Forelsket i hans bror

Det sker nu

6 måneder senere

Jeg er sat til at føde idag. Det er den 15 september. Det vil sige jeg fyldte 18 for en måned siden. Og angående min beslutning har jeg valgt at.

At jeg beholder barnet. Jeg er færdig med min uddannelse og jeg bestod det hele. Jeg skal bare finde et ordenligt job nu.

I tænker nok hvorfor snakker jeg ikke om Marcus nu hvor han er faren. Det er fordi drengene de skal spille koncert Idag. Jeg må sige at jeg er sur på Marcus. Det er jo ligesom meningen at han skal støtte mig i den her situation. Han er faren. Han skal være der under fødselen. Jeg bliver skuffet hvis han ikke kommer.

Det banker på døren og Marcus kommer gående ind. "Skulle i ikke holde en koncert" spørger jeg. "Den er blevet rykket til imorgen. Jeg kan jo ikke gå glip af dette øjeblik" svarer han og smiler. Jeg smiler til ham. Lige da jeg havde smilt gik mit vand. Marcus hentede en læge og vi blev kørt ind på fødselsstuen.

Et par timer senere

Jeg holdte de smukkeste barn i mine arme. En pige med ckokadebrune øjne og brunt hår. Hun er så smuk. "Hun har arvet dine flotte øjne" siger jeg. "Og hun har arvet dit brune hår" siger Marcus og smiler. "Lad mig holde hende" tilføjer Marcus og smiler. "Marcus hvad skal hun hedde" spørger jeg. "Hvad med Nanna" spørger han. "Det er et sødt navn" svarer jeg og smiler. Så velkommen til verden Nanna.

Jeg er blevet kørt tilbage til der hvor jeg lå før. Min telefon ringer pludselig.

Ukendt nr: Du har et opkald fra militæret. Tast 1 for at godkende opkaldet. Tast 2 for at slutte opkaldet.

Jeg taster 1.

Mathias: Jeg høre du har født.

Maria: Ja hun ligger og sover lige nu.

Mathias: Jeg er så ked af at jeg ikke kunne være der lige nu.

Maria: Mathias det er helt okay.

Mathias: Jeg bliver nød til at gå men vi ses snart.

Maria: Vi ses.

Samtale slut.

Det banker på døren og ind kommer resten af familien Gunnarsen. "Hej Maria" siger Emma. "Hej Emma" siger jeg og smiler. Emma løber over til Marcus som holder Nanna. "Hvad hedder hun" spørger Emma. "Hun hedder Nanna" svarer Marcus stolt og smiler. Han har en stor grund til at være stolt. Han er lige blevet far.

Marcus synsvinkel

Det er helt vanvittigt. Jeg er blevet far til den smukkeste lille pige ever. Hun ser så sød ud og jeg elsker den lille pige så højt. Jeg havde troet Maria vil være lidt sur under hele graviditeten men det var hun ikke. Ja hun spiste meget men hvad havde jeg regnet med. Hun lignede jo en pige version af mig.

"Tillykke med det brormand" siger Martinus og smiler. "Mange tak" svarer jeg og smiler stolt. I mine arme ligger den sødeste pige Nanna. Hun har mine brune øjne og Marias brune hår. Hun er jo bare gudesmuk. Jeg elsker hende så meget. "Må jeg holde hende" spørger min mor. Jeg nikker og giver hende Nanna.

"Jeg skal altså ned og have noget at spise" siger Maria. "Er du stadig sulten efter alt det du har spist i 9 måneder" spørger jeg. "Marcus hvem er det som har kastet op næsten hver dag. Hvem er det som har gøet rundt med en baby i maven i 9 måneder" spørger Maria. Jeg siger ikke noget. "Nemlig. Det har jeg. Og hvis jeg er sulten er jeg sulten" tilføjer Maria. Jeg nikker stille. Martinus griner af os.

De andre er taget hjem og jeg har fået lov til at sove hos Maria sammen med lille Nanna.

Næste dag

"Maria jeg skal afsted nu" siger jeg og tager tøj på. Hun nikker. "Du ved godt at jeg fortæller alle om Nanna" siger jeg og smiler til hende. Hun nikker igen. "Vi ses" siger jeg og kysser hende farven. Jeg går over til Nanna og kysser hende på panden.