Forelsket i hans bror

Gymnastik (part 2)

Jeg vejer 72,0 kg. Yes så har jeg sgu tabt mig 3 kg mere. "Det ser fint ud" siger min far. Jeg nikker og går af vægten. Nu mangler jeg kun 12 kg mere så er jeg nede på 60.

Forresten så hedder jeg Maria og er 15 år gammel. Jeg er 1,65 cm høj og går i 9 klasse.
Vi skulle spise aftensmad og selfølgelig havde mor lavet en stor salat til mig. Jeg er glad for at mine forældre forstår at jeg gerne vil tabe mig.

~næste dag i skolen~

Jeg er lige taget afsted. Jeg går ind i skolen og ind i klassen. Jeg sætter mig ned på min plads. Der er stadig 20 min til at timen starter. Og gæt hvem der kommer over for at sige noget til mig. I gættede rigtigt Martinus. "Hvorfor hænger du aldrig ud med nogle af pigerne. Altså jeg vidste godt du var lonely men jeg vidste ikke at du var så lonely" sagde tinus. "Lille søde tinus forstå det nu. Jeg hænger ikke ud med folk som dig fordi i skaber altid pigefnidder og det vil jeg ikke være en del af" svarede jeg. "Og hvis alle hørte det kaldte jeg Martinus for en pige" tilføjede jeg. Jeg er så træt af at han altid tror han kan bestemme. Han skal sættes på plads. "Hvad sagde du om mig" spurgte han. "Jeg kaldte dig en pige. Skal jeg skære det ud i pap for dig eller hvad. Det staves sådan her
P I G E" svarede jeg og lige da Martinus skulle til at sige noget kom vires lære ind. Dagen gik meget hurtig.
Jeg gjorde det samme som jeg altid gør efter skole. Først de 10 km rundt i Trofors og så de 10 km på løbebåndet.
Efter det fik jeg op og tog et bad.
Jeg har lige fået tøj på og min mor kalder på mig. "Hvad er der mor" siger jeg og går indtil hende i stuen. Lige da jeg ser min allerbedste fætter sidde i sofaen. "Hvad laver du dog her" spurgte jeg og gav ham den største krammer. "Jeg flytter her op og starter på gymnastik igen" svarer han. Jeg er så glad. "Skal du så også gå på grane barne ungdomsskole" spurgte jeg. Han nikkede. Omg det er den bedste dag nogensinde. "Maria jeg tænkte på om du vil med til min opvisning på imorgen" spurgte han. Jeg nikkede. "Eller faktisk så tænkte jeg om du ikke vil være med. Vores træner savner dig" svarer han. "Jeg er virkelig ked af det men jeg har ikke gået til gymnastik siden 6 og siden den ulykke" sagde jeg. "Kom med mig" sagde min fætter og trak mig i hånden. Hvor skal vi hen? Og selfølgelig skal vi hen til den nye gymnastik hal.
Vi gik ind af døren og ind i hallen. Lige da jeg kommer derind ser jeg min gymnastik dragt jeg havde på dengang jeg var lille. Jeg begynder at græde. Sidst jeg så den var før ulykken. Før jeg brækkede min fod og hånd. Før jeg havde en chance for at dø. Jeg husker dengang jeg vandt guld. Dengang jeg var den gladeste lille pige på jorden. Min fætter kom hen med en gymnastik dragt og sagde jeg skulle prøve den. Jeg gjorde som ham sagde. Efter det sagde han "Du skal prøve bommen igen." Jeg turde ikke. Jeg har ikke gjordt det i mange år.
"Maria du kan godt" sagde Noa min fætter. Jeg prøvede det allerførste jeg nogen sinde lærte. Jeg lavede alle de nemme trin. Da jeg havde dem i orden lavede jeg nogle der var lidt sværere. Jeg lavede en salto og landede korrekt. Senere lavede jeg en skrue. Jeg kan stadig.
Jeg skulle videre til det næste de forskudte barre. Det var dem jeg var bedst til. Jeg skal altid tænke på landingen før jeg begynder. Okay jeg starter med en doble salto. Lige da jeg landede så jeg Marcus stå i døren. Fuck hvad nu hvis han siger det her til tinus. Det må han virkelig ikke.
Jeg fortsatte og tænkte ikke på Marcus. Jeg besluttede for at landingen skulle være svær denne gang. Jeg valgte at lave en hel skrue efterfulgt af en doble salto.
Jeg var ret nervøs. Lige da landede.
Jeg landet perfekt. Jeg kunne høre en masse klappe. Min gamle træner og holdkammerater stod og så på. "Maria du må starte på holdet igen. Vi mangler dig" sagde Michael (træneren). Jeg ved ikke om jeg skal starte igen. Altså jeg kunne tabe mig på det og jeg elsker det jo på en måde. "På en betingelse" sagde jeg. "Hvad er det" spurgte Michael. "At jeg må øve hver dag. Og at jeg skal have mindst en måned før vi går i gang med konkurrencerne" sagde jeg. "Aftale" sagde Michael. Det ser ud til jeg starter til gymnastik igen.
Noa og jeg gik hjem og fortalte det. Min mor og far blev glade på min vegne.