjørnetænder blev tydelige. Også mere end jeg burde.

"Det lyder mere fancy på norsk." fastslog jeg med et skuldertræk og lod mig falde tilbage mod hans bryst. Endnu engang fyldtes lyden i rummet af hans grin, og endnu engang trak jeg på smilebåndet over det.

"Hvorfor akkurat det navnet?" spurgte han mig, da der igen var stilhed på værelset. Atter måtte jeg trække på skuldrene og svare simpelt, dog ærligt: "det ved jeg ikke... du har altid den der sorte hættetrøje på, så lige fra start af har altså du heddet hættetrøjedrengen inde i mit hoved... Er det virkelig første gang, jeg siger det til dig?". Tinus nikkede med store øjne. Oops.

"Faktisk, da kommer det ikke engang bak på meg... du er jo sånn litt rar egentlig, vet du."

Forholdsvis hårdt daskede jeg til hans arm. "Hold nu kæft, mand".

Efterhånden havde ordet "rar" forladt nordmandens mund nok gange til, at jeg vidste, at det på dansk ville oversættes til 'underlig' eller 'mærkelig'. Derfor var min reaktion også, som den var; og drengen vidste godt, at det var for sjovt, selvfølgelig.

"Men det er jo ikke no å si til da. Du er jo sånn litt weird - you like ananas on pizza, y'know."

Sidste del af den sidste sætning havde han sagt på engelsk. Også 'ananas'; og det skulle han altså drilles med.

"I det mindste ved jeg da, at ananas på engelsk hedder pineapple..." mumlede jeg lavt med alle intentioner om, at han skulle høre det. Også til trods for lydstyrken på ordene. Jeg smilede kækt til ham og observerede, hvordan han gik fra at være i underligt fjollehumør til at være opgiven, irritabel måske endda. "Jeg vet jo også det da, jeg bare gle-. Bare glem det, okei? Shhh!" tyssede han på mig og vendte mig med sine arme om, så jeg nu havde hele hovedet begravet i hans hættetrøje. Den duftede af hans parfume. Handlingen gjorde det umuligt for mig at protestere - og det ville så sige, at jeg sagtens kunne, men jeg ville ikke kunne få fat på andre, da lyden ville blive dæmpet i så stor en grad, at ingen uden for dette værelse ville kunne høre mig. Dermed ikke sagt, at jeg havde lyst til at få fat på nogen, for det var for alt i verden, det sidste jeg ønskede. Lige nu ville jeg bare være her.

____

{vote, del, kommenter}

♡

756 ord

♡

HUSK GERNE AT STEMME

Fun fact: det er vistnok kun på engelsk og spansk, at ananas hedder noget, som ikke starter med a ;)

Kan du bedst lide varm eller kold kakao? Jeg eeeelsker varm :D

-

1000 tak for 1k votes 💘

Xx pigefradk

Udgivet: 20/12/18