✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}

TREOGHALVTREDS

{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 53 - Skænderier, del 1
♡
CLARA LYBÆK NIELSEN

Alt imens jeg bare sad tomt ved siden af, alt imens jeg med ét blev vred igen.

Jeg kunne ikke styre mig. Min krops dele havde åbenbart i fællesskab valgt, at de på samme tidspunkt ville koge over, eksplodere. For en eksplosion var hvad der skete i mit hoved, min mave og i brystet på mig.

"Ved du hvad, Mathias?" spurgte jeg hårdt.

Han kiggede på mig, en anelse forvirret over mit pludselige stemmeskifte. "Eh-".

"Du fucker min hjerne totalt op." Så vidt muligt forsøgte jeg at holde mig selv i ro og beherske mig selv, men forsøget var uden held. "Den ene dag vil du mig gerne - rigtig gerne - og alt er fint, og... jeg hygger mig sgu, indtil der går en, to dage, og så friendzoner du mig for groft,".

Denne gang var det Mathias, som afbrød mig modsat for et halvt minuts tid siden. "Clara, je-".

"Gider du godt at tie stille?" snerrede jeg og lukkede med det samme munden på ham. Han vendte blikket mod gulvet, væk fra mig.

"Jeg er monster træt af at stå og lege pyntedukke og være god nok, når du keder dig eller Smilla ikke er blevet nævnt et par dage. Jeg er pisse træt af, at du gang på gang kalder mig din bedste veninde og lyder oprigtig, når du spørger ind til mig, for at vende 180 grader og ignorere, hvordan jeg har det med alt det lort, du en gang i mellem fyrer af..." Arrigskab forvandledes til tårer undervejs i min prædiken, men jeg var ikke færdig endnu. Kort snøftede jeg, inden jeg gjorde mig fysisk og psykisk klar til at fortsætte. Blinkede tårerne væk og rømmede mig diskret.

"Clara, handler dette om Smilla? For jeg liker altså ik-"

"Mathias, hold nu kæft!" Lydstyrken i rummet var gået fra totalt stille hele vejen til næsten råben. Fra min side. Af en eller anden grund havde Mathias ikke hævet stemmen særlig meget, dog havde tonen i hans stemme forandret sig en hel del, og endnu engang var han gået i forsvarsposition. Sådan var det i hvert fald frem til, at hele hans ansigtsudtryk ændrede sig markant på ingen tid, og forsvarsparaderne blev visket væk, som var de ikke andet end regn på en bilrude. "Mathias?" hviskede han, og med skrøbelige, sårede øjne flakkede hans blik rundt alle stedet undtagen på mig, og en næsten fortabt mine lod sig glide over hans ansigt. Med dét vidste jeg, at jeg havde ramt et ømt punkt.

"Kan du ikke kalle meg Tinus eller noe? Ikke Mathias som de gjør hjemme..."

"Sidst jeg tjekkede, var det altså det, du hed," vrængede jeg, helt igennem ligeglad med at det nu var mig, der havde såret ham, bare en lille smule.

"Det fucker min hjerne fuldstændig op, at jeg ikke ved, hvad du vil... Og hvis det er, at du ikke vil mig, så for helvede sig det til mig, så jeg ved det og kan handle ud fra det. For jeg gider ikke at stå tilbage i sidste ende og ligne en idiot..."

Nu kom de igen. Tårerne. Denne gang var de meget mere faretruende end før, og jeg var for alvor bange for, at de ville forlade de trygge rammer, mine øjne var, og lade sig vise.

"Du ligner en idiot? Herregud," Mathias havde udnyttet min pause til sin egen fordel og havde nu åbnet munden, som ville han holde en tale. Efter at have sagt den første sætning rystede han på hovedet, grinende, startede så igen: "Serr? Tror du seriøst, at det er du, som vil se ut som en idiot? Jeg vet ikke, hvor mange ganger, jeg har forsøkt å få opmerksomheten din. Hvor mange ganger, du avviser meg, når je-".

"Hvad snakker du om? Jeg har aldrig afvist dig." brød jeg ind med et stort spørgsmålstegn malet i både ansigtet og stemmen.

"Får jeg snakke?" Mathias hævede stemmen og skruede en tand op for seriøsiteten. Han vendte blikket og kiggede på mig, nu som om jeg var det i verden, der pissede ham allermest af.

"Jeg har flørtet med deg, prøvd i hvert fall. Flere ganger, mange ganger faktisk, og hver eneste gang blir du helt pinlig og stille. Der kommer aldrig flere reaktioner enn det. Og da er jeg bare sånn, ehm okei greit. Det er alltid meg, som tar fatt i deg. Aldrig omvennt..."

____

{vote, del, kommenter}

♡

726 ord

♡

HUSK GERNE AT STEMME :)

For tiden kan det godt ske, at jeg ikke opdaterer så forfærdeligt meget; jeg arbejder nemlig på en ny bog, som jeg gerne vil udgive, inden denne her slutter, så jeg prøver, at skrive de sidste kapitler til denne her, samtidig med at jeg prøver at få skrevet så meget som muligt på den anden - og udover det har jeg også lektier og fritidsaktiviteter<3

btw, har folk hørt Lie To You? Shiiiet, jeg elsker den!

Xx pigefradk

Udgivet: 23/10/18