Forelsket i hans bror

Politi

Jeg er lige landet. Jeg ser min faster som står glad og vinker. "Hej Maria jeg er så glad for du vil komme og bo hos mig" siger hun. "Jeg havde ikke et valg" svarer jeg tilbage. Jeg græder stadig meget. Min øjne er hævede og røde. Vi sætter os ind i bilen. "Skal vi ikke høre musik det kan du jo godt lide" siger hun. "Du ved ikke hvad jeg kan lide fordi så havde jeg været i Norge lige nu" siger jeg og tager min hovedtelefoner på.

Vi er lige kommet hjem og min telefon ringer. Det er Marcus.

Marcus: Jeg elsker også dig rigtig meget og jeg savner dig allerede. Hvordan er Danmark.

Maria: Jeg hader det.

Marcus: så er vi to.

Maria: Jeg kan bare ikke klare det.

Marcus: Jeg bliver nød til at gå. Vi skal til fodbold.

Maria: Vi ses skat. Husk og ring efter og fortæl hvordan det er gået okay.

Marcus: Det skal jeg nok. Farvel smukke.

Samtale slut.

"Hvor er mit værelse" spørger jeg. "Det skal jeg nok vise dig" siger Frank min fasters mand. Han viser mig hen til en dør og åbner den. "Altså min datter har hjulpet lidt med indretningen så jeg håber du kan lide det" siger Frank. "Det  er pænt" siger jeg høfligt. Han nikker og går ud.

Marcus har lige ringet. De vandt med 2 mål som han scorede. Jeg er så stolt af ham. Hvis han ikke kunne synge vil fodbold være hans speciale.

-en uge senere-
Marcus og jeg har snakket rigtig meget sammen. Jeg savner ham ufattelig meget. Min faster er blevet en mega sur dame. Altså hun er så træls. Jeg er ved at gå amok men jeg holder det inde. Hvis Frank ikke er hjemme skælder hun mig ud. Jeg er fucking træt af hende. Når ja jeg glemte helt den 21 februar hvor jeg er blevet inviteret til Norge for at fejre min kæreste og bedste vens fødselsdag. Min faster vil ikke have jeg tager afsted. Når man snakker om solen. "Jeg tager altså afsted" siger jeg. "Nej det kan du lige bande på du ikke gør. Du skal ikke se ham. Han er ikke god for dig" siger hun. Lige der sprang min bombe.

"HVAD FANDEN VED DU OM DET. DU HOLDER MIG VÆK FRA ALLE. BARE FORDI DU IKKE KAN LIDE BETYDER DET IKKE AT JEG IKKE KAN" råber jeg. "DU SKAL OVERHOVEDET IKKE RÅBE AF MIG" råber hun tilbage og giver mig en lussing.

Jeg tager min mobil frem og ringer til politiet. Det at hun slår mig er vold. Jeg går direkte forbi hende og ud på terrassen. "Hej det er politiet hvad er din nødsituation" spørger en mand. "Hej jeg hedder Maria. Jeg bor hos min faster i Danmark og hun slår mig. Er det ikke ulovligt at slå børn" spørger jeg. "Jo det er ulovligt. Hvor mange gange er dette sket" spørger han alvorligt. "Mere en 10 gange" svarer jeg.

Jeg løj ikke. Hun slog mig hver gang Frank ikke var hjemme og det var ret tit. "Giv os din adresse og dit navn, alder" siger politimanden. "Jeg bor på strandvej nr 18 og jeg hedder Maria, jeg er 16 år gammel" siger jeg. "Vi kommer med det samme" siger politimanden og lægger på.

Lige efter han har lagt på kommer min faster ud og slår telefonen ud af hånden på mig. Hun står og slår mig. Jeg kan ikke komme væk for hvis jeg går et skridt tilbage falder jeg ud over kanten også er min fod stadig i en skinne. Jeg kan høre politiet kommer ind af døren. "HER" råber jeg. Politimanden kommer og tager min faster og sætter hende i håndjern.
Jeg tager min telefon og så kommer der en kvinde ind. Jeg kan ikke se hvem det er før hun kommer tættere på. Jeg løber hen i hendes arme.