Det handler om en pige som bliver mobbet af en dreng. Pigen er overvægtig og hun synes selv hun er grim. Hun bliver mobbet hver dag af den samme person. Martinus. Det værste er at hun er forelsket i hans bror Marcus.
Idag skal jeg ikke i skole fordi jeg skal have bøjle. Jubii. Ej jeg skal i skole efter jeg har fået den sat på. (Eller hvad man skal kalde det). Marcus og jeg blev venner igen i går. Altså vi er jo stadig kærester.
Jeg tager tøj på og sætter mit hår op i en hestehale. Jeg går nedenunder. Der sidder min søster. Jeg tager et æble og går lige forbi hende. "Vi skal køre nu" siger min mor. Jeg nikker og sætter mig ind i bilen. Vi køre hen til tandlægen. Jeg sætter mig ned i den der stol og venter på at det er overstået. Det var svært at sætte mig ned fordi jeg har brækket benet. Tandlægen er lige blevet færdig. Vi går ud i bilen og jeg tager min telefon frem for at tage et billede.
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
Altså det er da pænt nok. Det tog lidt tid. Kl er 12 og jeg skal i skole. Min mor siger at jeg skal være der resten af skole dagen. Jeg skal jo være klog.
I skolen "Hej Maria det var godt du kunne komme" siger min lære surt. "Jeg har været til tandlæge. Jeg skrev det til Pernille i sidste uge" siger jeg og sætter mig ned på min plads ved siden af Noa. "Jamen okay så. Vi har om kendte personer fra enten England, Skotland, Canada, Californien eller USA. I skal alle skrive en præsentation enten to og to eller alene" siger vores lære. Jeg sidder og tænker på hvem jeg skal skrive om. Altså jeg kunne tage Shawn Mendes eller Cameron Dallas. Jeg kunne også tage Adele eller Ed Sheeran. Ej det er altså svært at vælge. "Skal vi ikke være sammen" spørger Marcus. Jeg nikker. "Hvem skal vi så tage" spørger jeg ham. "Du bestemmer" svarer han. Jeg vælger Cameron Dallas. Slet ikke fordi jeg havde et lille crush på ham før jeg blev kærester med Marcus. "Så skal vi skrive om Cameron Dallas" siger jeg og tager min MacBook frem. Han nikker og henter sin computer. Vi får skrevet en del om Cameron Dallas. Klokken ringer og vi har fri. "Skal du noget idag" spørger Marcus. "Altså jeg får gæster i aften" svarer jeg. "Hvem kommer da" spørger han. "Altså det er ret privat. Hvis folk ved det får vi ikke en middag i fred" svarer jeg. Marcus ansigt bliver trist. "Marcus du må altså godt komme med hjem hvis det er. Jeg skal nemlig ikke være sammen med min søster" siger jeg. Han får et lille smil på og vi smutter hjem ad.
Vi er lige kommet hjem. "Far jeg har Marcus med hjem" siger jeg. "Okay du skal bare gøre dig klar. Han kommer om en halv time" siger min far. Marcus ansigt. Det ser så sjovt ud fordi han ikke ved hvem der kommer. Det er en af min fars gamle fodboldvenner og jeg ved at Marcus elsker ham. Hvis i ikke kan gætte hvem det er så er det Zlatan. Ja den Zlatan. Altså Zlatan Ibrahimovic. Den gang jeg var mindre spillede vi altid fodbold hvis vi var ude og rejse. Altså vi var tit i Sverige i sommerferien hvor Zlatan bor. "Marcus du må love mig at du ikke flipper ud når han kommer" siger jeg. Han nikker selvom han ikke ved hvad han nikker ja til. Det bliver sjovt. Jeg skifter til noget tøj pænt tøj. Siden jeg har brækket benet og min arm kan jeg ikke være med til at spille fodbold hvis vi skal det. Det plejer vi.
Men det skal nok blive sjovt. "Maria går du ikke ned og åbner" spørger min far. "Okay" svarer jeg tilbage. Jeg tager Marcus i hånden og går neden under. Jeg åbner døren. "Hey Zlatan" siger jeg. Marcus står med åben mund. "Hey Maria. Hvad er der sket med dig" spørger han. "Bilulykke" svarer jeg som om det var ingenting. Jeg træder et skridt tilbage så Zlatan kan komme ind. "Zlatan det her er Marcus min kæreste. Marcus det her er Zlatan" siger jeg. Marcus står stadig med åben mund. "Marcus luk munden" hvisker jeg til ham og griner. "Hvordan kender du Zlatan" spørger Marcus. "Altså hver sommerferie er vi i Sverige og bor hos Zlatan" svarer jeg. Han bliver helt misundelig.
