Forelsket i hans bror

Hvordan?? Hvad?!

Min søster. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg må se syner. Hun er død. Hvad sker der?? "Maria" siger hun. Det kan bare ikke være sandt. Jeg kigger bagud. Der står Marcus. Han går tættere på mig og skubber mig over til min søster. "Ser jeg syner" spørger jeg. "Nej" hvisker Marcus. Jeg går hen til min søster. Jeg kan ikke forstå hvad der sker. Hun begik jo selvmord. Hun blev jo begravet. "Hvad sker der. Hvordan kan du være her. Du døde" siger jeg. "Nej det gjorde jeg ikke" svarede min søster. Har mine forældre løjet. Det giver ikke mening. Hvem var i den tredje kiste. Hvor har min søster været. Jeg er helt forvirret. "Men hvordan" spørger jeg. "Maria din søster begik ikke selvmord hun ville bare væk. Hun kunne ikke klare det mere" siger Martinus.

Har de vidst det i al den tid og så har de ikke sagt noget. Jeg ved godt de prøver at hjælpe men det er bare for meget. Jeg elsker jo min søster men jeg er stadig sur på hende. Altså hvis dette er Marcus gave forstår jeg ikke hvorfor han skrev sådan om hende. "Maria dette er ikke din gave" siger Marcus til mig. Jeg sender ham et undrende blik.

Han taget fat i min hånd og trækker mig ud i køkkenet. Der sidder en lille hundehvalp. Den er mega Cute. Der er bare det at jeg ikke kan tåle hunde. "Marcus er det der min gave" spørger jeg ham. Han nikker. "Den er rigtig sød" siger jeg. "Men hun kan ikke tåle pelsdyr" afslutter min søster min sætning. Han bliver trist. Lige der kommer jeg i tanke om vores gamle hund Marinus. Da jeg var mindre var jeg ikke allergisk. Det kom hen af vejen. Den hed Marinus fordi jeg fik den af Martinus og så blandede jeg vores navne sammen. Det var den sødeste hund ever. Jeg kan sagtens bo med en hund da jeg har nogle allergi piller. Jeg siger tak til Marcus. "Hvad skal den så hedde" spørger Marcus. "Den skal hedde Marinus" siger jeg og smiler til tinus. Han smiler tilbage. Vi kan tydeligvis begge huske den søde hund Marinus. "Hvorfor skal den hedde Marinus" spørger Marcus undrende. "Fordi dengang jeg var mindre havde vi en hund som hed Marinus" forklarer jeg. Han nikker forstående.