✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

SYVOGHALVTREDS

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 57 - Tanker
"There's nothing in this universe, that can trouble you as much as your own thoughts"
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Smerte i brystet prægede mig også, da jeg vågnede op næste morgen, præcis som det gjorde, da jeg faldt i søvn i går aftes. Intet var godt nok, og på ingen tid havde tårer igen fundet vej i øjnene på mig. Mest af alt havde jeg lyst til at slippe en hulken løs, ud i rummet, men ved siden af mig lå Smilla, og hun ville stensikkert vågne om ganske kort tid. Hvis ikke naturligt, så af at jeg begyndte at tude.

Men for en gangs skyld følte jeg mig okay med det - og det ville så sige, hvis det ikke havde været for min placering. Jeg havde grund til at græde, og jeg følte mig ikke skyldig eller utilpas over det, som jeg til tider havde gjort.

Du ved det allerede godt. Jeg har sagt det tusindvis af gange; mine forældre skred med deres arbejde, efterlod mig med et klat penge, og så var jeg ellers on my own. Den eneste, jeg havde åbnet omkring i forhold til mine følelser og tanker med mine forældre, var skredet, da jeg gjorde mig allermest sårbar og konfronterede ham med mine følelser for ham. Smilla var her stadig, men efter i går var det som om, der var kommet en underlig mur mellem os, som gjorde, at jeg ikke havde lyst til at åbne mig op for hende. Måske havde jeg ikke oprigtigt lyst til at skulle forholde mig til hendes problemer, når jeg i forvejen var stresset over mine egne, men jeg gav hende tilbuddet. Og hun sagde nej - også selvom det var pakket ind i et enkelt tak og et det er fint.

Og lige præcis her gik det op for mig, at vores venskab virkelig ikke var, hvad det har været. For ikke mere end et par måneder siden, havde hun uden tvivl sagt, hvad det var, der gik hende på, men de seneste par måneder, var vores samtaler blevet mere og mere ligegyldige og overfladiske. Vi havde knap nok talt om andet, end vores fælles had til matematik og Smillas søster og hendes idoler.

Måske kom det af, at Smilla ikke ville have andre til at vide, at hun var tvunget til den koncert, og jeg var den eneste, som ikke ville tænke mærkeligt om hende, fordi vi havde kendt hinanden i evigheder? Nej, det kunne ikke være det. Det var gået galt før koncerten. Den havde godt nok givet os noget mere at tale om, men samtidig ikke været til nogen nytte - vi havde bare holdt os selv for nar i længere tid end nødvendigt.

Sidste gang Smilla havde fortalt mig noget om hendes liv, der faktisk ikke var overfladisk, men helt igennem oprigtigt, var kort tid efter Mathias havde banket på første gang, hvor Smilla havde fortalt om sin bekymring omkring hendes on-and-off flirt, Noah.

Det ledte mine tanker tilbage til mit og Mathias' forhold - for var det i virkeligheden mig, der havde taget afstand eller ændret mig på en dårlig måde? Det kunne være, at det var lige præcis dét, folk havde lagt mærke til, og så havde de alle sammen sagt "hejhej" og bakket store skridt væk fra mig.

Men Mathias havde selv sagt, at han kunne lide mig, og det måtte altså indikere en positiv forandring. Var det så, fordi jeg havde skubbet alle undtaget Mathias væk, fordi jeg var helt oppe og køre over min norske ven? Det kunne godt være tilfældet, til trods for at jeg ikke selv synes, min opførsel havde ændret sig, når det gjaldt andre end ham. Men sandheden har altid flere sider, og andre, jeg normalt omgik, havde sikkert andre holdninger.

Det var først, da jeg trak vejret rigtig tungt, helt nede i maven, at det gik op for mig, hvor meget hele min krop var begyndt at ryste, og hvordan tårer for længst var begyndt at danne spor ned ad kinderne på mig. Jeg hulkede stille med kroppen presset op ad væggen, og hovedet begravet i den våde pude, og med et inderligt ønske om at spole tiden tilbage til starten af januar, da alt var normalt. Det føltes ærligt talt, som om jeg havde ondt i hjertet.

Jeg var et rod. Og lige nu var jeg ikke i stand til at gøre noget ved det.

____

{vote, del, kommenter}

♡

710 ord

♡

pt mangler jeg at skrive 10 kapitler, inden bogen er færdig, men jeg har hverken lyst eller overskud til det, ærlig talt... :// dagligt skriver jeg mindst et kapitel på noget, som meget, meget snart kommer ud, og som lige nu er min første prioritet - derfor halter den her historie en smule.

anyways, hehhe, hvilket naturfag er din favorit? mit er nok geografi, men naturfag og jeg er ikke ligefrem bedste venner, oops:))))

Xx pigefradk

Udgivet: 15/11/18